EU-domstolens øverste rådgiver hævder, at milliarder blev uretmæssigt frigivet til Ungarn

EU-domstolens rådgiver udfordrer Kommissionens beslutning om Ungarn

Bruxelles befinder sig igen under intenst pres, efter at en af EU-Domstolens mest fremtrædende juridiske rådgivere satte spørgsmålstegn ved en betydningsfuld finansiel afgørelse vedrørende Ungarn. Den Europæiske Kommissions valg om at frigive milliarder af euro til Budapest er nu omgivet af dyb usikkerhed, og spørgsmålene om, hvordan EU faktisk håndhæver sine egne retsstatsprincipper, er blusset op på ny.

Generaladvokat anfægter udbetalingen til Ungarn

EU-Domstolens generaladvokat, Tamara Ćapeta, har opfordret domstolens dommere til at omgøre en central beslutning truffet af Europa-Kommissionen — en beslutning, der banede vejen for, at tidligere indefrosne midler igen kunne strømme til Ungarn.

Det drejer sig om omkring 10 milliarder euro, som var blevet suspenderet på grund af alvorlig bekymring over korruption og den gradvise undergravning af den judicielle uafhængighed under premierminister Viktor Orbáns nationalistiske regering.

I sit skriftlige udtalelse argumenterer Ćapeta for, at Kommissionen handlede forhastet, da den i slutningen af 2023 konkluderede, at Ungarn havde opfyldt de betingelser, der var knyttet til pengene.

Ifølge generaladvokaten havde Ungarn endnu ikke reelt gennemført de påkrævede retsreformer på det tidspunkt, hvor Kommissionen besluttede at frigive midlerne.

Sagen er nu til behandling hos EU-Domstolens dommere, der forventes at afgive deres kendelse inden for de kommende måneder. Selvom de ikke er retligt forpligtet til at følge generaladvokatens indstilling, gør de det i langt de fleste tilfælde — hvilket gør denne udtalelse politisk sprængfarlig, både i Bruxelles og Budapest.

Fra indefrysning til optøning: Baggrunden for konflikten

Striden har sine rødder i 2022, hvor Kommissionen for første gang tog nye instrumenter i brug for at beskytte EU's budget mod risici forbundet med retsstatens tilstand. Meldinger om vedvarende korruption, pres på dommere og indskrænkning af uafhængige institutioners handlerum i Ungarn fik Kommissionen til at indefryse dele af kohæsions- og genopretningsfondene til landet.

Orbán-regeringen fik besked om, at pengene forblev utilgængelige, indtil landet præsenterede og gennemførte en række reformer med det formål at styrke den judicielle uafhængighed og forbedre kontrollen med brugen af offentlige midler.

I 2023 meddelte Kommissionen, at Budapest havde gjort tilstrækkelige fremskridt til at berettige en delvis optøning af støtten. Den beslutning åbnede for udbetaling af omkring 10 milliarder euro fra forskellige EU-programmer.

Kort tid efter beskyldte kritikere i Europa-Parlamentet Kommissionen for at have "givet efter" over for Orbán forud for et afgørende topmøde, hvor de europæiske ledere havde brug for Ungarns opbakning til en vigtig hjælpepakke til Ukraine.

Parlamentet slæber Kommissionen i retten og peger på åbenlyse fejl

I begyndelsen af 2024 tog Europa-Parlamentet det usædvanlige skridt at sagsøge Kommissionen, med påstanden om, at denne havde begået "åbenlyse fejl" i sin vurdering af de ungarske reformer. Parlamentsmedlemmerne anførte, at der var meget lidt tegn på, at Budapest's lovede ændringer faktisk var blevet fuldt vedtaget og — endnu vigtigere — effektivt gennemført i praksis.

Parlamentets retssag antyder, at frigivelsen af midlerne ikke blot var for tidlig, men muligvis også blev påvirket af politiske hensyn på et følsomt tidspunkt for den europæiske enhed omkring Ukraine-spørgsmålet.

Ćapetas udtalelse bakker i vidt omfang op om denne kritik. Ifølge generaladvokaten har Kommissionen:

• Undladt at foretage en tilstrækkelig vurdering af de ungarske retsreformers reelle tilstand
• Anvendt sine egne betingelser forkert ved vurderingen af, om kravene var opfyldt
• Ikke forklaret tydeligt, hvorfor reformerne blev anset for tilstrækkelige
• Manglet gennemsigtighed i sin interne beslutningsproces

Konklusionen er klar: Europæiske midler bør ikke overføres til en medlemsstat, så længe de nødvendige lovændringer ikke blot er vedtaget på papiret, men også er reelt i kraft og fungerer i hverdagen.

Hvad sker der, hvis EU-Domstolen er enig?

Hvis domstolen giver generaladvokaten og Europa-Parlamentet medhold, kan Kommissionens beslutning om at frigive pengene erklæres ugyldig. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at Bruxelles omgående kræver hver eneste euro tilbagebetalt direkte fra Ungarn.

Juridiske eksperter peger på, at det mest sandsynlige scenarie er, at Kommissionen inddriver de omtvistede beløb ved at reducere eller omdirigere fremtidige udbetalinger.

Uanset hvilken finansiel mekanisme der vælges, vil afgørelsen definere, hvor meget råderum Kommissionen har til at håndhæve retsstatskrav over for enhver medlemsstat — ikke kun Ungarn.

Ungarn er stadig afskåret fra andre EU-midler

Selv med den delvise optøning forbliver en betydelig del af EU's finansiering til Ungarn blokeret. Det gælder beløb knyttet til separate tvister om akademisk frihed, LGBTQ+-rettigheder og asylpolitik.

Orbán angriber jævnligt Bruxelles og anklager Kommissionen for afpresning og indblanding i interne anliggender. Han fastholder, at Ungarn straffes for at føre en konservativ, nationalt orienteret dagsorden, der støder sammen med de liberale holdninger, der dominerer i Vesteuropa.

Foreløbigt er prisen høj: Milliarder af euro er stadig uden for Budapests rækkevidde, mens høj inflation og dyre finansieringsomkostninger presser den ungarske økonomi.

Et juridisk opgør med tunge politiske undertoner

Sagen kommer på et særdeles ømtåleligt tidspunkt for både Bruxelles og Budapest. For EU blotlægger den den konstante friktion mellem juridiske principper og politisk forhandling. Lederne har brug for Orbáns stemme i vigtige beslutninger om Ukraine, sanktioner og fremtidige udvidelser, mens vælgere og parlamentsmedlemmer lægger stigende pres på EU for ikke at finansiere regeringer, der anklages for at udhule demokratiet.

For Ungarn optræder striden netop nu, hvor Orbán står over for den alvorligste interne udfordring i sine 16 år ved magten. Den center-højre orienterede udfordrer Péter Magyar og hans parti Tisza fører i mange meningsmålinger forud for valget, der er planlagt til april. Magyar lover at genoprette retsstaten, bekæmpe korruption og normalisere forholdet til de europæiske institutioner.

Udfaldet af denne juridiske kamp kan gå direkte ind i valgkampen: Det kan enten styrke Orbáns fortælling om EU-forfølgelse eller give oppositionen vind i sejlene med argumentet om, at premierministerens politik har en høj økonomisk pris.

Hvad betyder "retsstatsbetingelser" i praksis for EU og Ungarn?

Tvisten hviler på et instrument kendt som retsstatsbetingelsesmekanismen, der giver EU mulighed for at tilbageholde midler, når institutionelle svagheder i en medlemsstat udgør en risiko for EU's budget. Den risiko kan udspringe af begrænset judiciel uafhængighed, ineffektive antikorruptionsorganer eller pres på anklagere, der efterforsker misbrug af europæiske midler.

I praksis forløber proceduren i flere trin:

• Kommissionen identificerer bekymringer og indleder en formel procedure.
• Medlemsstaten får tid til at foreslå reformer.
• Kommissionen vurderer, om reformerne ikke blot er lovet, men rent faktisk er gennemført og fungerer.
• Hvis problemerne består, kan udbetalinger suspenderes eller reduceres.

Ćapetas udtalelse fokuserer netop på det tredje punkt: hun argumenterer for, at Kommissionen behandlede juridiske løfter "på papiret" som om de var fuldt gennemførte reformer, uden at efterprøve, hvordan de virkede i det daglige.

Hvorfor dette rækker langt ud over Ungarn

Andre medlemsstater — fra Polen til Slovakiet — følger nøje med i sagens udfald. En klar dom imod Kommissionen vil sende et signal om, at Bruxelles skal være langt mere grundig, når den certificerer reformer og godkender udbetalinger.

Samtidig kan en strammere kurs fra domstolens side begrænse det politiske råderum. Hvis dommerne sætter barren højt for at bevise reelle og fungerende reformer, vil Kommissionen have mindre manøvrerum til at indgå kompromiser i spændte forhandlinger.

Det kan fortolkes på to modsatte måder: Borgere, der er bekymrede over korruption og demokratisk tilbagegang, vil muligvis se fordele i skærpet tilsyn, mens nationale ledere — særligt dem under lup — kan opfatte skiftet som en magtoverførsel fra de nationale hovedstæder til Bruxelles og Luxembourg, hvor EU-Domstolen har hjemsted.

For virksomheder, der opererer i Ungarn, minder episoden om, at adgangen til EU-midler ikke kun afhænger af sunde erhvervsprojekter, men også af juridiske garantier. Forsinkelser eller nedskæringer i udbetalinger kan ramme infrastrukturprojekter, forskningsinitiativer og regionale udviklingsplaner, der er afhængige af flerårige finansieringsstrømme.

Hvis en domstolsafgørelse tvinger Kommissionen til at inddrive en del af de 10 milliarder euro, kan de ungarske myndigheder stå over for strammere budgetter — og blive nødt til at udskyde initiativer, omprioritere eller søge alternativ finansiering i et allerede krævende økonomisk klima.

Desuden kan sagen få Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke dokumentationen og bevisførelsen for opnåede resultater: præstationsmålinger, uafhængige revisioner og konkrete beviser for reformernes faktiske virkning vil sandsynligvis veje tungere, inden fremtidige midler frigives — hvilket gør processen mere forudsigelig, men også langsommere og mere krævende.