Peru vælger F-16 Viper frem for Rafale og Gripen E/F

En historisk beslutning om Perus næste kampfly (F-16 Block 70 "Viper")

Mens verdens opmærksomhed har været rettet mod en ny dybvandshavn finansieret af Beijing, har Lima parallelt ført forhandlinger med Washington om krigsskibe, militær infrastruktur og nu også kampfly. Det er en serie af bevægelser, der potentielt kan ændre den strategiske magtbalance i Sydamerika markant.

Perus store kampflyvalg

Det peruanske forsvarsministerium er tæt på at vælge en ny generation af kampfly, der skal erstatte de aldrende Mirage 2000 og MiG-29 fly. Ifølge det peruanske medie Expreso, bekræftet af forsvarsportalen Pucará, har regeringen tilsyneladende truffet valget til fordel for den amerikanske F-16 Block 70 "Viper" — frem for franske Rafale og svenske Gripen E/F.

Kilder i Lima angiver, at planen går ud på at købe 24 F-16 Block 70 kampfly for omkring 7 milliarder dollars, med leveringer først efter valget i 2026.

Hvis dette bekræftes, afslutter det et langvarigt udbud lanceret i 2024, hvor alle tre kandidater blev præsenteret som et teknologisk kvantespring for Fuerza Aérea del Perú (FAP). I de tidlige måneder cirkulerede rygter om, at Saabs Gripen E/F var i front. Fraværet af en hurtig offentlig beslutning blev i Lima tolket som et tegn på, at politiske faktorer vejede mindst lige så tungt som teknisk ydeevne.

Fra kinesisk havn til amerikansk luftmagt: Chancay, Callao og indflydelse

Kampflykøbet kan ikke ses isoleret fra den bredere kappestrid mellem Kina og USA om indflydelse i Sydamerika. Beijing finansierede og er stærkt involveret i dybvandshavnen i Chancay på Perus Stillehavskyst, der drives af den kinesiske skibsfartsgigant Cosco. Infrastrukturen er designet til at intensivere strømmen af mineraler — som lithium og kobber — mod Asien og samtidig uddybe de økonomiske bånd til regionen.

På den amerikanske side har denne infrastruktursatsning skabt voksende ubehag. I slutningen af 2024 godkendte Defense Security Cooperation Agency (DSCA) en peruansk anmodning om design og opbygning af en ny marinebase i Callao nær Lima, vurderet til cirka 1,5 milliarder dollars.

DSCA præsenterede baseprojektet som en måde at styrke en "nøglepartner" i Sydamerika og give Peru mere sikre og effektive marineanlæg.

For amerikanske planlæggere ville kombinationen af ny marineinfrastruktur og en F-16-flåde i Peru tjene til at forankre amerikansk indflydelse langs den sydlige Stillehavskyst — præcis ved siden af investeringer forbundet med Kina.

Hvorfor F-16 "Viper" angiveligt vandt konkurrencen

I teorien opfyldte alle tre fly Perus grundlæggende krav: multirole-kapacitet, moderne sensorer og bevæbning samt en forventet levetid på flere årtier. Analytikere i Lima peger på tre primære årsager til den formodede præference for F-16:

• En mere omfattende politisk og sikkerhedsmæssig pakke lagt på bordet af Washington
• Adgang til amerikanske våben og teknologi, der allerede er udbredt i regionen
• Et signal til naboer og investorer om, at Peru konsoliderer sin tilnærmelse til USA

Ifølge Expreso præsenterede Washington et "komplet sæt af fordele", som Paris og Stockholm havde svært ved at matche. Det mest afgørende punkt var forslaget om at klassificere Peru som "vigtig allieret uden for NATO" (på engelsk: major non-NATO ally) — en status fastlagt i amerikansk lov og tildelt partnere som Brasilien, Argentina og Colombia.

Det gør ikke landet til en traktatmæssig allieret, men det letter typisk adgangen til en række fordele:

I den forbindelse udtalte en embedsmand citeret i den peruanske presse, at fornyelse af FAP's flåde "ikke blot handler om at købe våben, men om at gentegne magtbalancen i det sydlige Stillehav".

Hvad F-16 Block 70/72 tilfører FAP

F-16 Block 70/72, ofte markedsført under betegnelsen "Viper", er den seneste udvikling af et kampfly, der første gang fløj i 1970'erne, men som løbende er blevet moderniseret. Den konfiguration, der peges på til Peru, omfatter en række nutidige systemer:

• AESA-radar AN/APG-83 med aktiv elektronisk scanning
• Elektronisk krigsførelse og selvbeskyttelsessystem AN/ALQ-254 Viper Shield
• Link 16 dataforbindelse til sikker kommunikation i realtid med allierede
• Avanceret missionscomputer og moderniseret avionik
• Centralt display med terrænfølging og forbedret situationsbevidsthed

I praksis giver disse forbedringer mulighed for at detektere og følge flere mål, modstå forstyrrelser bedre og operere integreret i et netværksbaseret styrke — i stedet for at fungere som et "isoleret" fly. I Latinamerika anvender Chile og Venezuela allerede tidligere varianter af F-16, og Argentina har for nylig underskrevet aftale om sin egen flåde.

Hvis aftalen gennemføres, vil Peru tilslutte sig en voksende sydamerikansk gruppe af F-16-operatører, hvilket fremmer standardisering af træning, taktik og logistik på tværs af flere luftvåben.

Hvad Rafale og Gripen E/F bød på som alternativer

Rafalen fra franske Dassault Aviation ankom med solide kvalifikationer — et tomotors multirole-kampfly med dokumenteret kamperfaring fra Libyen, Sahel og Mellemøsten. Blandt dens styrker er større rækkevidde, høj nyttelast og en avanceret sensorpakke. For Peru ville det have været en investering i høj ydeevne, men med den ulempe, at driftsomkostningerne potentielt er højere og brugergruppen i regionen er mindre.

Gripen E/F fra Saab er et lettere, enmotors fly, der er kendt for relativt lave driftsomkostninger og et fleksibelt vedligeholdelsesprincip. Saab tilbyder typisk attraktive industrielle kompensationer som lokal montage eller teknologioverførsel — noget der eksempelvis interesserede Brasilien, som allerede deltager i produktionen af egne Gripen-fly.

I Perus tilfælde ser disse industrielle gevinster ud til at have vejet lettere end den politiske løftestang ved en aftale med USA. Hertil kommer en praktisk begrundelse: Amerikansk våben, støtteudstyr og uddannelsesprogrammer er bredt tilgængelige og standardiserede, hvilket typisk forenkler driften af et mellemstort luftvåben.

Regionale dominoeffekter i Sydamerika

Et peruansk F-16-køb ville ændre den regionale militære balance på flere fronter:

1. Teknologisk niveau: Det ville placere FAP på et sammenligneligt niveau med Chiles mest moderne fly og på visse parametre over ældre flåder hos nabolande.
2. Stillehavsalignment: Det ville forstærke mønsteret med USA-allierede luftvåben langs Stillehavskysten, mens kinesisk indflydelse primært mærkes gennem handel og infrastruktur.
3. Pres på andre lande: Operatører af aldrende fly kan føle sig presset til at modernisere, hvilket genåbner konkurrencer mellem amerikanske, europæiske og kinesiske leverandører.

Et aspekt, der ofte fremhæves ved anskaffelser af denne størrelse, er de samlede livscyklusomkostninger. Ud over flyenes pris kommer vedligeholdelseskontrakter, flyvetimer, reservedelsbeholdninger, våben, simulatorer og uddannelse. Selv når de indledende tal ser fastlåste ud, afhænger slutregningen i høj grad af driftstempoet og den valgte støttepakke.

Tidsplan, valget i 2026 og politiske risici

Pucará oplyser, at Lima ønsker at underskrive F-16-kontrakten omkring april, men at leveringerne først vil begynde efter det nationale valg i 2026. Det interval øger den politiske risiko — en ny regering kan forsøge at genforhandle, udsætte eller endda annullere dele af pakken, hvis interne prioriteter, budgetgrænser eller udenrigspolitiske kurser ændrer sig.

Aftalens størrelse tiltrækker typisk skrutini om gennemsigtighed, industrielle kompensationer og langsigtede omkostninger. Pilottræning, opførelse af nye hangarer, landingsbaneforbedringer og etablering af logistikkæder kan lægge milliarder oven i flyenes "mærkepris".

Et yderligere spørgsmål, der ofte er afgørende i praksis, er infrastrukturens beredskab. At operere moderne kampfly kræver brændstof, sikre kommunikationer, våbenopbevaring og basebeskyttelsesprocedurer. Jo mere sofistikeret flyet er, desto større er behovet for at sikre kontinuerlig teknisk støtte og opdatere systemer over tid.

Tre vigtige tekniske begreber i F-16-pakken

For dem, der ikke er specialister, er det værd at afklare tre tekniske udtryk knyttet til F-16:

• AESA-radar: En radar med "aktiv elektronisk scanning" bruger mange små antenneelementer til at styre stråler elektronisk uden mekanisk at bevæge antennen. Det giver hurtigere målsporing, bedre modstandsdygtighed over for forstyrrelser og mulighed for at køre flere tilstande samtidigt.
• Elektronisk krigsførelses-suite: Systemer som Viper Shield registrerer, analyserer og modvirker fjendtlige radarer eller missiler ved hjælp af jamming, vildledning og pilotvarsler. De er afgørende for overlevelse i moderne luftkamp.
• Link 16: En sikker militær dataforbindelse, der giver fly, skibe og landenheder mulighed for at dele et fælles taktisk billede. I stedet for udelukkende at stole på stemmekommunikation ser piloterne venlige og fjendtlige kontakter opdateret i realtid på deres skærme.

Fremtidige operative scenarier — fordele og bindinger

Med F-16 Block 70 kunne Peru gennemføre fælles patruljer med amerikanske og chilenske fly over Stillehavet, dele radaroverblik via Link 16 og koordinere opbringning af uidentificerede fly eller mistænkelig skibstrafik. De samme fly kunne derefter bevæge sig ind i landet for at støtte narkotikabekæmpelse, grænseovervågning eller katastrofeindsats med realtidsbilleder og som kommunikationsrelæ.

Der er dog bindinger. En avanceret flåde vil typisk knytte Peru tættere til amerikanske eksportkontroller og softwareopdateringer, hvilket potentielt kan begrænse integrationen af visse ikke-amerikanske våben. Til gengæld nyder landet godt af et modnet økosystem af simulatorer, reservedele og uddannelse — hvilket reducerer risikoen for at fly står på jorden på grund af manglende støtte. Det var et problem, der påvirkede tilgængeligheden af nogle af Perus ældre russiskproducerede kampfly.

For de peruanere, der følger sagen tæt, vil den endelige underskrift sige mindst lige så meget om landets geopolitiske kurs som om, hvilket kampfly der imponerer mest på et teknisk specifikationsark.