En ukrainsk boplads der vender op og ned på historiebøgerne
I årtier har vi lært, at de første rigtige byer opstod i Mesopotamien. Nye arkæologiske undersøgelser fra Ukraine udfordrer nu dette syn markant.
På de østeuropæiske stepper tegner der sig et billede af gigantiske bosættelser fra for mere end seks tusind år siden. Forskere antyder, at det netop her, at en af de første urbane civilisationer blomstrede op – ældre end de berømte centre ved Tigris og Eufrat.
På det nuværende Ukraines territorium, øst for Karpaterne, ligger et arkæologisk fundsted, som forskerne har kendt til i over et halvt århundrede. I lang tid blev det betragtet som én blandt mange forhistoriske bopladser. Det var først de systematiske udgravninger i de seneste år, der afslørede stedets sande omfang.
Et internationalt hold af arkæologer analyserer spor efter den såkaldte Trypillia-kultur (Cucuteni–Trypillia) – et folk, der beboede det område, som i dag udgøres af Ukraine, Rumænien og Moldavien, fra cirka 5400 til 2700 f.Kr. De nyeste dateringer og detaljerede kortlægninger afslører et billede af enorme, planlagt anlagte bebyggelser, der minder langt mere om byer end om typiske neolitiske landsbyer.
Forskere taler i stigende grad om trypilliske "megabyer" – bosættelser med titusinder af indbyggere, der opstod før de klassiske mesopotamiske byer.
Hvorfor Mesopotamien længe gjaldt som "den første by"
Det meste af det 20. århundrede var domineret af den opfattelse, at egentlig bykultur opstod i Mellemøsten. Byer som Uruk og Ur blev forbundet med de første planlagte gader, monumental arkitektur, administration og komplekse økonomier.
Dette billede blev formet af arkæologi, der primært blev udført i Irak og Syrien. Det var her, de store udgravninger begyndte, og det var her, forskningen i skriftens og statsorganisationens oprindelse tog fart. Østeuropa forblev i skyggen af denne fortælling – dels af politiske årsager, dels på grund af færre forskningsmidler.
Et nyt blik på den "urbane revolution"
Nyere analyser peger på, at den såkaldte urbane revolution ikke var en enkelt begivenhed knyttet udelukkende til bronzealderen i Mellemøsten. Stadig mere data tyder på, at komplekse bosættelsescentre opstod parallelt i forskellige regioner af Eurasien.
Ukraines tilfælde er særligt iøjnefaldende: Trypilliske bosættelser på op til flere hundrede hektar dateres til en periode, hvor Mesopotamien kun lige var ved at indlede sin intensive urbaniseringsproces.
Sådan så de gigantiske trypilliske bosættelser ud
Ved hjælp af luftfotografi, droner og magnetometri har forskere rekonstrueret planerne for mange af disse bosættelser. Bebyggelsens struktur er slående ordnet – nærmest geometrisk. Husene var placeret i koncentriske ringe omkring en central, åben plads.
Arkæologer understreger, at et så stort antal huse, organiseret efter et gentaget mønster, krævede planlægning og koordinering. Det lader sig ikke forklare med en spontan vækst fra en almindelig landsby.
Den planmæssige placering af hundredvis af bygninger antyder eksistensen af fællesskabsbeslutninger – måske endda tidlige former for byrumsforvaltning.
| Egenskab | Trypilliske bosættelser (Ukraine) | Tidlige mesopotamiske byer |
|---|---|---|
| Omtrentlig alder | ca. 4100–3600 f.Kr. | ca. 3500–3000 f.Kr. |
| Areal | op til 250–300 ha | typisk 80–200 ha |
| Bebyggelsesplan | koncentriske husringe | kvarterer og gader i varieret layout |
| Indbyggertal (skøn) | op til 10–15.000 | op mod flere titusinder |
Hverdagslivet i en forby ved Dnjepr
Bevarede spor af huse, keramik og redskaber giver os et indblik i datidens beboeres dagligliv. Husene blev bygget af træ og ler og var ofte etagesatte. Indendørs fandtes ovne, sovepladser og opbevaringsområder til forråd.
- Økonomien var baseret på landbrug – primært dyrkning af hvede og byg
- Man holdt kvæg, får, geder og svin
- Keramikken var karakteristisk prydet med rige spiralmønstre
- Der er påvist specialiseret fremstilling af redskaber og kar
- Handelskontakter med fjerne egne ses tydeligt i råmaterialer fra områder uden for det lokale miljø
Produktionens og varestrømmens omfang tyder på, at dette ikke var et lukket landbrugssamfund. Vi har snarere at gøre med et centrum, der tiltrak folk fra en bredere region og koordinerede udvekslingen af varer.
Kan man allerede kalde det en by?
Den største strid handler om, hvad disse strukturer egentlig skal kaldes. Nogle forskere hævder, at en "by" forudsætter skrift, tydelig central magt og monumentale bygninger. Andre peger på, at befolkningstæthed, bosættelsens permanens og organisationens omfang er vigtigere kriterier.
De trypilliske bosættelser efterlod sig hverken templer eller paladser på niveau med Mesopotamien. Der er heller ingen spor af skrift. Til gengæld ser vi:
- Store menneskemasser, der levede permanent på samme sted
- Et stramt, gentaget byplansmæssigt layout
- Et højt niveau af håndværksmæssig specialisering
- Komplekse udvekslingsrelationer for råstoffer og produkter
For en del arkæologer er det nok til at tale om en tidlig form for byliv – om end uden de senere "klassiske" kendetegn ved statsorganisation.
Striden om begrebet "by" afslører et større spørgsmål: om civilisationens udvikling altid nødvendigvis skal følge den mesopotamiske model, eller om der findes forskellige veje til et komplekst samfund.
Hvorfor denne debat stadig er relevant i dag
Hvis hypotesen om en forby på det nuværende Ukraines territorium holder stik, vil magtbalancen i fortællingen om civilisationens begyndelse forskyde sig. Østeuropa vil ikke længere blot være en udkant af store historiske processer, men et af centrene for tidlig urbanisering.
For ukrainerne selv er dette et vigtigt element i opbygningen af en historisk identitet. Det viser, at der her, længe før middelalderstaternes fremkomst, eksisterede avancerede samfund, der var i stand til at organisere livet i enorm skala.
Hvad fremtidige udgravninger endnu kan afsløre
Mange trypilliske fundsteder er kun delvist undersøgt. Ny teknologi som geofysisk scanning gør det muligt at "kigge" under jordens overflade uden at foretage fulde indgreb i terrænet. Derved kan arkæologer hurtigere kortlægge hele bosættelsens struktur og siden beslutte, hvilke dele der er værd at udgrave.
Hver ny udgravningskampagne leverer nye data om den sociale struktur, trosforestillinger og årsagerne til disse forbyers fald. Et særligt interessant spørgsmål er, hvorfor et så veludviklet system forsvandt uden at efterlade kontinuitet i regionens senere kulturer.
Hvad betyder "by" i det neolitiske Europa
For en læser, der er vant til billedet af en by med skyskrabere og trafikpropper, kan begrebet "by" fra for seks tusind år siden lyde abstrakt. På den tid betød en by ganske enkelt en større, bedre organiseret og mere specialiseret samling af mennesker end en typisk landsby.
Det er nyttigt at tænke på sådanne centre som "laboratorier" for nye løsninger: fælles oplagring af mad, udviklede håndværk og mere komplekse sociale relationer. Tæt bebyggelse krævede fastsættelse af fælles regler, konfliktløsning og koordinering af arbejdet ved store projekter – som eksempelvis opførelsen af hundredvis af huse efter ét og samme mønster.
Historien om de trypilliske bosættelser viser, at vejen til et urbant liv kan have haft flere varianter. Én gik gennem monumentale templer ved Tigris og Eufrat – en anden gennem koncentriske bosættelser på de ukrainske lössbakker. For forståelsen af vores egne rødder er denne anden vej bestemt ikke mindre betydningsfuld.
