Marts er den måned, der afgør, hvordan din have ser ud hele sommeren
Marts bliver ofte overset i havekredse – og dog er det netop nu, du kan programmere dine bede til at stråle i månederne fremover. Når dagene begynder at strække sig, og hænderne nærmest af sig selv søger mod frøposerne, er det tid til at handle.
Selv om morgenfrosten stadig bider, er forholdene indendørs eller i et drivhus allerede gunstige nok til tidlig såning. En lys vindueskarme, en lun veranda eller et simpelt minifoliehus er alt, hvad du behøver for at give planterne et forspring.
Jo bedre planterne udvikler sig under tag i marts, desto hurtigere og rigere blomstrer de, når de endelig sættes i jorden.
Tidlig såning løser desuden et klassisk problem: tomme huller i bedene midt på sommeren. Når tulipaner og påskeliljer er visnet af, kan velskudte planter straks overtage pladsen – og haven forbliver farverig fra forår til efterår.
Hvorfor er det umagen værd at så fra frø?
Færdige potteplanter fra havecenterets hylder er bekvemme, men de løber hurtigt op i pris og begrænser dit udvalg markant. Frø åbner en helt anden verden – ualmindelige farver, glemte sorter og varianter, du aldrig finder i masseproduktion.
En enkelt frøpose til et par kroner kan give snesevis af planter, der fylder et helt bed og stadig efterlader nok til urtepotterne på terrassen.
Flere og flere haveglade mennesker vælger desuden sorter, de selv kan høste frø fra år efter år. Sådanne planter tilpasser sig gradvist til den lokale jord og det lokale klima og bliver med tiden klart mere robuste end nykøbte eksemplarer.
Frøbytteordninger og havernes "biblioteker"
I mange byer finder du frøbyttepunkter ved biblioteker, kulturhuse eller fælles nyttehaver. Konceptet er enkelt: du afleverer overskydende frø fra dine egne planter og tager til gengæld noget nyt hjem at eksperimentere med.
- Du sparer penge
- Du får adgang til afprøvede, lokalt tilpassede sorter
- Chancen for sjældne og samlerværdige arter er reel
- Du møder andre haveglade sjæle med viden at dele
Efter blot et par sæsoner bemærker mange kolonihaveejere, at planter dyrket fra egne frø er mere sygdomsresistente, klarer tørke bedre og blomstrer langt mere frodigt.
Syv blomster, der er værd at så i marts
Herunder finder du en samling planter, der tåler tidlig såning, ikke kræver en gartnermestergrad og formår at blomstre bemærkelsesværdigt længe. For overskuelighedens skyld er de samlet i en tabel.
| Blomst | Hvor sås den i marts | Hvad den tilfører haven |
|---|---|---|
| Zinnier | I beholdere indendørs eller i drivhus | Kraftige, høje stængler og intense farver – perfekte til buketter |
| Duftende ærteblomster | I potter eller kasser under tag | Klatrende ranker på espalier og en markant, nostalgisk duft |
| Blomsterkarse | Direkte i jorden i varmere egne eller i potter | Spiselige blomster, hurtig dækning af tomme pletter, tiltrækker insekter |
| Gyldenlak | Bedst i beholdere, derefter på bedet | Kraftig aroma og en naturlig, gammelklog stemning i haven |
| Coreopsis (solblomst) | Først i beholdere | En sky af gule eller orange kurve i ugevis |
| Jomfru i det grønne (nigella) | I jorden på varmere steder eller i beholdere | Let, filigranagtig løv og subtile, tågeagtige blomster |
| Havevalmuer | Direkte i jorden på en solrig plads | Et vildt blomsterengslook og tendens til selvsåning år efter år |
Zinnier: sikre vindere på bedet og i vasen
Zinnier elsker varme og masser af sol, og marts er derfor det rette tidspunkt at starte dem op indendørs. Så dem lavt i flercellebakker, stil dem lyst og vand dem moderat. Når frostrisikoen er ovre, plantes de ud med cirka 30–40 cm mellemrum.
Zinnier belønner dig jo oftere, du klipper blomsterne – regelmæssig afskæring stimulerer dannelsen af nye knopper og forlænger blomstringsperioden markant.
Duftende ærteblomster: blomster der klatrer ad enhver støtte
Ærteblomster snor sig villigt op ad net, pergola, gammelt hegn eller blot et par pinde slået i jorden. De klarer køligere nætter fint, så afvante planter kan flyttes udendørs tidligere end de fleste varmeelskende arter.
Det betaler sig at fjerne afblomstrede hoveder, inden de sætter frø. Derved bruger planten sin energi på nye knopper frem for frøproduktion, og blomstringstiden forlænges betydeligt.
Blomsterkarse: spiselig dekoration og naturlig bladlusfælde
Blomsterkarse trives fremragende langs kanten af grønsagsbedene. Blomsterne kan bruges i salater, og bladene passer fint i pålæg og friskost. Samtidig tiltrækker planten bladlus i højere grad end eksempelvis kål, hvilket gør det lettere at holde skadedyrene under kontrol.
Blomsterkarse er en af de mest taknemmelige planter for begyndere – den spirer hurtigt, vokser energisk og tilgiver mindre fejl i vandingen.
Gyldenlak, coreopsis, jomfru i det grønne og valmuer: stemningen fra en naturlig eng
Disse fire arter skaber tilsammen en komposition, der virker gennemtænkt men bevarer lettheden fra et vildt hjørne af haven. Gyldenlakken forfører med sin duft, coreopsis lyser i gult, jomfru i det grønne fylder rummet med gennemsigtigt løv, og valmuerne giver det hele et malerisk præg.
Jomfru i det grønne og valmuer kan sås bredspredt – drys frøene over løsnet jord og rake dem let ned. Gyldenlak og coreopsis starter bedst i beholdere, da de unge kimplanter er mere sårbare over for udtørring.
Den praktiske fremgangsmåde ved såning i marts
Selv de smukkeste sorter udnytter ikke sit potentiale fuldt ud, hvis startbetingelserne er dårlige. Heldigvis kræver det ikke et professionelt drivhus – blot et par enkle principper.
- Brug et let såningssubstrat – ikke tung havejord.
- Hold overfladen let fugtig hele tiden, men undgå vandmætning.
- Sørg for rigeligt lys, gerne fra to sider.
- Sænk temperaturen gradvist efter fremspiring, så kimplanterne ikke strækker sig unødigt.
- Hærd planterne inden udplantning ved at stille dem udenfor et par timer dagligt.
En grundig hærdning i april og maj afgør ofte, om en plante vokser stille og roligt videre efter udplantning – eller om den går i chok og stagnerer i uger.
Hvad er ellers værd at tænke på sideløbende med martssåningen?
De samme arter, der pryder bedene, klarer sig glimrende i altankasser og store krukker på terrassen. En blanding af zinnier, blomsterkarse og jomfru i det grønne i én beholder giver et rigt og varieret udtryk, uden at du behøver skifte planter ud hele sommeren.
Det er også en god idé at tænke på bestøvende insekter. Mange af de nævnte blomster er stærkt tiltrættende for bier og humlebier. Tilføjer du desuden lidt honningplanter som phacelia eller hjulkrone, bliver haven langt mere levende og summende – og udbyttet fra grønsagsbedene følger som regel trop.
Er du ny i havens verden, er marts det ideelle tidspunkt at vælge to eller tre af de beskrevne arter og behandle dem som et sæsoneksperiment. Alene det at se, hvordan en uanseelig frøpose bliver til et blomstrende bed, er ofte mere tilfredsstillende end at købe færdige planter. Går noget galt, kan du bare prøve igen – og erfaringen bærer du med dig til næste sæson.
