Klimamodellerne taler nu med én stemme om Stillehavet
Klimamodellerne begynder at pege i samme retning: Over Stillehavet er en hurtig magtforskydning undervejs, som vil få konsekvenser for vejret på hele kloden.
Den kolde La Niña-fase, der de seneste år har virket som en svag bremse på den globale opvarmning, trækker sig hurtigere tilbage end klimaforskerne havde forventet. I kølvandet på det stiger risikoen for, at El Niño vender tilbage – det fænomen, der forbindes med rekordhøje temperaturer, oversvømmelser i nogle regioner og alvorlig tørke i andre.
La Niña forsvinder fra Stillehavet hurtigere end forudset
Så sent som i slutningen af 2025 virkede det sandsynligt, at La Niña ville holde sig i længere tid. Koldt overfladevand i det ækvatoriale Stillehav var tydeligt målbart, og klimaforskerne regnede med en periode med relativ stabilitet. Den situation vendte på få uger.
Ifølge data fra Verdensmeteorologisk Organisation var havoverfladetemperaturen i den centrale ækvatoriale del af Stillehavet i december 2025 cirka 0,8°C under normalen. Allerede en måned senere var den negative afvigelse skrumpet til omkring 0,3°C. Det er en bemærkelsesværdig hurtig ændring for et så stort havområde.
Skiftet fra en kraftig kold fase til næsten neutrale forhold på blot få uger viser, hvor følsomt hav-atmosfære-systemet over Stillehavet er blevet.
Den primære drivkraft bag denne acceleration er vindene. De østlige passatvinde, der normalt blæser hen over det ækvatoriale Stillehav og pumper koldt vand op fra dybhavet, er blevet markant svagere. Når denne vindmekanisme aftager, begynder varmere vand fra de dybere lag at stige mod overfladen – først i den centrale del af havet, derefter gradvist tættere på Sydamerika.
Opvarmningen er allerede synlig under overfladen
Det er ikke kun overflademålingerne, der er afgørende. Det, der sker nogle titals meter under vandoverfladen, spiller en mindst ligeså vigtig rolle. Siden begyndelsen af 2026 har forskningsinstrumenter registreret tydelige positive temperaturafvigelser i det underfladiske lag i det tropiske Stillehav. Disse "varmelagre" bevæger sig gradvist mod øst.
Internationale forskningscentre, herunder enheder der samarbejder med FN, påpeger, at netop dette underfladiske varmelager er brændstoffet til et kommende El Niño. Hvis det når fuldt ud til den centrale og østlige del af havet, vil det med stor sandsynlighed udløse den varme fase i den samlede ENSO-cyklus.
Prognoser: To tredjedeles sandsynlighed for El Niño inden udgangen af 2026
Det amerikanske Climate Prediction Center oplyser, at sandsynligheden for en neutral ENSO-tilstand mellem marts og maj 2026 ligger på cirka 60%, og i perioden april til juni stiger den til cirka 70%. Det er den klassiske "forhal" til El Niño.
Mest interessant er dog anden fase af prognoserne. Ifølge de nyeste analyser:
- er sandsynligheden for, at El Niño udvikler sig mellem juli og september, cirka 62%,
- i perioden august til oktober stiger den til omkring 67%.
Meteorologerne understreger, at foråret er en periode med begrænset forudsigelighed – numeriske modeller laver statistisk set flere fejl på denne tid af året, fordi hav-atmosfære-systemet bliver mere kaotisk. På trods af dette peger de fleste uafhængige prognosesystemer på det samme scenarie: en afmatning af La Niña og en overgang til El Niño i anden halvdel af 2026.
Den største ukendte faktor handler om fænomenets styrke. Prognoserne antyder et svagt til moderat El Niño, og et usædvanligt kraftigt forløb virker lidet sandsynligt.
Sådan omfordeler El Niño regn og tørke på hele kloden
Når den varme fase dominerer over det ækvatoriale Stillehav, ændres fordelingen af skyer og konvektionszoner fundamentalt. For mennesker fra Sydamerika til Australien betyder det konkret vejr – ikke blot abstrakte kurver på en graf.
| Region | Typiske konsekvenser under El Niño |
|---|---|
| Vestkysten af Sydamerika | Hyppigere kraftige regnskyl, øget risiko for oversvømmelser og jordskred |
| Sydøstasien og Australien | Større risiko for tørke, skovbrande og vandmangel |
| Atlanterhavet (orkansæson) | Mindre intens tropisk cyklonaktivitet |
| Det østlige Stillehav | Øget antal og styrke af orkaner |
For landmænd i Peru og Ecuador kan mere nedbør betyde bedre høst, men samtidig risiko for ødelæggelse af afgrøder ved mudderlaviner. Mens det sker, kan landmænd i Indonesien og på Filippinerne kæmpe med vandunderskud og faldende markudbytte.
Orkansæsonen på Atlanterhavet er også et vigtigt element. Når El Niño dominerer over det ækvatoriale Stillehav, bliver vindene i de øvre troposfærelag over Atlanterhavet mere "skærende", hvilket hæmmer den lodrette udvikling af tordenskyer. Det reducerer statistisk set antallet af kraftige cykloner, der rammer kysterne i begge Amerika. Samtidig bliver det østlige Stillehav et mere gunstigt område for orkandannelse.
Rekordvarme trods kold fase – hvad sker der, når El Niño overtager?
Januar 2025 gik over i historien som den varmeste januar siden de instrumentelle målingers begyndelse. Det særligt bekymrende ved dette er, at rekorden blev sat midt under dominansen af La Niña, som i klassisk forstand burde køle Jordens klima svagt ned.
La Niña sænker normalt den globale gennemsnitstemperatur med cirka 0,1–0,2°C. Denne gang formåede effekten ikke at opveje det baggrundssignal, der stammer fra årtiers stigende koncentration af drivhusgasser. Verdensmeteorologisk Organisation fremhæver, at ENSO-cyklussen nu opererer på et langt varmere grundlag end tidligere.
Hver ny varm ENSO-fase finder sted under højere gennemsnitstemperaturer end den foregående, hvilket gør det lettere at sætte nye varmerekorder på Jorden.
Historisk set lægger El Niño yderligere 0,1–0,2°C oven i det pågældende års globale gennemsnitstemperatur. Hvis fænomenet faktisk udvikler sig i anden halvdel af 2026, forventer klimaforskerne, at 2026 vil matche rekorderne fra 2023 og 2024 – og muligvis overgå dem. Det indebærer større sandsynlighed for hedebølger, ekstreme vejrhændelser og hyppigere overskridelse af den termiske komfortgrænse i mange byer verden over.
Havet som gigantisk varmelager har sine grænser
Størstedelen af den overskydende energi fra CO2-udledninger ender i havene. Det er grunden til, at landoverflader ikke opvarmes endnu hurtigere. Men havene kan ikke i det uendelige absorbere stadig større mængder varme uden konsekvenser.
Varmere tropisk havvand fremmer mere intense fænomener som kraftigere konvektiv nedbør, voldsomme storme og mere udviklede cyklonsystemer. For mennesker i regioner, der er sårbare over for sådanne hændelser, betyder det hyppigere situationer, der overbelaster den lokale infrastruktur – fra byernes kloaksystemer til elnet.
Hvad betyder dette scenarie for Danmark og Europa?
El Niño påvirker allerstærkest de regioner, der er direkte forbundet med det tropiske Stillehav, men signalet mærkes også i Europa. Der er ingen simpel sammenhæng som "El Niño er lig med en bestemt vinter i Danmark", men statistikken peger på visse tendenser.
- Større sandsynlighed for varme somre på globalt plan, hvilket ofte resulterer i hedebølger i Europa.
- Risikoen for jordbundstørke kan stige i visse regioner, særligt hvis det sammenfalder med et blokerende højtryk.
- Øget pres på energisystemet som følge af stigende behov for aircondition i varme perioder.
For danske landmænd betyder det et behov for større fleksibilitet i afgrødeplanlægningen. Beslutninger om såtidspunkter, valg af tørkeresistente sorter og investering i vandretention bliver stadig vigtigere. Energisektoren må forvente længere perioder med høje temperaturer, hvilket belaster både transmissionsnettet og vandkølede kraftværker.
Sådan læser du El Niño-prognoser som almindelig borger
I videnskabelige meddelelser optræder der ofte procentværdier for sandsynlighed. I praksis betyder de, at forskerne har kørt mange uafhængige simuleringer, og at El Niño udviklede sig i en bestemt andel af dem. Det handler altså ikke om en garanti, men om en risikovurdering.
Det er nyttigt at betragte disse oplysninger på samme måde som langsigtede økonomiske prognoser. De er ikke beregnet til at planlægge en præcis feriedato, men til at sætte retningen for strategiske beslutninger. På det grundlag kan vandforvaltningsmyndigheder på forhånd forberede scenarier for tørre eller våde sæsoner, mens sundhedssektoren kan planlægge beredskab ved hedebølger.
For den enkelte borger er det vigtigste at følge lokale vejrudsigter og hydrologiske advarsler. El Niño er én af de faktorer, der "sætter baggrundstonen" for atmosfæren – men om der falder et voldsomt skybrud over København en given dag, afgøres stadig af fænomener i en langt mindre skala.
