Fra pollen til hosteanfald – hvad sker der i en allergikers krop
Forskere fra Institut Pasteur og Inserm har beskrevet en mekanisme, der hos mus næsten fuldstændig forhindrer udviklingen af astma og inhalationsallergier. Nøglen viste sig at være ufarlige fragmenter af vira og bakterier – givet uden en egentlig infektion, men på en meget gennemtænkt måde.
Luftvejsallergier og astma opstår, fordi immunsystemet overreagerer på normalt harmløse stoffer som pollen, støv, skimmelsvamp eller dyrehår. Resultatet er hoste, hvæsende vejrtrækning, snue, vandige øjne og træthed.
Ifølge franske opgørelser kæmper op mod en fjerdedel af befolkningen med allergiske sygdomme – med en tydelig forværring om foråret, når pollenkoncentrationen skyder i vejret. Hidtil har medicinen primært tilbudt symptomlindrende behandling eller desensibilisering, der kræver årelang terapi og meget regelmæssige besøg hos lægen.
Ny forskning tyder på, at lungerne kan "omprogrammeres" på forhånd, så de ikke går i alarmberedskab ved første kontakt med et allergen.
Mikrober som skjold for lungerne
Holdet ledet af Gérard Eberl og Lucie Peduto besluttede at undersøge, om kroppens naturlige reaktioner over for mikroorganismer kunne bruges til at dæmpe overfølsomhed over for allergener. Forskerne gav mus fragmenter af vira eller bakterier direkte i lungerne – fragmenter der var tilberedt, så de ikke kunne fremkalde en egentlig sygdom, men stadig aktiverede immunsystemet.
Denne stimulering satte det, man kalder et type 1-respons i gang i lungerne – præcis den reaktion kroppen bruger i hverdagen til at bekæmpe mikrober. Dernæst kom det afgørende trin: forskerne kombinerede mikrobfragmenterne med et allergen og undersøgte, hvad der skete med den allergiske reaktion.
Seks ugers fuld beskyttelse efter én enkelt "træning"
I et klassisk forløb forbereder første kontakt med et allergen lungerne på at overreagere. Næste gang kroppen møder det samme stof, udløser det et kraftigt astmaanfald eller heftigt hoste. Denne gang så forløbet helt anderledes ud.
- Når musene samtidig modtog mikrobfragmenter og et allergen, udviklede de ikke den typiske allergiske reaktion.
- Den beskyttende effekt holdt sig i mindst seks uger.
- Uden mikroberne udløste den samme allergendosis overfølsomhed, som forværredes ved gentagne eksponeringer.
Som Lucie Peduto forklarer, handler målet om at "dæmpe" den overdrevne reaktion på allergenet – ikke om at slukke for immunforsvaret fuldstændigt. Kroppen skal lære at skelne mellem, hvad der kræver et kraftigt angreb, og hvad der ikke gør.
Præeksponering: når lungerne lærer at forholde sig roligt på forhånd
Den mest interessante del af forsøgene handlede om situationer, hvor musene kun fik mikrobfragmenter i lungerne – helt uden allergen. Efter denne "lektion" blev dyrene siden udsat for forskellige allergener, og her opstod en overraskelse.
Det viste sig, at én enkelt kontakt med mikrober beskyttede dyrene mod at udvikle allergi i mere end tre måneder. Set i forhold til musenes levetid og hastigheden, hvormed deres væv fornyer sig, er det bemærkelsesværdigt lang tid.
Forskerne beskriver effekten som en fornemmelse af, at lungerne bliver "roliggjort" og gjort klar til mere afbalancerede reaktioner på det, vi indånder.
Denne strategi passer perfekt til idéen om forebyggelse: i stedet for at slukke branden, når patienten allerede har astma, kunne medicinen gribe ind tidligere og reducere risikoen for, at sygdommen overhovedet udvikler sig.
Fibroblaster – de ubemærkede helte gemt i lungevævet
Hidtil har de fleste allergiterapier rettet sig mod immunsystemets celler: lymfocytter, mastceller og eosinofiler. Den nye undersøgelse retter spotlyset et helt andet sted hen. Den afgørende rolle spilles af fibroblaster – de celler, der bygger lungens "stillads".
Fibroblaster danner vævets struktur, støtter heling efter infektioner eller skader og styrer bevægelsen af immunsystemets celler. Nu viser det sig, at de også kan gemme en slags hukommelse om tidligere eksponering for mikroskopiske mikrobfragmenter.
Hukommelse nedfældet i generne – men omvendeligt
Når lungerne kommer i kontakt med mikrobfragmenter, sker der en særlig ændring i fibroblasterne. Et gen ved navn Ccl11 – som er ansvarligt for at tiltrække de celler, der deltager i den allergiske reaktion – bliver blokeret. Der er tale om en epigenetisk ændring, altså en ændring der regulerer genets aktivitet uden at ændre selve DNA-koden.
| Hvad sker der i fibroblasterne | Konsekvens for lungerne |
|---|---|
| Blokering af Ccl11-genet | Færre celler der udløser allergisk reaktion |
| Varig epigenetisk ændring | Langvarig "hukommelse" om dæmpet reaktivitet |
| Stimulering med mikrobfragmenter | Type 1-respons i stedet for allergisk overreaktion |
Denne hukommelse holder sig i mange uger, selvom de immunsystemsceller, der var aktive ved første kontakt med mikroberne, for længst er forsvundet fra vævet. Det er netop de permanente lungeceller – som fibroblasterne – der kan fungere som bærere af langsigtet beskyttelse.
En ny generation af allergiforebyggelse er inden for rækkevidde
Resultaterne fra Institut Pasteur åbner vejen til en helt ny tilgang til allergi og astma. I stedet for udelukkende at fokusere på at hæmme symptomerne kunne læger i fremtiden give præparater baseret på sikre mikrobfragmenter. Deres opgave ville være at "omstille" fibroblasterne i lungerne til en tilstand, hvor overdrevne reaktioner på allergener simpelthen ikke starter op.
Forskerne taler direkte om muligheden for forebyggende indgreb – sat i værk før de første anfald af åndenød eller kronisk snue overhovedet opstår. I praksis kunne dette berøre børn fra familier med allergi i bagagen eller personer, hos hvem de første tegn på overfølsomhed allerede er synlige.
Forskerne planlægger nu at gå fra dyremodeller til studier med menneskelige deltagere, hvilket vil gøre det muligt at vurdere sikkerheden og effektiviteten af et potentielt "vaccineagtigt" allergiprodukt.
Muligheder og åbne spørgsmål for fremtidige patienter
Selvom resultaterne lyder lovende, er vejen til et egentligt lægemiddel stadig lang. Man skal fastlægge den optimale sammensætning af mikrobfragmenter, administrationsmåden (aerosol, inhalator, nebulisator), dosen samt hvor længe en enkelt "træningscyklus" holder. Dertil kommer spørgsmålet om de biologiske forskelle mellem mus og mennesker.
Specialister bliver nødt til at undersøge, om personer med svækket immunforsvar, kroniske lungesygdomme eller efter alvorlige infektioner vil reagere anderledes – og muligvis mindre gunstigt – på en sådan behandling. Det kan ikke udelukkes, at visse patienter vil kræve meget forsigtig dosisoptrapning eller en kombination af den nye metode med klassiske antiinflammatoriske lægemidler.
Hvad det betyder for allergikeres hverdag
For mange astmatikere hænger pollensæsonen uløseligt sammen med begrænset udendørs aktivitet, hyppig brug af inhalatoren og en vedvarende uro: "Mon det starter igen i dag?". Konceptet med en forebyggende "stiltielse" af lungerne ved hjælp af mikrober kan grundlæggende ændre dette perspektiv.
Man kan forestille sig, at en del patienter i fremtiden vil modtage denne type præparat én gang hvert par måneder for at mindske risikoen for kraftige forværringer i årets mest belastende perioder. Selv hvis behandlingen ikke eliminerer astmaen fuldstændigt, kan den reducere sværhedsgraden af symptomerne nok til, at patienter sjældnere ender på skadestuen og kan planlægge deres aktiviteter normalt.
Forskningen i mikroorganismer som forebyggelse af allergi indgår desuden i en bredere tendens, der sætter fokus på mikrobiomet – det rige samfund af bakterier, vira og svampe, der bebor vores krop. Stadig mere data tyder på, at et alt for sterilt miljø i barndommen fremmer allergier, mens et varieret, "mikrobiologisk rigt" miljø kan virke beskyttende. Det nye arbejde går et skridt videre og viser, at denne beskyttelse kan programmeres præcist ind i selve lungevævet.
