Den supermarkedsolie, der vandt smagstest – en hit med en hage

Franske fødevaretestere kårede én supermarkedsolie som den klare vinder

Den imponerede smagspanelet på alle fronter – men både dens sammensætning og pris rejser naturlige spørgsmål.

I en udgave af et fransk forbrugermagasin blev der testet to og tyve ekstra jomfruolivenolie tilgængelige i almindelige butikker. På podiet landede en flaske fra et prestigefyldt, privat olivenlund – et produkt, man næppe ville kalde en "hverdagsolie". Eksperterne roste den næsten uden forbehold, men rapporten afslørede også nogle mindre bekvemme fakta.

Sådan foregik testen af supermarkedsolier

Magasinets redaktion gennemgik et bredt udsnit af produkter – fra supermarkedernes egne mærker over velkendte etiketter til olier i premiumklassen. Alle flasker havde ét til fælles: de bar betegnelsen ekstra jomfruolivenolier, som er den højeste kvalitetskategori ifølge EU-reglerne.

Denne betegnelse kræver, at fedtstoffet er udvundet uden brug af kemikalier, gennem mekanisk presning, ved nøje kontrolleret temperatur og med lav surhedsgrad. På papiret opfyldte alle de testede olier altså ret strenge standarder. Forskellene viste sig først ved den detaljerede analyse.

Testen fokuserede på tre søjler: fedtsyreprofilen, indholdet af urenheder samt en sensorisk vurdering af smag og aroma foretaget af et specialiseret panel.

Eksperterne undersøgte navnlig:

• fedtkvaliteten – andelen af gavnlige enkeltumættede fedtsyrer,
• tilstedeværelsen af uønskede stoffer, herunder rester af blødgøringsmidler,
• sensoriske oplevelser – intensiteten af frugtagtighed, bitterhed og krydrethed samt balancen mellem dem.

På dette grundlag fik hvert produkt en samlet karakter. Forskellene mellem de enkelte olier viste sig at være markante, til trods for lignende deklarationer på etiketterne.

De tre olier i toppen af ranglisten

Tre produkter skilte sig særligt ud i oversigten. To af dem er økologiske, franske olier i den højere prisklasse. Ifølge rapporten:

To af de fremhævede olier – Costa d'Oro La Riserva biologica og den franske Puget – er ifølge den franske artikel ikke længere i almindelig handel. Deres plads i toppen er overtaget af den tredje etiket, som er blevet rapportens egentlige stjerne.

H de Leos fruité vert – olien testererne kaldte "enestående"

Den højeste karakter gik til olien, der sælges under navnet H de Leos fruité vert. Det er et produkt fra Provence, fra en olivenlund tilhørende en kendt fransk kunstner. Den udmærker sig ved en såkaldt "grøn" smagsprofil – intenst frugtagtig, med en tydelig bitterhed og en karakteristisk brænden i halsen.

Smagspanelet tildelte den hele to point ud af tre mulige i den sensoriske vurdering. Testererne konstaterede, at bitterhed og krydrethed er godt afbalancerede, og at helheden giver et harmonisk indtryk. Olien klarede sig også fordelagtigt i undersøgelsen af fedtsyresammensætningen.

Rapporten beskriver H de Leos fruité vert som en "enestående" olie, der snarere er beregnet til kræsne smagseksperter end som et alsidigt køkkenfedt til alle formål.

I praksis betyder det, at produktet egner sig særligt godt til:

• salater baseret på friske grøntsager,
• dryppet over færdige retter som grillede grøntsager, fisk eller bøffer,
• fremhævning af smagen på enkle snacks – brød, bruschetta og oste.

Det franske magasin anbefaler at bruge olien primært kold, hvor aromaen bevares, og smagen forbliver mest udtryksfuld.

En pris på niveau med luksus – langt fra en almindelig hyldeflaske

Den mest mærkbare ulempe ved rangliste-vinderen er prisen. En halvliters flaske H de Leos fruité vert koster omkring 29,60 euro, hvilket svarer til tæt på 60 euro pr. liter. Det er et prisniveau, der normalt forbindes med vin snarere end med en hverdagsolie til madlavning.

Til sammenligning koster en standardmæssig ekstra jomfruolivolie fra et dansk supermarked typisk en brøkdel af det. Den, der vælger denne provençalske flaske, ved formentlig godt, hvad man betaler for: terroir, håndsortering af frugterne, begrænset produktion og markedsføringen knyttet til ejendommens kendte ejer.

Rapporten antyder da også tydeligt, at dette ikke er et produkt, der skal erstatte den almindelige olie til at stege æg eller frikadeller. Det minder mere om et premium-krydderi – noget man drypper over en ret lige inden servering, frem for et klassisk dressing eller en sauce.

Blødgøringsmidler i olie – hvor kommer de fra, og hvad betyder det?

Det mest interessante – men også mest bekymrende – afsnit i rapporten handler om sporstoffer af blødgøringsmidler i den vindende olie. Det er kemiske forbindelser, der bruges til at gøre plast fleksibelt og holdbart, og som oftest ender i fødevarer via emballage eller dele af produktionsanlæg.

Magasinet tildeler H de Leos fruité vert en høj karakter for smag og fedtprofil, men bemærker samtidig, at der er påvist rester af blødgøringsmidler i de testede prøver.

Ifølge redaktionen overskred mængderne af disse stoffer ikke de gældende sikkerhedsgrænser. Alligevel udløste tilstedeværelsen af blødgøringsmidler i et luksusprodukt, solgt som en olie til "særlige lejligheder", en omfattende debat blandt franske læsere. Når selv en så dyr flaske indeholder tilsvarende rester som billigere alternativer, er det svært at have absolut sikkerhed for den totale "renhed" af andre hyldevarer.

Sådan begrænser du kontakten med plast i forbindelse med olie

I lyset af testresultaterne er det værd at huske på nogle enkle retningslinjer, som også er praktisk anvendelige i en dansk hverdag:

• vælg olie på glasflasker, helst mørke,
• undgå produkter solgt i bløde plastikdunke,
• opbevar olie væk fra varmekilder, da det reducerer migration af stoffer fra emballagen,
• lad ikke åbnet olie stå i mange måneder – køb hellere en mindre flaske og brug den hurtigt.

Hvad danske forbrugere kan lære af den franske test

Selvom ranglisten er baseret på produkter fra franske butikshylder, er konklusionerne let overførbare til vores virkelighed. Den højeste pris garanterer ikke automatisk en perfekt sammensætning, og en billigere olie er ikke nødvendigvis dårlig smagende. Det handler om at se bredere – på emballagetypen, olivenernes oprindelse og den måde, produktet er fremstillet på.

Olier med en "grøn" profil, som den franske testvinder, er typisk mere aromatiske med en kraftigere bitterhed og brænden i halsen. De passer fremragende til salater med tomater, rucola eller grillede grøntsager. For nogen kan de dog opleves som for intense til daglig madlavning eller til delikate børneretter.

Mildere, alsidige olier fungerer bedre som det grundlæggende fedt i hverdagskøkkenet, mens dem fra den øverste hylde med fordel kan behandles som et specialprodukt – stillet på bordet ved siden af godt flagesalt eller balsamicoeddike.

Sådan vælger du selv en god olie i den danske butik

Indsigterne fra den franske test kan omsættes til nogle konkrete råd:

• led efter betegnelsen "ekstra jomfru" og høst- eller presningsdato, ikke kun holdbarhedsdatoen,
• foretræk mørke glasflasker, særligt hvis olien skal stå i køkkenet i længere tid,
• læs det med småt – oplysninger om olivenernes oprindelsesland og pressested fortæller mere end forsiden af etiketten,
• lad dig ikke udelukkende styre af "bio"-markedsføring – sensoriske tests viser, at sådanne produkter ikke altid vinder,
• køb mindre emballager, så olien forbruges inden for få måneder efter åbning.

For den danske forbruger er der endnu et interessant perspektiv: det franske magasin testede faktiske hyldevarer frem for blot at stole på producenternes egne udsagn. Denne praksis lægger pres på mærkerne for ikke blot at passe på smagen, men også på den måde, de emballerer og transporterer deres olie på.

Det er håbet, at tilsvarende uafhængige test fremover vil dukke op hyppigere på vores marked – ikke kun for olivenolie, men også for andre vegetabilske fedtstoffer. Det bevidste valg mellem en billig "stegeolie" og en dyrere til salater kan dermed blive mindre et lotteri og mere en oplyst beslutning baseret på solide data.