45 øl testet: hvad flyder der egentlig i dit glas?
Franske kvalitetstestere har sat 45 populære supermarkedsøl under lup – og fundet noget, de færreste har lyst til at drikke. Det handler ikke om smag eller skum, men om spor af pesticider i den gyldne drik.
Det franske forbrugermagasin 60 Millions de consommateurs undersøgte 39 lyse lagere og 6 hvedeøl fra dagligvarebutikker. I laboratoriet ledte man efter omkring 250 forskellige landbrugskemikalier. Resultaterne er næppe velkomne nyheder for ølentusiaster.
Pesticider i størstedelen af de testede øl
I hele 34 ud af 45 øl fandt man spor af pesticider. Kun 11 prøver var helt rene – uden et eneste påviseligt restprodukt. I flasker og dåser dukkede fire typer stoffer op: herbicidet glyphosat samt tre fungicider – boscalid, folpet og phtalimid.
Glyphosat blev påvist i visse øl i koncentrationer fra ca. 0,41 til 9,23 µg/l. Én af lagerne toppede hele oversigten med næsten 9,3 µg/l.
For at overskride den tilladte daglige dosis glyphosat skulle man ifølge magasinet drikke omkring 2.000 liter af det mest belastede øl om dagen. Det handler altså ikke om øjeblikkelig forgiftning, men om kvaliteten af råvarer, gennemsigtighed i forsyningskæden og den samlede ophobning af pesticider fra mad, vand og drikkevarer over tid.
Tre ølmærker på anklagebænken
Rapporten fremhæver tre mærker særligt negativt. Det skyldes ikke smagen, men en kombination af faktorer: højere pesticidkoncentrationer end gennemsnittet, mærkningspraksis og forholdet mellem pris og kvalitet.
De tre mærker på listen er:
- Affligem Blonde – markedsføres som et "klosterøl", men produceres industrielt;
- Hoegaarden – et af Europas mest genkendelige hvedeøl;
- Itinéraire des Saveurs – et lyst øl fra en fransk supermarkedskædes eget mærke.
Disse tre produkter viste pesticidkoncentrationer over gennemsnittet for hele testpanelet. Affligem Blonde opnåede det højeste glyphosatniveau blandt samtlige analyserede øl. Rapportens forfattere kritiserer også manglende gennemsigtighed: etiketterne oplyser ikke klart, hvor korn og humle stammer fra, og beskrivelserne kan være svære at gennemskue.
Magasinet understreger, at et image som "traditionsrig" eller "fra et kloster" ikke nødvendigvis hænger sammen med råvarernes kvalitet. Priserne antyder en højere klasse, men de kemiske testresultater og ingrediensanalysen bekræfter det ikke altid.
Øl uden påviselige pesticidspor – det er muligt
Rapporten indeholder heldigvis også positive overraskelser. Hele 11 øl indeholdt ingen påviselige pesticidresiduer. Bemærkelsesværdigt nok er det ikke udelukkende kleine håndværksbryggerier eller premiumprodukter, der klarer sig bedst.
Blandt de "rene" mærker finder man blandt andet:
- Heineken Lager,
- Carlsberg,
- 33 Export.
Det er masseproducerede øl, der fås i store internationale kæder. For forbrugeren betyder det, at industriel storskalaproduktion ikke automatisk resulterer i dårligere kontrol med plantebehandlingsmidler. Meget afhænger af samarbejdet med landmænd, valget af byg- og hvedleverandører samt interne kvalitetsstandarder.
Sådan vælger du et bedre øl i butikken
Selv om rapporten handler om det franske marked, kan rådene sagtens bruges i Danmark. Supermarkedshylderne bugner af dåser og flasker, og markedsføringen fanger hurtigt blikket. Det betaler sig at støtte sig til et par enkle principper.
Hvad du skal kigge efter, når du køber øl
- Ingredienslisten – jo kortere, jo bedre. Et grundlæggende øl indeholder vand, malt, humle og gær. Smagstilsætninger, aromaer eller "blandede ekstrakter" bør vække mistanke.
- Klar etiket – en gennemsigtig producent oplyser tydeligt, hvilke lande eller regioner korn og humle stammer fra, samt hvor bryggeriet ligger.
- Pris pr. liter – læg mærke til enhedsprisen frem for udelukkende at lade dig forføre af indpakning og slogans.
- Certifikater og mærkninger – visse bryggerier informerer om bæredygtigt landbrug, reduceret kemikaliebrug eller lokale forsyningskæder.
- Overdrevet "kloster"-image – en etiket inspireret af et lille abbedi er ikke ensbetydende med håndværkskvalitet. Det er ofte blot et industriprodukt med velvalgt branding.
Er det værd at vælge økologisk øl?
Øl med et økologisk mærke er som regel brygget på råvarer dyrket uden syntetiske pesticider og gødning, hvilket normalt mindsker risikoen for kontakt med sådanne stoffer. Den franske test minder dog om, at "øko" ikke altid betyder absolut kemifrihed – spor kan optræde via afdrift fra nabemarker eller forurening i forsyningskæden.
Et økologisk certifikat reducerer sandsynligheden for pesticider, men giver ikke hundrede procents garanti for fraværet af alle restprodukter.
I praksis er det klogt at kombinere valget af økoprodukter med et fornuftigt alkoholforbrug. Selv det reneste øl kan ikke erstatte vand, og alkoholens indvirkning på helbredet afhænger fortsat af mængden, kalorieindholdet og den samlede livsstil.
Derfor er pesticider i øl overhovedet et problem
De tilladte grænseværdier for de enkelte stoffer fastsættes med en stor sikkerhedsmargin, så en enkelt flaske bliver ikke pludselig til et giftcocktail. Problemet handler snarere om såkaldt kronisk eksponering – det vil sige regelmæssig kontakt med små doser af forskellige pesticider over mange år. Én dag er de i grøntsager, næste dag i frugt, en anden gang i te eller netop i øl.
Forskere henleder i stigende grad opmærksomheden på den såkaldte cocktaileffekt – en blanding af mange stoffer, kroppen møder på én gang. Hvert enkelt stof holder sig inden for normerne, men den samlede virkning er endnu ikke fuldt ud kortlagt. Derfor begynder forbrugere i hele Europa at undersøge, hvor råvarerne i deres foretrukne drikkevarer egentlig kommer fra.
Hvad kan danske forbrugere bruge disse resultater til?
Undersøgelsen vedrører franske supermarkedsøl, men produktionsmekanismerne er stort set de samme i hele EU. Store spillere køber korn på det internationale marked, og landbruget gør stadig udstrakt brug af plantebeskyttelsesmidler. Rapporten kan derfor fungere som et wake-up call og en anledning til at stille sine egne yndlingsmærker nogle skarpe spørgsmål.
Stadig flere bryggerier – både store og håndværksorienterede – satser på lokale afgrøder, indgår kontrakter med specifikke landmænd og malter endda selv. Når den slags information fremgår af etiketten, er det ofte en bedre rettesnor end prangende slogans om "traditioner siden 1478".
Den klogeste strategi for forbrugeren er at kombinere sund skepsis med variation. I stedet for altid at købe den samme øl fra den samme industrielle produktionslinje kan man skifte mærke, prøve lokale bryggerier, indimellem vælge øko og læse etiketterne mere nøje. Det mindsker risikoen for at ophobe én enkelt eksponeringskildes stoffer – og giver desuden mulighed for at opdage nye smagsoplevelser.
