Stolthed over det nationale køkken vokser år for år
En ny undersøgelse gennemført i forbindelse med lanceringen af Michelin-guiden 2026 afslører, hvilken ret franskmændene selv anser for at være deres lands kulinariske visitkort. Resultaterne overrasker mange – og fortæller meget om hverdagsvaner og kulinarisk stolthed i Frankrig.
Ipsos-undersøgelsen blev gennemført online blandt en repræsentativ gruppe på 1.000 personer i alderen 18 til 75 år. Deltagerne blev spurgt om både deres overordnede syn på det franske køkken og om, hvilke traditionelle retter der jævnligt ender på deres bord.
Hele 97 % af de adspurgte erklærer, at de har et positivt syn på det franske køkken – en stigning fra 92 % året før.
Det handler ikke om abstrakt nationalstolthed. Næsten syv ud af ti respondenter tilbereder traditionelle retter mindst én gang om ugen, og tæt på otte ud af ti laver dem selv derhjemme. Den kulinariske arv er altså ikke blot et turistbillede – det er en levende del af hverdagen.
Inspirationskilderne er mangfoldige. 62 % af de adspurgte bruger specialiserede madwebsites som deres primære sted at finde opskrifter. Samtidig fremhæver næsten halvdelen familietraditionens betydning: bedstemors opskriftshæfte, en telefonsamtale med mor eller fælles madlavning med ældre generationer.
Oksekød i rødvin vinder med overbevisende margin
Den mest interessante del af undersøgelsen handlede om at udvælge den ret, der bedst kan fungere som "ambassadør" for det franske køkken i verden. Deltagerne fik præsenteret en liste over klassikere – fra ostegratiners til kålretter og simreretter fra forskellige egne af landet.
Førstepladsen gik til langsomt braiseret oksekød i rødvin, typisk for Bourgogne – med hele 46 % af stemmerne.
Retten lå også øverst i en tilsvarende undersøgelse året før, men dengang med kun 39 %. Den har altså styrket sin position betydeligt. I franskmændenes øjne forener denne kraftige, indholdsmættede ret det franske køkkens vigtigste kendetegn: lang og tålmodig tilberedning, vin som ingrediens, aromatisk sauce og et familiært måltid.
Den klassiske version består af oksekødsstykker simret med grøntsager og krydderier i bourgognevin. Kraften reduceres i flere timer, indtil der opstår en tyk sauce, der omslutter kødet. Retten serveres typisk i et stort, tungt fad midt på bordet, hvor alle selv øser op. Det er mad, der naturligt indbyder til lange samtaler og fællesskab.
Hvorfor vinder en simreret over ost og pandekager?
For mange udefra kommende forbindes det franske køkken primært med oste, baguette, crêpes eller raffinerede desserter. Men undersøgelsen viser, at franskmændene selv ser deres kulinariske arv bredere. De vælger en ret, der er enkel i udgangspunktet, men kræver tid, råvarer af god kvalitet og en bestemt teknik.
Oksekød i rødvin symboliserer flere vigtige elementer:
- Stærk tilknytning til regionen – klassisk anvendes lokalt bourgognevin, hvilket understreger terroir-tankegangens betydning.
- Tålmodighed og håndværk – retten tager ikke et kvarter at lave, men kræver rolig simring og kontrol over varmen.
- Fællesskab om måltidet – den serveres ikke i individuelle portioner som fine dining, men i én stor gryde til deling.
- Tilgængelighed – på trods af sin traditionelle status er retten stadig nem at lave derhjemme uden avanceret udstyr.
For det nationale køkkens image er det et vigtigt signal: det er det langsomme, hjemlige køkken – ikke stjernerne på restauranterne – der bedst beskriver, hvordan franskmændene ønsker at blive opfattet ved bordet.
Hvad de øvrige klassikere fortæller om Frankrig
Undersøgelsen så også nærmere på en bredere liste over populære retter. Fælles for mange af dem er, at de kræver længere tilberedning og bygger på enkle, relativt billige ingredienser: kød, bønner, kål eller kartofler. Det vidner om en stærk forankring i det hjemlige køkken – langt fra de raffinerede tallerkener i haute cuisine-restauranterne.
| Kategori | Klassisk eksempel | Hvad det siger om det franske køkken |
|---|---|---|
| Enkeltgryde-retter | Retter med bønner og kød fra det sydvestlige Frankrig | Kærlighed til mættende måltider og bondekokkens tradition |
| Retter med sauce | Braiseret kød i hvid- eller rødvin | Dyrkelsen af teknik og saucens centrale rolle |
| Ostespecialiteter | Gratinerede kartoffelretter med ost fra bjergregionerne | Styrken i lokale og sæsonbetonede produkter |
| Simple melsbaserede retter | Crêpes lavet af få ingredienser | Hverdagsmad, der er let at tilberede derhjemme |
Undersøgelsen afslører også tydelige regionale præferencer. Det sydvestlige Frankrig anses af hele halvdelen af deltagerne for at være landets mest velsmagende område. Herfra stammer de kraftige retter med bønner, and og gås. Dernæst følger bjergregionerne samt områder kendt for vine og oste.
De regioner, franskmændene finder mest velsmagende
Ud fra svarene tegner der sig et uformelt kulinarisk kort over landets favoritregioner:
- Det sydvestlige Frankrig – forbundet med tunge, særdeles solide retter samt et rigt udvalg af kød og pålæg.
- Bjergregionerne – stærkt knyttet til ostekøkken og gratinerede kartoffelretter.
- De centrale egne – forbundet med kød, saucer og småretter.
- De nordøstlige områder ved grænsen – kendte for kål, syltede grøntsager og retter beslægtet med Mellemeuropas køkken.
Braiseret oksekød i rødvin begyndte som en strengt regional ret, men er i dag vokset ud over sine rødder og er blevet et nationalt symbol. For de adspurgte handler det mindre om geografi og mere om et overordnet billede: gryden midt på bordet, rødvin i glassene og lugten af sauce, der breder sig gennem køkkenet i timevis.
Hvad det franske eksempel kan lære os om madlavning derhjemme
Set udefra er den franske undersøgelse et interessant spejl. Den viser, at et køkken, verden over anses for sofistikeret, i sin kerne hviler på meget hverdagslige grundprincipper: enkle råvarer, lang tilberedningstid og det at dele maden med dem, man holder af. Det er ukomplicerede principper, som er lette at overføre til enhver hjemmekok.
Ønsker man at mærke stemningen ved det franske bord uden at rejse sydpå, er braiseret oksekød i rødvin et godt udgangspunkt. Du behøver ikke vin fra en bestemt region – en god, tør rødvin, du normalt nyder til maden, er fuldt tilstrækkeligt. Nøglen er tålmodighed: kødet skal virkelig blive mørt, og saucen skal tykne til en konsistens, der hænger ved gaflen.
Det er også værd at bemærke, hvordan franskmændene kombinerer digitale opskrifter med familiær tradition. De henter inspiration online, men forankrer den i det, bedsteforældrene lærte dem. At nedskrive et par hjemlige klassikere, fotografere det gulnede opskriftshæfte eller optage bedstemorens fortælling om sin hemmelige gryderet kan være en form for kulinarisk forsikring for kommende generationer.
Den franske undersøgelse efterlader os med en enkel tanke: jo oftere vi tilbereder vores egne traditionelle retter, desto stærkere føler vi, at vi har noget at være stolte af. Ligesom franskmændene stadig vender tilbage til det vin-braiserede oksekød, kan vi bevidst støve vores egne madtraditioner af – og dermed både styrke vores personlige smag og den måde, vores køkken opfattes af omverdenen.
