Klimamodellerne taler nu med én stemme om Stillehavet
Klimamodellerne begynder at pege i samme retning: Over Stillehavet er der ved at ske et markant magtskifte, som vil få konsekvenser for vejret over hele kloden.
Den kolde La Niña-fase, der de seneste år har fungeret som en let bremse på den globale opvarmning, trækker sig tilbage hurtigere end forventet. I kølvandet på det stiger risikoen for, at El Niño vender tilbage – det fænomen, der forbindes med rekordhøje temperaturer, oversvømmelser i nogle regioner og alvorlig tørke i andre.
La Niña forsvinder fra Stillehavet hurtigere end forudset
Endnu i slutningen af 2025 så det ud til, at La Niña ville holde sig i et stykke tid. Koldt overfladevand ved den tropiske del af Stillehavet var tydeligt synligt i målingerne, og klimaforskerne regnede med en periode med relativ stabilitet. Men situationen vendte på få uger.
Ifølge data fra Verdensmeteorologisk Organisation var havoverfladetemperaturen i den centrale ækvatoriale del af Stillehavet i december 2025 omkring 0,8°C under gennemsnittet. Allerede en måned senere var den negative afvigelse faldet til cirka 0,3°C. Det er et bemærkelsesværdigt hurtigt spring for et så stort havområde.
At skifte fra en stærk kold fase til næsten neutral tilstand på blot nogle få uger viser, hvor følsomt hav-atmosfære-systemet over Stillehavet er blevet.
Den primære drivkraft bag denne acceleration er vinden. De østlige passatvinde, der normalt hersker over det tropiske Stillehav og pumper koldt vand fra dybet op til overfladen, er tydeligt aftaget. Når denne vindmekanisme svækkes, begynder varmere vand fra de dybere lag at stige mod overfladen – først i den centrale del af havet og derefter stadig tættere på Sydamerika.
Under overfladen er opvarmningen allerede i gang
Det er ikke kun overflademålingerne, der tæller – det, der sker nogle titals meter under vandoverfladen, er mindst lige så vigtigt. Siden begyndelsen af 2026 har forskningsinstrumenter registreret tydelige positive temperaturafvigelser i det underfladiske lag af det tropiske Stillehav. Disse varmedepoter bevæger sig gradvist østpå.
Internationale forskningscentre, herunder enheder der samarbejder med FN, påpeger, at netop dette underfladiske varmelager udgør brændstoffet til et kommende El Niño. Hvis det når fuldt ud til den centrale og østlige del af havet, vil den varme fase af den samlede ENSO-cyklus med stor sandsynlighed starte.
Prognoser: To tredjedeles chance for El Niño inden udgangen af 2026
Det amerikanske Climate Prediction Center angiver, at sandsynligheden for en neutral ENSO-tilstand i perioden marts–maj 2026 ligger på cirka 60%, og at den i april–juni stiger til omkring 70%. Det er en klassisk optakt til El Niño.
Mest bemærkelsesværdig er dog anden fase af prognoserne. Ifølge de seneste analyser:
- er chancen for, at El Niño udvikler sig mellem juli og september, cirka 62%,
- i perioden august–oktober stiger den til omkring 67%.
Meteorologerne understreger, at forår er en periode med begrænset forudsigelighed – numeriske modeller begår statistisk set flere fejl på dette tidspunkt af året, fordi hav-atmosfære-systemet bliver mere kaotisk. Ikke desto mindre peger de fleste uafhængige prognosesystemer på det samme scenarie: en opbremsning af La Niña og en overgang til El Niño i anden halvdel af 2026.
Den største usikkerhed handler om fænomenets styrke. Prognoserne antyder et svagt til moderat El Niño, og et usædvanligt kraftigt forløb forekommer lidet sandsynligt.
Sådan rykker El Niño rundt på regn og tørke over hele kloden
Når den varme fase dominerer over det tropiske Stillehav, ændrer fordelingen af skydække og konvektionszoner sig markant. For mennesker fra Sydamerika til Australien er det konkret vejr – ikke blot kurver på en graf.
| Region | Typiske konsekvenser ved El Niño |
|---|---|
| Vestkysten af Sydamerika | Hyppigere kraftig regn, øget risiko for oversvømmelser og jordskred |
| Sydøstasien og Australien | Større tørkerisiko, skovbrande og vandmangel |
| Atlanterhavet (orkansæson) | Mindre intens tropisk cyklonaktivitet |
| Det østlige Stillehav | Øget antal og styrke af orkaner |
For landmænd i Peru og Ecuador kan mere regn betyde bedre høst, men samtidig øget risiko for at afgrøderne ødelægges af mudderskred. Samtidig kan landmænd i Indonesien og på Filippinerne kæmpe med vandmangel og faldende markhøst.
Et vigtigt element er også orkansæsonen over Atlanterhavet. Når El Niño dominerer over det tropiske Stillehav, opstår der kraftigere vindskær i de øvre troposfærelag over Atlanterhavet, hvilket hæmmer den lodrette udvikling af tordenbyger. Statistisk set reducerer det antallet af kraftige cykloner, der rammer kysterne i begge Amerikaer. Til gengæld bliver det østlige Stillehav et mere gunstigt område for orkanudvikling.
Rekordvarme trods kold fase – hvad sker der, når El Niño tager over?
Januar 2025 gik over i historien som den varmeste januar siden starten af instrumentelle målinger. Det særligt bekymrende ved dette er, at rekorden faldt midt under La Niñas dominans, som ifølge klassisk forståelse burde afkøle jordens klima en smule.
La Niña sænker normalt den globale gennemsnitstemperatur med cirka 0,1–0,2°C. Denne gang var effekten ikke tilstrækkelig til at opveje det stigende indhold af drivhusgasser, der har vokset sig højere i årtier. Verdensmeteorologisk Organisation understreger, at ENSO-cyklussen nu ikke opererer på et "gammelt" klima, men på en betydeligt varmere baggrund.
Hver successive varm ENSO-fase finder sted under en højere gennemsnitstemperatur end den forrige, og det gør det nemmere at sætte nye varmerekorder på Jorden.
Historisk set lægger El Niño yderligere 0,1–0,2°C til den globale gennemsnitstemperatur i det pågældende år. Hvis fænomenet faktisk udvikler sig i anden halvdel af 2026, forventer klimaforskere, at 2026 vil matche rekorderne fra 2023 og 2024 – eller muligvis overgå dem. Det øger sandsynligheden for hedebølger, ekstreme vejrbegivenheder og en stadig hyppigere overskridelse af den termiske komfortgrænse i mange byer.
Havet som gigantisk varmelager har sine grænser
Størstedelen af den overskydende energi fra CO2-udledninger ender i havene. Det er grunden til, at landoverfladen ikke opvarmes endnu hurtigere. Til gengæld kan havene ikke i det uendelige absorbere stadig større mængder varme uden konsekvenser.
Varmere tropiske vande fremmer mere intense fænomener som kraftig konvektionsregn, voldsomme tordenstorme og mere udviklede cyklonsystemer. Set fra beboernes synspunkt i sårbare regioner betyder det hyppigere situationer, der overbelaster lokal infrastruktur – fra bykloakker til elnet.
Hvad betyder dette scenarie for Danmark og Europa?
El Niño påvirker stærkest de regioner, der er direkte forbundet med det tropiske Stillehav, men dets signal mærkes også i Europa. Der er ingen simpel sammenhæng som "El Niño er lig med en bestemt vinter i Danmark", men statistikken peger på visse tendenser:
- Større chance for varme somre på global skala, hvilket ofte fører til hedebølger i Europa,
- risikoen for jordtørke i visse regioner kan stige, særligt hvis det falder sammen med et højtryksblokerende mønster,
- presset på energisystemet øges i takt med stigende efterspørgsel efter aircondition.
For danske landmænd indebærer det et behov for større fleksibilitet i afgrødeplanlægningen. Beslutninger om såtidspunkt, valg af tørkeresistente sorter og investering i vandretention bliver stadig mere afgørende. Energisektoren må forberede sig på længere perioder med høje temperaturer, som belaster både transmissionsnettet og vandkølede kraftværker.
Sådan læser du El Niño-prognoser som almindelig borger
I videnskabelige meddelelser optræder der ofte procenttal for sandsynlighed. I praksis betyder de, at forskerne har kørt mange uafhængige simuleringer, og at El Niño udviklede sig i en bestemt procentdel af dem. Det er altså ikke en garanti, men en risikovurdering.
Det er værd at betragte disse oplysninger på samme måde som langsigtede økonomiske prognoser. De er ikke lavet til at planlægge en konkret feriedato, men til at udstikke retningen for strategiske beslutninger. På det grundlag kan vandforvaltningsmyndigheder på forhånd forberede scenarier for tørre eller våde sæsoner, og sundhedssektoren kan planlægge beredskab til hedebølger.
For den enkelte person er det vigtigste at følge lokale vejrmeldinger og hydrologiske advarsler. El Niño er én af de faktorer, der "sætter scenen" for atmosfæren, men om der falder et voldsomt skybrud over København en given dag, afgøres stadig af fænomener i en langt mindre skala.
