I den nordlige del af USA står en hal så kolossal, at den kunne rumme flere tusinde olympiske svømmebassiner.
Og indeni vokser der fly.
Det er ingen science fiction-vision – det er hverdagen i Everett i staten Washington, hvor Boeing driver en gigantisk fabrik for bredbugede passagerfly. Ét enkelt bygningskompleks beskæftiger 30.000 mennesker, og samlebåndene kan håndtere op til otte fly under opbygning på samme tid. Stedets dimensioner overskrider al normal forestillingsevne.
En hel by lukket inde i én bygning
Boeings fabrik i Everett åbnede i 1967, da virksomheden forberedte produktionen af den legendariske 747. Siden da er anlægget vokset til en størrelse, man med god ret kan kalde bymæssig. Udefra er det "blot" en enorm hal. Indeni er det en selvstændig organisme, der fungerer nærmest uden pause.
Bygningens volumen udgør 13,4 millioner kubikmeter – nok til at rumme omkring 3.500 standardolympiske svømmebassiner. Gulvarealet udgør knap 400.000 kvadratmeter, svarende til 57 fuldstørrelsesfodboldbanker placeret side om side.
I denne ene hal kan man placere tusindvis af svømmebassiner, dusinvis af fodboldbaner og stadig have plads til otte flymonteringslinjer.
Den mere end 35 meter høje loftshøjde gør det muligt at montere de lodrette halefinner på kæmpestore passagermaskiner uden at skulle opdele dem i mindre dele. Hver udvidelse af hallen – og der har været flere, bl.a. til programmerne 767, 777 og 787 – var i sig selv et selvstændigt ingeniørmæssigt megaprojekt.
Sådan fungerer "fabriksbyen"
Et anlæg af denne størrelse kan ikke drives som en almindelig fabrik. I Everett er der derfor opstået en infrastruktur, der minder om en mellemstor by. Inden for komplekset finder man blandt andet:
- et fuldt funktionsdygtigt brandvæsen
- et medarbejdersundhedscenter
- eget energiforsyningssystem
- en kantine med plads til cirka 3.000 spisende
- en lille dagligvarebutik
- hvileområder med spil og en lille teaterscene
- et netværk af gangtunneler med en samlet længde på cirka 3,7 kilometer
I så store omgivelser går ingen udelukkende til fods. Medarbejderne benytter sig af cykler og elektriske vogne. Gennem årene er der opstået legender om stedet – bl.a. historien om "regn fra loftet". Den har faktisk hold i virkeligheden: ved den rette luftfugtighed og temperaturforskel i hallens øverste lag dannes der faktisk små skyer, hvorfra der kan dryppe vand.
30.000 mennesker og uafbrudt produktion
Alene i fabrikken i Everett arbejder omkring 30.000 mennesker fordelt på tre skiftehold. På tværs af hele staten Washington tegner Boeing sig for over 65.000 arbejdspladser, hvoraf størstedelen er koncentreret i Seattle-området. Lokalt er fabrikken den største arbejdsgiver i Snohomish County.
Produktionslinjerne kører døgnet rundt, syv dage om ugen. Bevægelserne minder om et koordineret skuespil, hvor hvert element har sin plads og sit tidspunkt. Skrogene ankommer til Everett med jernbane, specialkøretøjer eller med det store transportfly Dreamlifter. Vingerne monteres på stedet, hvorefter elektriske installationer, hydraulik, avionik og til sidst motorerne tilføjes.
Produktionen i Everett minder om samlebåndsmontering af biler – blot koster hvert "eksemplar" fra 120 til over 400 millioner euro.
Titusindvis af kraner bevæger sig langs omkring 50 kilometer skinner ophængt under loftet. De håndterer komponenter, der vejer mange tons, og gør det med en præcision på få millimeter.
Giganternes fabrik: fra 747 til 777X
Fra slutningen af 1960'erne og frem til nutidens programmer har Boeing brugt Everett som produktionscentrum for store bredbugede fly. I denne bygning er der blandt andet blevet samlet:
- over 1.500 eksemplarer af 747-modellen, hvis produktion afsluttedes i 2023,
- omkring 1.300 fly af typen 767, herunder cargo- og militærversioner,
- omkring 1.700 maskiner af typen 777, nu primært i den nye 777X-version,
- over 1.000 eksemplarer af 787 Dreamliner, inden hovedproduktionen blev flyttet til Charleston.
Anlægget forbereder sig desuden på at tilføje endnu en linje til 737 MAX-familien. Dette træk skal aflaste fabrikken i Renton og imødekomme de stigende ordrer efter krisen forårsaget af tekniske problemer med denne serie for nogle år siden.
Sammenligning med den europæiske rival
Boeing i Everett og Airbus i Toulouse udgør to poler i flyindustrien. Begge virksomheder investerer i enorme montageanlæg, men den amerikanske hal er stadig rekordindehaver hvad angår volumen. Forskelle fremgår tydeligt af en grundlæggende sammenligning:
| Kriterium | Boeing Everett | Airbus Toulouse |
|---|---|---|
| Areal | ca. 399.480 m² | ca. 207.500 m² (primære haller) |
| Hallens volumen | 13,4 mio. m³ | ca. 5 mio. m³ |
| Modeller | 767, 777, 787, snart 737 MAX | A320, A330, A350, tidligere A380 |
| Maks. fly under montering | op til 8 samtidigt | 3–4 samtidigt |
| Beskæftigelse | ca. 30.000 personer | ca. 15.000 i hele komplekset |
Enorme tal, enorme summer
Hvert fly, der forlader Everett, er et projekt til titusindvis eller hundredvis af millioner euro. De anslåede priser på nogle af de modeller, der produceres her, falder inden for følgende intervaller:
- cirka 120 millioner euro for fragtversionen af 767,
- over 400 millioner euro for 777X i langdistancekonfiguration.
Bag hver enkelt maskine ligger en leverandørkæde med hundredvis af underleverandører fra forskellige kontinenter – fra producenter af kompositmaterialer over elektronikvirksomheder til specialiserede mekaniske værksteder. Det anslås, at USA's luftfartseksport overstiger hundrede milliarder euro om året, og Boeing tegner sig for en betydelig del af dette beløb.
En enkelt kontrakt på blot nogle få bredbugede fly kan sætte produktionen i gang hos dusinvis af virksomheder i Amerika, Europa og Asien på én gang.
Markedet er tilbage i form – og trækker Everett med sig
Efter flytrafikkollapset under pandemien køber flyselskaberne igen nye maskiner. Årsagen er enkel: nyere konstruktioner forbruger mindre brændstof og lever lettere op til stadig strengere emissionskrav. Boeing forudser, at flyselskaberne frem mod 2040 vil have brug for over 42.000 nye fly – og en del af dem vil blive bygget netop i Everett.
Konkurrencen med Airbus handler ikke kun om flyenes tekniske specifikationer. Det afgørende er også, hvor hurtigt producenten kan levere. En stor hal med mulighed for at montere otte fly på samme tid er derfor en konkret konkurrencemæssig fordel. Flyselskaber, der venter på fly til nye ruter, kigger ikke kun på kataloget – de kigger også på leveringstiden.
Fabrikken er åben for nysgerrige – men lukket om sine hemmeligheder
Boeing etablerede allerede i 1960'erne et besøgscenter ved siden af anlægget i Everett – i dag kendt som Future of Flight Aviation Center. Det tiltrækker hvert år omkring 150.000 besøgende, herunder mange luftfartsinteresserede fra hele verden. Gæsterne kan se ned over montagelinjen, betragte modeller af historiske fly og stifte bekendtskab med nye teknologier.
Den offentligt tilgængelige del af komplekset er dog kun facaden. Produktionshallerne er bevogtede, og adgangen til visse zoner er forbeholdt udvalgte teams. De seneste år har der desuden været opmærksomhed om kvalitets- og sikkerhedsspørgsmål. Medarbejdere indberettede pres for at fremskynde arbejdet med 787, og de amerikanske luftfartsmyndigheder gennemførte inspektioner og undersøgelser. Virksomheden erklærer, at den vil styrke tilsynet og øge gennemsigtigheden i processerne.
Har en sådan gigant stadig en fremtid?
Den voksende skala har sine grænser. Spørgsmålet dukker stadig oftere op: vil den næste generation af fly blive produceret i endnu større haller, eller måske i et netværk af mindre, mere fleksible anlæg? Fremtidige konstruktioner med brint- eller hybridfremdrift kan kræve andre produktionslinjer, andre tanke og en anden logistik end nutidens jetfly.
For Seattle-regionen handler det ikke kun om stolthed, men også om helt konkret økonomi. Enhver beslutning om at flytte en del af produktionen – som det skete med 787 – påvirker øjeblikkeligt det lokale arbejdsmarked, serviceerhvervene og de kommunale skatteindtægter. På den anden side skaber udviklingen af nye fremdriftssystemer muligheder for yderligere investeringer i forskning, testmonteringslinjer og modernisering af den eksisterende infrastruktur.
Hvorfor anlæggets størrelse betyder så meget
En stor produktionshal er ikke blot en trofæ for "verdens største bygning". Skalaen ændrer fundamentalt måden, man tænker logistik på. Man kan opbevare flere dele på stedet, køre parallelle projekter og planlægge monteringen af successive serier mere effektivt. Automatisering bliver også relativt billigere – når den samme kran betjener mange linjer på én gang, fordeles anskaffelsesomkostningerne over hundredvis eller tusindvis af maskiner.
For den almindelige iagttager er det dog selve synet, der giver det mest slående billede. Enorme skrog, der langsomt bevæger sig gennem hallen, dusinvis af arbejdsstationer, et netværk af ophængte skinner og lamper. Det er et bevis på, i hvilken grad civil luftfart er blevet en gren af tung industri – sammenlignelig i omfang med energisektoren eller bilindustrien, blot med en langt højere teknologisk adgangsbarriere.
