Klimamodellerne peger i samme retning over Stillehavet
Klimamodellerne begynder at tale med én stemme: Over Stillehavet er der ved at ske et markant magtskifte, som vil mærkes i vejret over hele kloden. Den kolde La Niña-fase, der de seneste år har fungeret som en svag bremse på den globale opvarmning, trækker sig hurtigere tilbage end forventet.
I kølvandet på dette stiger risikoen for, at El Niño vender tilbage – et fænomen forbundet med rekordvarme, oversvømmelser i nogle regioner og alvorlig tørke i andre.
La Niña forsvinder fra Stillehavet hurtigere end forudsagt
Så sent som i slutningen af 2025 så det ud til, at La Niña ville holde sig længere. Koldt overfladevand i det ækvatoriale Stillehav var tydeligt målbart, og klimaforskerne regnede med en periode med relativ stabilitet. Men situationen vendte på få uger.
Ifølge data fra Verdens Meteorologiske Organisation var havoverfladetemperaturen i den centrale ækvatoriale del af Stillehavet i december 2025 cirka 0,8°C under gennemsnittet. Allerede en måned senere var den negative anomali skrumpet til omkring 0,3°C. Det er en bemærkelsesværdig hurtig ændring for et så stort havområde.
Skiftet fra en stærk kold fase til næsten neutral tilstand på blot nogle uger viser, hvor sårbart hav-atmosfære-systemet over Stillehavet er blevet.
Den primære driver bag denne acceleration er vinden. De østlige passatvinde, der normalt blæser over det ækvatoriale Stillehav og pumper koldt dybvand op til overfladen, er tydeligvis svækket. Når denne vindmekanisme mister kraft, begynder varmere vand fra de dybere lag at stige op – først i den centrale del af havet og derefter gradvist tættere på Sydamerika.
Under overfladen er opvarmningen allerede i gang
Det er ikke kun overflademålinger, der tæller – det er mindst lige så afgørende, hvad der sker nogle ti-tals meter under vandspejlet. Siden begyndelsen af 2026 har forskningsinstrumenter registreret tydelige positive temperaturanomalier i det underfladiske lag af det tropiske Stillehav. Disse varmedepoter bevæger sig gradvist mod øst.
Internationale forskningscentre, herunder enheder der samarbejder med FN, fremhæver, at netop dette underfladiske varmelager er brændstoffet til det kommende El Niño. Hvis varmen når fuldt ud ind til den centrale og østlige del af havet, er det meget sandsynligt, at den varme fase af hele ENSO-cyklussen vil starte.
Prognoser: To tredjedeles chance for El Niño inden udgangen af 2026
Det amerikanske Climate Prediction Center angiver, at sandsynligheden for en neutral ENSO-tilstand mellem marts og maj 2026 ligger på omkring 60%, og at den i perioden april–juni stiger til cirka 70%. Det er den klassiske "forhal" til El Niño.
Den anden fase af prognoserne er dog den mest interessante. Ifølge de nyeste analyser er billedet følgende:
- Mellem juli og september er chancen for, at El Niño udvikler sig, cirka 62%.
- I perioden august–oktober stiger den til omtrent 67%.
Meteorologerne understreger, at foråret er en periode med begrænset forudsigelighed – numeriske modeller begår statistisk set flere fejl på denne tid af året, fordi hav-atmosfære-systemet bliver mere kaotisk. På trods af dette peger de fleste uafhængige prognosesystemer i samme retning: en opbremsning af La Niña og en overgang til El Niño i anden halvdel af 2026.
Den største ukendte faktor er fænomenets styrke. Prognoserne antyder et svagt til moderat El Niño, og et usædvanligt kraftigt episode forekommer lidet sandsynligt.
Sådan blander El Niño kortene for regn og tørke verden over
Når den varme fase dominerer over det ækvatoriale Stillehav, ændres fordelingen af skyer og konvektionszoner. For mennesker fra Sydamerika til Australien betyder det konkret og mærkbar vejrforandring – ikke blot grafer og kurver.
| Region | Typiske konsekvenser under El Niño |
|---|---|
| Vestkysten af Sydamerika | Hyppigere kraftig regn, øget risiko for oversvømmelser og jordskred |
| Sydøstasien og Australien | Større tørkerisiko, skovbrande og vandmangel |
| Atlanterhavet (orkansæson) | Mindre intens tropisk cyklonaktivitet |
| Det østlige Stillehav | Øget antal og styrke af orkaner |
For landmænd i Peru og Ecuador kan mere nedbør betyde bedre høster, men samtidig en trussel mod afgrøderne fra mudderstrømme. I samme periode kan landmænd i Indonesien og på Filippinerne kæmpe med vandunderskud og faldende markudbytte.
Atlanterhavets orkansæson spiller også en vigtig rolle. Når El Niño dominerer over det ækvatoriale Stillehav, bliver vindene i de øverste lag af troposfæren over Atlanterhavet mere "skærende", hvilket hæmmer den lodrette udvikling af tordenbyger. Det reducerer statistisk set antallet af kraftige cykloner, der rammer kysterne i begge Amerika. Til gengæld bliver det østlige Stillehav et mere gunstigt område for orkandannelse.
Rekordvarme trods kold fase – hvad sker der efter overgangen til El Niño?
Januar 2025 gik over i historien som den varmeste januar siden begyndelsen af instrumentelle målinger. Det særligt bekymrende er, at denne rekord faldt midt under La Niñas dominans, som klassisk set burde køle jordens klima en smule ned.
La Niña sænker normalt den globale gennemsnitstemperatur med cirka 0,1–0,2°C. Denne gang formåede effekten ikke at opveje baggrundsniveauet af stigende drivhusgaskoncentrationer, der har opbygget sig over årtier. Verdens Meteorologiske Organisation understreger, at ENSO-cyklussen nu ikke opererer på det "gamle" klima, men på en markant varmere base.
Hver ny varm ENSO-fase finder sted under højere gennemsnitstemperaturer end den foregående – det gør det lettere at sætte nye varmerekorder på Jorden.
Historisk set lægger El Niño yderligere 0,1–0,2°C til det globale årsgennemsnit. Hvis fænomenet rent faktisk udvikler sig i anden halvdel af 2026, forventer klimaforskerne, at 2026 matcher rekorderne fra 2023 og 2024 – eller måske endda overgår dem. Det øger sandsynligheden for hedebølger, ekstreme vejrhændelser og hyppigere overskridelse af den termiske komfortgrænse i mange byer verden over.
Havene som gigantiske varmdepoter har deres grænser
Størstedelen af den overskydende energi fra CO₂-emissioner ender i havene. Det er grunden til, at landoverfladerne ikke opvarmes endnu hurtigere. Men havene kan ikke i det uendelige absorbere stadig større mængder varme uden konsekvenser.
Varmere tropiske farvande fremmer mere intense fænomener som kraftigere konvektiv nedbør, voldsomme tordenvejr og mere udviklede cyklonsystemer. For beboere i udsatte regioner betyder det hyppigere situationer, der overbelaster lokal infrastruktur – fra byens kloaknet til elnettet.
Hvad betyder dette scenarie for Danmark og Europa?
El Niño påvirker primært de regioner, der er direkte forbundet med det tropiske Stillehav, men signalet mærkes også i Europa. Der er ingen enkel sammenhæng i stil med "El Niño betyder en bestemt vinter i Danmark", men statistikken peger på visse tendenser.
- Større chance for varme somre på globalt plan, hvilket ofte afspejler sig i hedebølger i Europa.
- Risikoen for jordtørke kan stige i visse regioner, især hvis det falder sammen med et blokerende højtryk.
- Øget pres på energisystemet som følge af stigende efterspørgsel efter aircondition og køling.
For danske landmænd kræver dette større fleksibilitet i planlægningen af afgrøder. Beslutninger om såtidspunkt, valg af tørkeresistente sorter og investeringer i vandretention bliver stadig vigtigere. Energisektoren må forberede sig på længere perioder med høje temperaturer, der belaster både transmissionsnettet og vandkølede kraftværker.
Sådan læser du El Niño-prognoser som almindelig forbruger
I videnskabelige meddelelser optræder der ofte procentværdier for sandsynlighed. I praksis betyder de, at forskerne har kørt mange uafhængige simuleringer, og at El Niño udviklede sig i en bestemt procentdel af dem. Det er altså ikke en garanti, men en risikovurdering.
Det er nyttigt at betragte disse oplysninger på samme måde som langsigtede økonomiske prognoser. De er ikke beregnet til at planlægge en bestemt ferierejtedato, men til at sætte retningen for strategiske beslutninger. På dette grundlag kan vandforvaltningsmyndigheder på forhånd forberede scenarier for tørre eller våde sæsoner, og sundhedssektoren kan planlægge beredskab til hedebølger.
For den enkelte person er det afgørende at følge lokale vejrudsigter og hydrologiske advarsler. El Niño er én af de faktorer, der "sætter baggrunden" for atmosfæren – men om der falder et kraftigt tordenvejr over en bestemt by på en given dag, afgøres stadig af fænomener i en langt mindre skala.
