Decathlon har taget en prototype med til en cykeludstilling, der lyder som ren fiktion: et elektrisk landevejsmonster med hastigheder på niveau med en motorcykel.
Dette er ikke udstyr, der dukker op i butikkerne næste uge. Det er en teknologisk muskeldemonstration. Mærket Van Rysel, som er Decathlons cykelmærke, har bygget den konceptuelle el-cykel kaldet FTP², designet med ét klart formål: at få en amatørcyklist til at præstere som en professionel ryttter dopet på ren kraft.
En cykel der bryder spillets regler
FTP² er en klassisk konceptcykel: ingen typegodkendelse, ingen overholdelse af lovmæssige grænser og slet ikke fremstillet med masseproduktion i tankerne. Den fungerer som et mobilt laboratorium, hvor ingeniørerne undersøger, hvor langt grænserne for en elektrisk understøttet cyklists ydeevne kan skubbes.
Premieren fandt sted på VeloFollies-messen i januar 2026. Selve projektnavnet afslører ambitionerne: målet er at fordoble FTP, altså Functional Threshold Power – den effekt en cyklist kan opretholde i en hel time. I praksis er det forskellen mellem en solid amatør og en, der pludselig er i stand til at følge med det professionelle felt.
FTP² er en platform til afprøvning af ekstreme præstationer under kontrollerede forhold – ikke endnu en "kraftigere el-cykel til bybrug".
Projektleder Wim Van Hoecke understreger, at prioriteten var at samle alle elementer i ét sammenhængende system. Dette er ikke en almindelig landevejscykel, som man blot har monteret en stærkere motor på. Ramme, drivlinje, elektronik, sko, hjelm og køredragt udgør én gennemtænkt helhed.
Mahle M40-motoren: lille blok, enorme tal
Hjertet i prototypen er en specialmodificeret Mahle M40-motor. I normale el-cykler stopper producenterne ved 250 W nominel effekt og assistance op til 25 km/t, fordi lovgivningen kræver det. Her er disse begrænsninger simpelthen smidt ud af vinduet.
Mahle M40 i FTP²-versionen leverer følgende:
- Topeffekt: 850 W
- Drejningsmoment: 105 Nm
- Strøm fra et 580 Wh-batteri integreret i rammerøret
- Kølesystem med aluminiumskøleribber
Med disse specifikationer accelererer cyklen som en lille motorcykel. På fladt terræn taler Van Rysel-teamet om reelle 70–80 km/t, naturligvis med cyklisten der arbejder aktivt med drivlinjen. I nedkørsler, med fuld udnyttelse af aerodynamikken, kommer man op i omegnen af 150 km/t. Her er det ikke teknikken, der sætter grænsen – det er kroppen selv: koncentrationen, modet og den rent fysiske modstandsdygtighed under så voldsomt et pres.
Den effekt FTP²-motoren leverer, overgår alt, hvad by- og trekking-el-cykler har vænnet os til – dette er snarere på niveau med en racermaskine fra et professionelt løbsspor.
Al energi styres af dedikeret software udviklet af Mahle og Van Rysel i fællesskab. Algoritmerne sørger for, at hverken motor eller batteri overbelastes, og trækker samtidig det maksimale ud af systemet i det afgørende øjeblik. Det er softwaren, der beslutter, hvornår og hvor kraftigt systemet skal "hjælpe" rytteren, så oplevelsen føles så naturlig som muligt.
Cockpittet som i en Formel 1-racer
Ved sådanne hastigheder er der ingen plads til tilfældigt placerede knapper og distraktioner. Ingeniørerne har hentet logikken fra motorsport: de vigtigste funktioner sidder præcis der, hvor rytteren forventer dem, uden at hænderne nogensinde forlader styret.
Hammerhead i stedet for en almindelig cykelcomputer
En Hammerhead-cykelcomputer er integreret direkte i styrstammen. Denne skærm viser hastighed, effekt, batteriniveau, assistancetilstand og data fra det elektroniske drev. Fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt giver denne centraliserede løsning god mening – ved 70 km/t er der ikke tid til at lede efter en knap til venstre eller højre.
Fra cockpittet styrer man:
- SRAM Red AXS-gearskifterne
- Mahle-motorens driftstilstande
- Det elektriske snøresystem i skoene
Den sidste funktion lyder måske som et gadget, men ingeniørerne tager den yderst alvorligt. Muligheden for mikrometrisk justering af skotilpasningen undervejs giver rytteren mulighed for at balancere komfort og stivhed alt efter indsatsniveauet: start, lang stigning eller sprint mod stregen.
Sko uden pedaler: på grænsen mellem vanvid og geni
Det mest futuristiske element i hele pakken er skoene. Konceptet afviser det klassiske system med pedal, klampe og låsemekanisme. I stedet bliver selve sålen til en "pedal", der skrues direkte ind i krankarmene.
Foden bliver en del af drivlinjen – forbindelsen med cyklen er stivere end ved traditionelle fastklipssystemer.
De vigtigste egenskaber ved denne løsning:
| Element | Løsning i FTP² |
|---|---|
| Forbindelse til kranken | Skoen skrues ind i krankarmen som en klassisk pedal |
| Samlet vægt | Ca. 500 g |
| Aerodynamik | Sålprofil inspireret af vingeprofil (NACA-profil) |
| Snørebånd | Elektriske, styret fra styret |
Løsningen har sine ulemper. Prototypen kræver hjælp fra en anden person ved op- og afmontering. Ingeniørerne indrømmer åbent, at ergonomien og den praktiske brugervenlighed stadig kræver en del arbejde. Idéen er dog at maksimere stivheden i forbindelsen sko–krank, så ingen watttime går tabt i mekanisk spild.
Aerodynamisk "rustning" til hele rytteren
Ved 100 km/t er det ikke ligegyldigt, hvordan luften strømmer hen over rytterens krop. Van Rysel har derfor bygget et komplet system af beklædning og tilbehør rundt om cyklen, der skal opretholde stabiliteten og reducere luftmodstanden.
Modulær hjelm og vindtunnel-kombinezon
Den konceptuelle hjelm kaldet X-Clip består af en grundskal, der opfylder sikkerhedsstandarderne, samt et ekstra aerodynamisk skjold udviklet af firmaet Swiss Side. Dette ydre lag former luftstrømmen ved meget høje hastigheder og er designet til at minimere turbulens omkring rytterens hoved.
Kombizondressen, som Van Rysel kalder den "aerodynamiske rustning", er skabt i samarbejde med studiet Jonathan & Fletcher, der i årevis har arbejdet med ski og hastighedssport. Materialerne, sømmenes placering og elasticiteten er alle finjusteret til hastighedsintervallet 80–150 km/t. Dragten skal yde beskyttelse uden at gå på kompromis med aero-positionen.
Selve rammen og forgaffelen er fremstillet af carbon udviklet internt hos Decathlon. Hele cyklen vejer trods det omfattende elektriske system kun omkring 15 kg. Hertil kommer dybe Swiss Side Hadron 850-hjul og et Fizik Argo Vento Adaptive-saddel, der er designet til en kraftigt fremoverlænet position.
Vil denne cykel nogensinde komme ud på vejene?
Foreløbig er svaret: nej. FTP² forbliver en prototype, som kun vil blive set under kontrollerede forhold på lukkede testbaner. Med sådanne hastigheder og så meget effekt er der simpelthen for mange risici forbundet med at køre ud på en cykelsti fyldt med barnevogne og løbehjul.
Decathlon bygger ikke et produkt til næste sæson her – de peger på en udviklingsretning. En del af løsningerne har dog gode chancer for at "lande på jorden" og ende i serieproducerede el-cykler. Det gælder især:
- Integration af batteriet i rammen på en mere elegant og aerodynamisk måde
- Forgaffelformen og intern kabelføring
- En lyssignatur på rammen, der forbedrer rytterens synlighed
- Softwareløsninger til styring af motorens effekt
FTP² er for Decathlon, hvad racerbiler er for bilindustrien – en del af idéerne fra banen ender förre eller siden i almindelige vejkøretøjer.
Grænsen mellem menneske og maskine
FTP²-projektet rejser også ubehagelige spørgsmål. Med en fordoblet tærskeleffekt og hastigheder på motorcykelniveau ændrer rytterens rolle sig fundamentalt. Hvor meget er det stadig sport, og hvor meget er det styring af en intelligent maskine? Og hvor går grænsen, før der opstår et etisk dilemma – for eksempel når man sammenligner resultater med "ren" cykelsport?
For mange vil de praktiske konsekvenser være mest interessante. Hvis softwaren fra FTP² kan "nedskaleres" og anvendes i lovlige cykler med en grænse på 25 km/t, vil brugerne få mere jævn og naturlig assistance, bedre batterikøling og mere effektiv energistyring. Arbejdet med aerodynamikken i skoene og kombizondressen kan desuden give små, men mærkbare gevinster selv for almindelige landevejscykler.
Samtidig minder så radikale konstruktioner os om, hvilken enorm sikkerhedsmargen lovgivningen må tage højde for. Forestiller man sig 150 km/t på en almindelig vej, giver grænsen på 25 km/t for el-cykler i byerne pludselig god mening. Omvendt ville ingeniørerne uden sådanne "vanvittige" laboratorier ikke have noget sted at teste de innovationer, der om få år vil ende i cyklen til den gennemsnitlige bruger med et Decathlon-loyalitetskort i lommen.
