Et syn, de fleste kun oplever få gange i livet
I løbet af nogle få aftener vil himlen byde på noget helt usædvanligt. Seks planeter vil være synlige på én gang — et kosmisk øjeblik, der ikke varer evigt.
Det gælder om at vide præcis, hvornår man skal gå udenfor, i hvilken retning man skal kigge, og hvilket udstyr der giver det bedste resultat. Ellers risikerer man nemt at gå glip af det hele.
Det sjældne planetarrangement: hvad kan vi egentlig se?
Astronomer beskriver en konfiguration, hvor Merkur, Venus, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun alle befinder sig over horisonten på omtrent samme tidspunkt — en slags parade hen over nattehimlen.
Aftener med fire eller fem synlige planeter forekommer af og til. Men seks himmellegemer inden for ét observationsvindue er en markant sjældnere oplevelse, særligt når vejrforholdene er gunstige og Månen ikke overlyser baggrunden.
Dette korte vindue giver selv en simpel kikkert eller et lille teleskop mulighed for at vise en amatørastronom en betydelig del af Solsystemet på én gang.
Det handler også om geometri. Planeterne bevæger sig i forskellige baner, med forskellig hastighed og under varierende vinkler set fra Jorden. At de falder på plads i et sådant arrangement kræver virkelig en særlig gunstig konstellation.
Hvornår og på hvilke tidspunkter skal man kigge efter planeterne?
Det mest fordelagtige tidspunkt falder i slutningen af februar med et højdepunkt omkring den 28. i måneden. Det er dog ikke blot én enkelt aften — fænomenet strækker sig over flere aftener, selvom planeternes position og synlighed ændrer sig lidt fra dag til dag.
Det bedste tidspunkt på aftenen
Det afgørende øjeblik ligger mellem cirka 30 minutter og én time efter solnedgang. Solen er under horisonten, himlen mørkner, men er endnu ikke helt sort. Netop da er kontrasten mellem planeterne og baggrunden størst, og de planeter, der kredser tættest på Solen, er endnu ikke sunket ned i aftenglødens skær ved horisonten.
- De første 30 minutter efter solnedgang — mulighed for at fange Merkur meget lavt over den vestlige horisont
- 30–60 minutter efter solnedgang — det bedste kompromis mellem mørk himmel og synlighed af alle de lysere planeter
- Efter én time — chancen for at se de lavest placerede planeter aftager, men til gengæld bliver baggrunden mørkere for Jupiter, Saturn og de fjernere objekter
I praksis er det en god idé at sætte en alarm til 20–30 minutter efter lokal solnedgang og gå ud lidt før, så øjnene kan vænne sig til mørket i ro og mag.
Hvor skal man kigge, og hvilke forhold er ideelle?
Kunstigt lys er observatørens største fjende. Oplyste bycentre begrænser synligheden af svagere objekter betydeligt og gør det sværere at få øje på den lavt placerede Merkur og Saturn.
Jo længere væk fra bygadelygter og reklameskilte, desto større er chancen for at se ikke kun de lyse planeter, men også de svagere — Uranus og Neptun.
Det ideelle observationssted
Når man leder efter en god placering, bør man opfylde nogle få kriterier:
- En så mørk himmel som muligt — byudkanten, marker, enge eller broer ved søer
- En lav og åben horisont mod vest og sydvest — uden høje bygninger eller tæt skov i vejen
- Ingen direkte lyskilder i øjenhøjde — undgå lygter, projektører og travle veje tæt på
- Stabilt underlag til stativ eller teleskop — betonterrasse, tør jord eller en træbro
Mange steder findes der mørke-himmel-parker eller lokale amatørastronomigrupper. Et fælles udflugtsarrangement med en sådan gruppe er en oplagt måde at få hjælp til udstyrsopsætning og til at identificere objekterne på himlen.
Hvad kan ses med det blotte øje — og hvornår er udstyr nødvendigt?
Ikke alle seks planeter er lige lette at se. Nogle er umiddelbart synlige uden hjælpemidler, mens andre kræver kikkert eller teleskop. En god mobilapp med stjernekort hjælper også — ret blot telefonen mod horisonten, og appen viser, hvor de enkelte planeter befinder sig.
| Planet | Synlighed | Udstyr | Sværhedsgrad |
|---|---|---|---|
| Venus | Meget lys, tydeligt synlig efter solnedgang | Blotte øje er tilstrækkeligt | Lav |
| Jupiter | Ligeledes et meget lyst punkt på himlen | Blotte øje; kikkert afslører måner | Lav |
| Saturn | Svagere end Jupiter, kræver lidt mørkere himmel | Blotte øje; ringe kun synlige i teleskop | Middel |
| Merkur | Meget lavt over horisonten, forsvinder hurtigt | Blotte øje eller kikkert; fri horisont afgørende | Høj |
| Uranus | Meget svagt, lille punkt på mørk himmel | Kikkert eller lille teleskop | Høj |
| Neptun | Bedst i teleskop; utilstrækkeligt med blotte øje | Teleskop med ordentlig diameter | Meget høj |
Blotte øje, kikkert eller teleskop?
For mange vil den største oplevelse simpelthen være erkendelsen af, at man i ét blik ser så mange planeter på én gang. Til det formål behøver man slet ikke dyrt udstyr. Venus og Jupiter er fremragende synlige uden tilbehør — de er blandt himlens lyseste punkter. Saturn bør også kunne ses som en roligt skinnende "stjerne", om end knap så strålende.
Uranus og Neptun er en helt anden sag. Uden kikkert eller teleskop er de næsten umulige at finde, selv hvis man ved præcis, hvor man skal lede. Selv et lille teleskop vil vise dem som små, afdæmpede punkter med et roligt, uflimrende lys, der adskiller dem fra almindelige stjerner.
Hvorfor forekommer sådanne planetarrangementer så sjældent?
Planeterne kredser om Solen i forskellige baner med varierende hastigheder, og deres position set fra Jorden ændrer sig konstant. For at flere af dem på én gang befinder sig på samme side af vores stjerne — og dertil på et bekvemt tidspunkt om aftenen — skal flere betingelser være opfyldt simultant.
Et arrangement, hvor seks planeter samles over horisonten på et passende tidspunkt om aftenen, er resultatet af et komplekst samspil mellem tyngdekraft, geometri og ren tilfældighed.
Interessant nok stiller planeterne sig slet ikke op i en perfekt linje set fra verdensrummet. Det er en illusion, der opstår, fordi vi betragter dem fra ét bestemt punkt — Jorden. På et kort over Solsystemet danner deres positioner stadig en stor, udstrakt bue omkring Solen, men observationsretningerne fra vores planet ligger tæt på hinanden.
Sådan forbereder du dig, så du ikke går glip af noget
En spontan tur ud på balkonen har sin egen charme, men nogle enkle forberedelser øger chancen for en vellykket observation markant. Tjek vejrudsigten — skydække, forbigående tåge eller smog kan ødelægge selv de bedste astronomiske planer. Sæt en alarm på telefonen til det rigtige tidspunkt efter solnedgang.
Det anbefales også at gennemse en stjernekort-app på forhånd og notere, i hvilken del af horisonten man skal lede efter Jupiter og Venus — de vil fungere som pejlemærker for de øvrige planeter.
Har du en kikkert, så brug den til langsomt at "afsøge" himmelområdet nær de lyse punkter. Langsomme, rolige bevægelser hjælper med at opdage svagere objekter. Med et teleskop handler det om tålmodighed og forsigtige justeringer, da planeterne langsomt bevæger sig hen over stjernebaggrunden i løbet af natten.
For mange mennesker bliver sådanne nætter begyndelsen på et nyt hobby. Seks planeter på én gang er et fremragende udgangspunkt for at finde ud af, om himmelobservationer kan give glæde. Fanger du først feberen, vil konjunktioner, kometpassager og meteorregn blive en naturlig fortsættelse af eventyret — og du vil forstå meget bedre, hvorfor mennesker siden tidernes morgen utrætteligt har løftet blikket mod stjernehimlen.
