Hvordan giver Resident Evil overhovedet mening som helhed?
Resident Evil så dagens lys i 1996 som en intim horroroplevelse med faste kameravinkler. I dag er det et kæmpe univers med snesevis af hoved- og sidespil, animerede serier og biograffilm. Det, der gør det særligt forvirrende for nye spillere, er at udgivelsesrækkefølgen slet ikke stemmer overens med begivenhedernes faktiske kronologi.
Derfor er der god grund til at sammensætte en liste, der guider én fremad langs den narrative tidslinje – ikke efter udgivelsesdato. Det giver især mening lige nu, hvor RE Requiem nærmer sig og lover at samle tråde, der har været spredt ud over årtier.
Resident Evils kronologiske orden er ikke blot en nummereret liste – det er et forsøg på at vise, hvordan virus, korporationer og helte påvirker hinanden over tid.
Epidemiens oprindelse: fra Umbrellas laboratorier til Raccoon Citys sammenbrud
Virussets rødder og de første katastrofer
Helt i begyndelsen af tidslinjen finder man den baggrundsviden, der er beskrevet i supplerende materialer, mangas og dokumenter fundet i selve spillene. Her forklares de første eksperimenter med det såkaldte Progenitor-virus, som siden muterer til T-virusset – hele seriens kendetegn. Disse tråde har ikke altid deres eget selvstændige spil, men de danner fundamentet for alt det, der følger.
Dernæst kommer de tidlige illegale forsøg foretaget af Umbrella Corporation i hemmelige laboratorier og herregårde. Det er netop disse eksperimenter, der skaber de monstre, fans kender så godt – fra klassiske zombier til muterede bæster direkte fra mareridt. For mange spillere er Resident Evil 0 det første rigtige møde med denne del af historien, idet man her ser situationen eskalere i bjergene ved Arklay, kort inden det berømte hus-incident.
Klassisk gyser i herregården og Raccoon Citys fald
Næste skridt på tidslinjen er S.T.A.R.S.-holdets første egentlige missioner. De spil, fans kender som "etteren" og "toeren", er i virkeligheden brikker i et langt større puslespil. I Spencer-herregården opdager heltene sandheden om Umbrella, mens de kæmper for overlevelse i en fældefyldt bygning fuld af muterede skabninger.
Derefter flytter handlingen sig til selve Raccoon City, hvor virusset løber løbsk og forvandler hele byen til en krigszone. Her introduceres Leon S. Kennedy, der siden bliver en af seriens mest ikoniske figurer. Katastrofen i Raccoon City er et vendepunkt for hele universet – fra dette tidspunkt kan ingen regering eller korporatioen længere ignorere truslen.
- Fase 1: Hemmelige eksperimenter med Progenitor-virusset og T-virusset
- Fase 2: Incidenten i Arklay-bjergene og Spencer-herregården
- Fase 3: Total smitte og Raccoon Citys endeligt
Tiden efter Umbrella: biologisk terrorisme uden grænser
Nye organisationer og nye helte
Efter Raccoon Citys ødelæggelse breder Resident Evil-historien sig langt ud over ét enkelt land. Virus og bioorganiske våben dukker nu op verden over, og der oprettes specialagenturer til at bekæmpe præcis denne type trusler. Tidligere S.T.A.R.S.-medlemmer begynder at arbejde for regeringer og internationale organisationer.
I denne periode foregår en række spil, der skildrer lokale konflikter, attentater og komplot. Handlingen flyttes til europæiske landsbyer, afrikanske konfliktområder, krydstogtsskibe og isolerede fængsler. Tidslinjen rummer også animerede film, der udfylder hullerne mellem spillene i hovedserien.
Film, animationer og mangas – hvad er egentlig "kanonisk"?
Ikke alle produktioner med Resident Evil-logoet hænger sammen med den overordnede fortælling. Spillefilmene med Milla Jovovich udgør en separat fortolkning af spillenes motiver og indgår ikke i den officielle tidslinje. De animerede film, der typisk er udgivet direkte til hjemmemarkedet, er derimod designet som forlængelser af spillene.
Det "officielle" begivenhedsforløb omfatter hovedspillene, udvalgte sidespil samt de animationer, Capcom eksplicit placerer mellem bestemte dele af serien.
Mangas og tegneserier har varierende status: nogle opsummerer handlinger fra spillene, mens andre tilføjer nye episoder – for eksempel kort efter Umbrellas fald eller umiddelbart inden nye epidemier bryder ud. Fans, der ønsker det fulde billede, søger ofte til oversigter, hvor det tydeligt fremgår, hvad der er et sidespor, og hvad der er et uundværligt led i historien.
En ny horroræra: fra remakes til RE Requiem
Remakes og en ændret stemning
De seneste år har Capcom genudgivet de ældste spil med opdateret grafik, men også med en anderledes måde at fortælle historien på. For den kronologisk orienterede spiller opstår der et interessant dilemma: skal man på det pågældende tidspunkt i tidslinjen spille originalversionen eller den nyere udgave?
Samtidig har serien drejet kraftigt i retning af psykologisk rædsel. De nyere spil, set fra førstepersonsperspektiv, fokuserer på isolerede lokationer, mere klaustrofobiske konfrontationer og langsommere opbygning af spænding. Handlingen i disse spil udspiller sig efter den globale biologiske terrorismeperiode, i en tid hvor menneskeheden forsøger at leve "normalt" – selvom eksperimenter og et sort marked for biologiske våben på ingen måde er ophørt.
Hvor passer RE Requiem ind i det hele?
Det kommende RE Requiem skal samle trådene fra flere centrale karakterer, med Leon S. Kennedy og Grace Ashcroft i spidsen. Spillets handling er placeret i en virkelighed, der ligger lang tid efter Umbrellas æra, hvor skellet mellem korporationer, terrorgrupper og statslige strukturer er blevet stadigt mere uklart.
Udviklerne sigter mod en fortælling, der rammer særligt hårdt for dem, der kender hele tidslinjen – fra de første viruseksperimenter over Raccoon City til talrige angreb og lokale epidemier. For en sådan spiller får hvert eneste stykke dialog og hvert projektnavn en helt anden klang.
| Periode på tidslinjen | Hvad den beskriver |
|---|---|
| Forskningens begyndelse | Skabelsen af de første vira og Umbrellas korporative komplot |
| Lokale hændelser | Arklay-bjergene, Spencer-herregården og S.T.A.R.S.' tidlige missioner |
| Bykatastrofen | Raccoon Citys fald og afsløringen af den globale trussel |
| Global biologisk terror | Konflikter i mange lande, nye organisationer og biologiske våben |
| En ny horroræra | Isolerede hændelser år senere, fortsatte eksperimenter og RE Requiem |
Derfor er den kronologiske orden værd at kende inden RE Requiem
For mange er Resident Evil blot zombieskræk. Men den kronologiske tilgang afslører noget langt mere nuanceret: en konsekvent fortælling om korporativ griskhed, et våbenkapløb og helte, der betaler en enorm pris for hver vellykket mission. Når man kender de forudgående begivenheder, kan selv de mindste detaljer pludselig få forbløffende stor genklang.
En rapport i et spil placeret "et sted undervejs" kan for eksempel referere til hændelser, spilleren selv har oplevet flere titler tidligere. En animeret film kan vise de politiske konsekvenser af en infektion fra et spil udgivet for år tilbage. Uden den kronologiske orden er det blot baggrundsstøj. Med den orden bliver det en sammenhængende, mangeårig fortælling.
Sådan griber du et Resident Evil-maraton an
Forud for RE Requiems udgivelse planlægger mange spillere deres egne maratoner – nogle vil gennemføre kun hovedspillene, andre tilføjer animationer og mangas. Den klogeste strategi er at starte med de produktioner, der er afgørende for den narrative tidslinje, og bagefter tage de supplerende historier.
Kronologien fungerer også som et naturligt kvalitetsfilter. Hvis en given titel ikke bidrager til hovedfortællingen, kan den roligt placeres sidst på listen. Til gengæld bør de produktioner, der er tæt forbundet med virussets udvikling, organisationernes fald og genopbygning samt de mest kendte karakterers skæbner, have en fast plads i planen. Så vil RE Requiem ikke blot opleves som et nyt spil, men som det næste betydningsfulde kapitel i en velkendt, men stadig dyster saga.
