45 øl testet: hvad flyder der egentlig i dit glas?
Franske kvalitetstestere har taget 45 populære supermarkedsøl under kærlig behandling – og fundet noget, de færreste har lyst til at drikke. Det handler ikke om smag eller skum, men om spor af pesticider i den gyldne drik.
Det franske forbrugermagasin 60 Millions de consommateurs undersøgte 39 lyse lagere og 6 hvedeøl. I laboratoriet ledte man efter cirka 250 forskellige kemiske forbindelser fra landbruget. Resultaterne vil næppe glæde ølentusiaster.
Pesticidrester fundet i størstedelen af øllene
I hele 34 ud af 45 øl blev der påvist spor af pesticider. Kun 11 prøver var fuldstændig rene – uden nogen målbare kemiske rester overhovedet. Fire typer stoffer dukkede op i flasker og dåser: herbicidet glyphosat samt tre fungicider – boscalid, folpet og phthalimid.
I nogle af de testede øl blev der målt glyphosat i koncentrationer fra cirka 0,41 til 9,23 µg/l. Én lager toppede hele listen med et niveau tæt på 9,3 µg/l.
For at overstige den daglige acceptable dosis glyphosat skulle man ifølge magasinet drikke omkring 2.000 liter af det mest belastede øl om dagen. Der er altså ikke tale om øjeblikkelig forgiftning. Bekymringen handler snarere om råvarekvalitet, gennemsigtighed i forsyningskæden og den samlede ophobning af pesticideksponering fra mad, vand og drikkevarer.
Tre øl på anklagebænken: hvilke mærker fik det røde kort
Rapporten fremhæver tre mærker særligt. Ikke på grund af smagen, men på grund af en kombination af faktorer: højere pesticidkoncentrationer end gennemsnittet, mærkning og forholdet mellem kvalitet og pris.
Magasinets eksperter udpegede tre konkrete øl, som de ikke anbefaler som det daglige forbrugervalg.
Listen indeholder følgende:
- Affligem Blonde – markedsført som et "klosterøl", men brygget industrielt;
- Hoegaarden – et af Europas mest genkendelige hvedeøl;
- Itinéraire des Saveurs – et lyst øl under en fransk supermarkedskædes eget mærke.
Ifølge testen viste disse tre produkter pesticidniveauer over gennemsnittet for hele panelet. Affligem Blonde registrerede det højeste glyphosatindhold blandt samtlige analyserede øl. Rapportens forfattere kritiserer desuden manglende gennemsigtighed: etiketterne oplyser ikke klart om oprindelsen af korn og humle, og beskrivelserne kan være svære at afkode.
Magasinet påpeger, at et image som "traditionsbryggeri" eller "abbedi-øl" ikke altid hænger sammen med råvarekvaliteten og produktets reelle værdi. Priserne på disse mærker antyder en højere klasse, men de kemiske testresultater og ingrediensanalysen bekræfter det ikke nødvendigvis.
Øl helt uden målbare pesticidrester? Det er muligt
Rapporten byder dog også på positive overraskelser. Hele 11 øl indeholdt ingen målbare pesticidrester overhovedet. Og det drejer sig ikke udelukkende om små håndværksbryggede produkter eller premiummærker.
Blandt de "rene" mærker optrådte blandt andre:
- Heineken Lager,
- Carlsberg,
- 33 Export.
Det er masseproducerede øl tilgængelige i store internationale kæder. For forbrugeren betyder det, at industriel storskalaproduktion ikke automatisk svarer til dårligere kontrol med planteværnsmiddelrester. Meget afhænger af samarbejdet med landmænd, valget af byg- og hvedeleverandører samt interne kvalitetsstandarder.
Sådan vælger du et bedre øl i supermarkedet
Selvom rapporten omhandler det franske marked, kan vejledningen sagtens overføres til danske forhold. Hylderne bugner af dåser og flasker, og markedsføringen er designet til at fange øjet. Det kan derfor betale sig at holde sig til nogle enkle principper.
Det skal du holde øje med, når du køber øl
- Ingredienser – jo kortere ingredienslisten er, desto bedre. Et grundlæggende øl består af vand, malt, humle og gær. Smagsadditiver, aromaer eller "ekstrakt-blandinger" bør vække mistanke.
- Tydelig etiket – en åben producent oplyser klart, fra hvilket land eller region kornet og humlen stammer, samt hvor bryggeriet befinder sig.
- Pris pr. liter – se på den lille enhedspris-angivelse frem for at lade dig forføre af indpakning og reklameslogen.
- Certifikater og mærkning – nogle bryggerier kommunikerer aktivt om bæredygtigt landbrug, reduceret kemiforbrug eller lokale forsyningskæder.
- Overdrevent "kloster-image" – en etiket, der er stylet som et produkt fra et lille abbedi, er ikke automatisk et tegn på håndværkskvalitet. Det er ofte bare et industrielt mærke med den rette grafik.
Er det værd at vælge øko-øl?
Øl med et økologisk mærke fremstilles typisk af råvarer dyrket uden syntetiske pesticider og kunstgødning, hvilket normalt reducerer risikoen for eksponering. Det franske magasins test minder dog om, at "øko" ikke altid er ensbetydende med et absolut fravær af kemiske spor.
Et økologisk certifikat mindsker sandsynligheden for pesticider, men giver ingen hundrede procents garanti for fraværet af alle rester.
I praksis er det klogt at kombinere valget af økologiske produkter med et fornuftigt alkoholforbrug. Selv den reneste lager erstatter ikke vand, og dens indvirkning på helbredet afhænger stadig af den samlede alkoholmængde, kalorieindhold og livsstil generelt.
Hvorfor pesticider i øl overhovedet er et problem
De tilladelige grænseværdier for enkeltsubstanser fastsættes med en stor sikkerhedsmargin, så en enkelt flaske er langt fra en giftig cocktail. Bekymringen handler snarere om såkaldt kronisk eksponering – regelmæssig kontakt med små doser af mange forskellige pesticider over mange år. Én dag er de i grøntsager, næste dag i frugt, en anden gang i te eller netop i øl.
Forskere sætter i stigende grad fokus på den såkaldte cocktaileffekt – blandingen af mange stoffer, som kroppen påvirkes af på én gang. Hvert enkelt stof ligger inden for normerne, men den samlede effekt er endnu ikke velforstået. Derfor begynder forbrugere i hele Europa at interessere sig for, hvorfra råvarerne i deres yndlingsdrikke stammer.
Hvad kan danske forbrugere lære af den franske rapport?
Den omtalte undersøgelse handler om øl solgt i franske kæder, men produktionsmekanismerne er ensartede i hele EU. Store spillere køber korn på det internationale marked, og landbruget anvender fortsat planteværnsmidler i stor udstrækning. Danske forbrugere kan derfor bruge denne rapport som et advarselssignal og en opfordring til at stille sine foretrukne mærker nogle kritiske spørgsmål.
Stadigt flere hjemlige bryggerier – både store og håndværksmæssige – satser på lokale afgrøder, kontraherer byg hos konkrete landmænd og slutter selv malt. Når sådanne oplysninger fremgår af etiketten, er det ofte en bedre rettesnor end prangende slogans om "tradition siden 1478". Er man i tvivl, kan man sammenligne et par mærker side om side og tjekke, hvem der fortæller mest om sin forsyningskæde.
Den mest fornuftige strategi for forbrugeren er at kombinere sund skepsis med variation. I stedet for at købe det samme industriøl fra én produktionslinje hele året rundt kan man rotere mærkerne, prøve lokale bryggerier, vælge øko-produkter indimellem og læse etiketterne mere opmærksomt. Det reducerer risikoen for ophobning fra én enkelt kilde – og giver mulighed for at opdage nye smagsoplevelser undervejs.
