Decathlon dukkede op til en cykeludstilling med en prototype, der lyder som en vittighed: et elektrisk landevejsmonster med hastigheder på niveau med en motorcykel.
Dette er ikke udstyr, der rammer butikshylderne i morgen. Det er en demonstration af teknologisk muskelkraft og et ingeniørlaboratorium på hjul. Mærket Van Rysel — Decathlons cykelbrand — har bygget konceptcyklen FTP², designet med ét enkelt mål: at få en amatørcyklist til at køre som en professionel med et kraftigt ekstra boost.
Cyklen der bryder alle regler
FTP² er en typisk konceptcykel. Den er ikke homologeret, overholder ingen juridiske grænser og er aldrig tænkt som et masseprodukt. Den fungerer som et bevægeligt laboratorium, hvor ingeniører undersøger, hvor langt man kan presse grænserne for en elektrisk assisteret cyklists præstation.
Premieren fandt sted på messen VeloFollies i januar 2026. Selve projektnavnet afslører ambitionerne: målet er at fordoble FTP — Functional Threshold Power — altså den effekt, en cyklist kan opretholde i en hel time. I praksis er det forskellen mellem en solid amatør og én, der pludselig kan følge med i et professionelt felt.
FTP² er en platform til at teste ekstreme præstationer under kontrollerede forhold — ikke endnu en "kraftigere e-cykel til byen".
Projektleder Wim Van Hoecke understreger, at prioriteten var at samle alle elementer til ét sammenhængende system. Dette er ikke en almindelig landevejscykel med en stærkere motor boltet på. Ramme, drivlinje, elektronik, sko, hjelm og dragt udgør én gennemtænkt helhed.
Mahle M40-motoren: lille blok, enorme tal
Hjertet i prototypen er en specialmodificeret Mahle M40-motor. I normale elcykler stopper producenterne ved 250 W nominel effekt og assistance op til 25 km/h, fordi lovgivningen kræver det. Her er disse begrænsninger smidt i skraldespanden.
Mahle M40 i FTP²-versionen tilbyder:
- Toppeffekt: 850 W
- Drejningsmoment: 105 Nm
- Strøm fra et 580 Wh-batteri integreret i rammerøret
- Kølesystem med aluminiumsfinner
Med sådanne specifikationer accelererer cyklen som en lille motorcykel. På fladt underlag taler Van Rysel-teamet om reelle 70–80 km/h — naturligvis i samspil mellem cyklist og motor. På nedkørsler, med fuld udnyttelse af aerodynamikken, kommer tal tæt på 150 km/h i spil. Her er begrænsningen ikke længere teknikken, men kroppen — koncentration, mod og ren fysisk udholdenhed under et sådant pres.
Den effekt, FTP²-motoren leverer, overstiger alt, hvad by- og trekkingcykler har vænnet os til — det er snarere på niveau med en racemaskine fra banen.
Al energi styres af dedikeret software fra Mahle og Van Rysel. Algoritmerne sørger for, at hverken motor eller batteri overbelastes, mens systemet simultant presser det maksimale ud af drivlinjen i det afgørende øjeblik. Det er softwaren, der bestemmer, hvornår og hvor kraftigt systemet skal "hjælpe" cyklisten, så oplevelsen føles så naturlig som muligt.
Cockpit som i en Formel 1-bil
Ved sådanne hastigheder er der ingen plads til tilfældig knap-placering og distraktioner. Ingeniørerne har hentet logikken fra motorsport: de vigtigste funktioner sidder præcis dér, hvor cyklisten forventer dem, uden at løfte hænderne fra styret.
Hammerhead i stedet for en almindelig computer
En Hammerhead-cykelcomputer er bygget direkte ind i styrstammen. Skærmen viser hastighed, effekt, batteriniveau, assistancetilstand og data fra det elektroniske drev. Fra et sikkerhedsperspektiv giver denne centraliserede løsning mening — ved 70 km/h er der ikke tid til at lede efter en knap til venstre eller højre på styret.
Fra cockpittet styres:
- SRAM Red AXS-skiftere
- Mahle-motorens driftstilstande
- Det elektriske snøresystem på skoene
Den sidste funktion lyder som et gadget, men ingeniørerne tager den meget alvorligt. Muligheden for mikrometer-præcis justering af skoens pasform under kørslen gør det muligt at afbalancere komfort og stivhed i forhold til belastningsfasen — start, lang stigning eller sprint mod målstregen.
Sko uden pedaler: på grænsen mellem galskab og geni
Det mest futuristiske element i hele pakken er skoene. Designet afviser det klassiske princip med pedal, klods og låsemekanisme. I stedet bliver selve sålen til en "pedal", der skrues direkte ind i krankarmen.
Foden bliver en del af drivlinjen — forbindelsen til cyklen er stivere end ved traditionelle clipless-pedaler.
Løsningens vigtigste egenskaber:
| Element | Løsning i FTP² |
|---|---|
| Forbindelse til krankarmen | Sko skruet ind i krankarmen som en klassisk pedal |
| Samlet vægt | Cirka 500 g |
| Aerodynamik | Sålprofil inspireret af et flyvingeprofi (NACA-profil) |
| Snørebånd | Elektriske, styret fra styret |
Løsningen har sine ulemper. Prototypen kræver hjælp fra en anden person ved på- og afstigning. Ingeniørerne indrømmer åbent, at ergonomien og den daglige brugervenlighed stadig skal forbedres. Idéen er dog at maksimere stivheden i sko-krankarme-forbindelsen, så ingen watttime forsvinder i mekanisk slør.
Aerodynamisk "rustning" til hele cyklisten
Ved 100 km/h er det alt andet end en detalje, hvordan luften omslutter rytternes krop. Van Rysel har derfor bygget et komplet system af beklædning og tilbehør rundt om cyklen, der skal opretholde stabiliteten og reducere luftmodstanden.
Modulær hjelm og vindtunnel-testet dragt
Den konceptuelle X-Clip-hjelm består af en grundlæggende skal, der opfylder sikkerhedsstandarder, samt et ekstra aerodynamisk skjold udviklet af Swiss Side. Dette ydre lag former luftstrømmen ved meget høje hastigheder og er designet til at minimere turbulens omkring rytterens hoved.
Dragten, som Van Rysel kalder "den aerodynamiske rustning", er skabt i samarbejde med studiet Jonathan & Fletcher, der i årevis har arbejdet inden for alpint skiløb og hastighedssport. Materialer, syningernes placering og elasticitet — alt er finjusteret til hastighedsintervallet 80–150 km/h. Dragten skal beskytte uden at gå på kompromis med aeropositionen.
Selve rammen og gaffelen er lavet af kulfiber udviklet internt hos Decathlon. Den samlede cykel vejer trods det omfattende elektriske system cirka 15 kg. Hertil kommer dybe Swiss Side Hadron 850-hjul og et Fizik Argo Vento Adaptive-sæde, designet til en kraftigt fremoverlænet position.
Vil denne cykel nogensinde komme på vejene?
Foreløbig er svaret: nej. FTP² forbliver en prototype, som udelukkende vil blive set under kontrollerede forhold på lukkede testbaner. Med sådanne hastigheder og en sådan effekt er der alt for mange risici forbundet med at køre ud på en cykelsti blandt barnevogne og løbehjul.
Decathlon bygger ikke et produkt til næste sæson, men demonstrerer en udviklingsretning. Visse løsninger har dog gode chancer for at "lande på jorden" og finde vej til serieproducerede elcykler. Det drejer sig primært om:
- Mere elegant og aerodynamisk integration af batteriet i rammen
- Gaffelform og intern kabelføring
- Rammens lyssignatur, der forbedrer rytterens synlighed
- Softwareløsninger til motorstyring
FTP² er for Decathlon, hvad racerbiler er for bilindustrien — en del af banens idéer finder før eller siden vej til vejgående køretøjer.
Grænsen mellem menneske og maskine
FTP²-projektet rejser også ubehagelige spørgsmål. Med fordoblet tærskeleffekt og hastigheder på motorcykelniveau ændrer rytterens rolle sig fundamentalt. I hvilken grad er det stadig sport, og i hvilken grad er det styring af en intelligent enhed? Hvor går grænsen, bag hvilken der opstår et etisk dilemma — for eksempel når man sammenligner resultater med "rent" cykelløb?
For mange vil de praktiske konsekvenser være det mest interessante. Hvis softwaren fra FTP² kan "skaleres ned" og anvendes i lovlige cykler op til 25 km/h, vil brugerne få jævnere og mere naturlig assistance, bedre batterikøling og mere effektiv energistyring. Arbejdet med aerodynamikken på sko og dragt kan desuden oversættes til små, men mærkbare gevinster også for almindelige landevejscykler.
Samtidig minder så radikale konstruktioner os om, hvilken enorm sikkerhedsmargen lovgivningen skal tage højde for. Forestillingen om 150 km/h på en almindelig vej hjælper os med at sætte pris på meningen med 25 km/h-grænsen for bycykler. På den anden side ville ingeniørerne uden sådanne "vanvittige" laboratorier ikke have noget sted at afprøve de innovationer, der om få år vil ende i cyklen hos den gennemsnitlige bruger med et Decathlon-loyalitetskort i lommen.
