En ukrainsk boplads der vender historiebøgerne på hovedet
I årtier har vi lært, at de første rigtige byer opstod i Mesopotamien. Nye arkæologiske fund fra Ukraine udfordrer nu denne opfattelse markant.
På de østeuropæiske stepper tegner der sig et billede af gigantiske bosættelser fra for over seks tusinde år siden. Forskere antyder, at det netop her, én af de første bykulturer blomstrede op — ældre end de berømte centre ved Tigris og Eufrat.
Øst for Karpaterne, på det nuværende Ukraines territorium, ligger et arkæologisk udgravningssted, som forskerne har kendt til i over et halvt århundrede. I lang tid betragtede man det som én blandt mange forhistoriske bopladser. Det var først de seneste års systematiske udgravninger, der afslørede stedets sande omfang.
Et internationalt hold af arkæologer analyserer sporene fra den såkaldte Trypillia-kultur (Cucuteni–Trypillia) — et folk, der boede i det nuværende Ukraine, Rumænien og Moldova mellem cirka 5400 og 2700 f.Kr. De nyeste dateringer og detaljerede kortlægninger afslører enorme, planmæssigt anlagte bebyggelser, der minder langt mere om byer end om typiske neolitiske landsbyer.
Forskere taler i stigende grad om trypilliske "megabyer" — bosættelser med titusinder af indbyggere, der opstod før de klassiske mesopotamiske byer.
Derfor blev Mesopotamien betragtet som hjemstedet for den første by
Det meste af det 20. århundrede var domineret af den opfattelse, at egentlig bymæssig bebyggelse opstod i Mellemøsten. Byer som Uruk og Ur forbindes med de første planlagte gader, monumental arkitektur, administration og kompleks økonomi.
Dette billede blev formet af arkæologi, der primært foregik i Irak og Syrien. Det var her, de store udgravninger startede tidligst, og det var her, forskningen i skriftens og statsorganisationens oprindelse tog form. Østeuropa forblev i skyggen af denne fortælling — delvist af politiske årsager, delvist på grund af færre midler til forskning.
Et nyt blik på den urbane revolution
De seneste analyser tyder på, at den såkaldte urbane revolution ikke var en enkelt begivenhed, udelukkende knyttet til bronzealderen i Mellemøsten. Stadig flere data peger på, at der parallelt opstod komplekse bosættelsescentre i forskellige regioner af Eurasien.
Ukraines tilfælde er særligt iøjnefaldende: trypilliske bosættelser på op til flere hundrede hektar dateres til en periode, hvor Mesopotamien blot var ved at gå ind i sin intensive urbaniseringsfase.
Sådan så de gigantiske trypilliske bosættelser ud
Ved hjælp af luftfotografering, droner og magnetometri har forskerne rekonstrueret planen over mange af disse bosættelser. Bebyggelsesstrukturen er slående velordnet — nærmest geometrisk. Husene var opstillet i koncentriske ringe omkring en central, åben plads.
| Egenskab | Trypilliske bosættelser (Ukraine) | Tidlige mesopotamiske byer |
|---|---|---|
| Omtrentlig alder | ca. 4100–3600 f.Kr. | ca. 3500–3000 f.Kr. |
| Areal | op til 250–300 ha | typisk 80–200 ha |
| Bebyggelsesplan | koncentriske husringe | kvarterer og gader med varieret layout |
| Indbyggertal (skøn) | op til 10–15.000 | titusinder til titusinder |
Arkæologer understreger, at et så stort antal huse, organiseret efter et gentaget skema, krævede planlægning og koordinering. Det lader sig ikke forklare som en spontan vækst fra en almindelig landsby.
Den planmæssige placering af hundredvis af bygninger antyder fælles beslutningsprocesser — måske endda tidlige former for byrumsforvaltning.
Hverdagslivet i en forby ved Dnjepr
Bevarede rester af huse, keramik og redskaber giver et indblik i datidens beboeres dagligliv. Husene blev bygget af træ og ler og var ofte i to etager. Indvendigt fandtes ovne, sovepladser og opbevaringsrum til forråd.
- Økonomien var baseret på landbrug — primært dyrkning af hvede og byg
- Man holdt kvæg, får, geder og svin
- Keramikken var kendetegnet ved karakteristiske, righoldige spiralmønstre
- Der er påvist specialiseret produktion af redskaber og kar
- Handelsforbindelser med fjerne regioner ses af råmaterialer udefra det lokale miljø
Omfanget af produktion og varestrømme tyder på, at dette ikke var et lukket landbrugssamfund. Vi har snarere at gøre med et center, der tiltrak folk fra en bredere region og koordinerede udvekslingen af varer.
Kan man allerede kalde det en by?
Den største diskussion handler om, hvad disse strukturer skal kaldes. Nogle forskere mener, at en "by" kræver skriftsprog, tydelig central magt og monumentale bygværker. Andre fremhæver, at befolkningstæthed, beboelsernes permanens og organisationens omfang er de vigtigste faktorer.
De trypilliske bosættelser efterlod sig hverken templer eller paladser på niveau med Mesopotamien. Der er heller ingen spor af skrift. Til gengæld kan vi konstatere:
- Store grupper af mennesker, der levede permanent samme sted
- En stram, gentagende byplanlægningsmæssig struktur
- Et højt niveau af håndværksmæssig specialisering
- Komplekse udvekslingsrelationer for råstoffer og produkter
For en del arkæologer er dette nok til at tale om en tidlig form for bymæssighed — om end uden de senere, "klassiske" kendetegn ved statsorganisation.
Striden om begrebet "by" afslører et dybere spørgsmål: skal civilisationens udvikling nødvendigvis følge den mesopotamiske model, eller findes der flere veje til et komplekst samfund?
Hvorfor denne diskussion er vigtig i dag
Hvis hypotesen om en forby på det nuværende Ukraines territorium holder stand, vil det ændre magtforholdet i fortællingen om civilisationens begyndelse. Østeuropa vil ikke længere blot være periferien i de store historiske processer, men derimod et af centrene for tidlig urbanisering.
For ukrainerne selv er dette et vigtigt element i opbygningen af en historisk identitet. Det viser, at der længe før middelalderens stater eksisterede avancerede samfund her, der var i stand til at organisere livet i stor skala.
Hvad fremtidige udgravninger kan afsløre
Mange trypilliske udgravningssteder er kun delvist undersøgt. Nye teknologier som geofysisk scanning gør det muligt at "kigge" under jordens overflade uden at foretage fulde udgravninger. Dermed kan arkæologer hurtigere kortlægge en hel bosættelses struktur og efterfølgende afgøre, hvilke dele der er mest værd at afdække.
Hver ny udgravningskampagne leverer friske data om den sociale struktur, trosforestillinger og årsagerne til disse forbymæssige samfunds undergang. Særligt fascinerende er spørgsmålet om, hvorfor et så veludviklet system forsvandt uden at efterlade kontinuitet i regionens efterfølgende kulturer.
Hvordan forstår man en "by" i det neolitiske Europa
For en læser vant til billeder af byer med skyskrabere og trafikpropper kan begrebet "by" fra for seks tusinde år siden lyde abstrakt. Dengang betød en by ganske enkelt en større, bedre organiseret og mere specialiseret koncentration af mennesker end en typisk landsby.
Det er nyttigt at tænke på sådanne centre som "laboratorier" for nye løsninger: fælles fødevareoplagring, avanceret håndværk og mere komplekse sociale relationer. Tæt bebyggelse krævede fælles regler for samlivet, konfliktløsning og koordinering af arbejdet ved store projekter — eksempelvis opførelsen af hundredvis af huse efter ét og samme mønster.
Historien om de trypilliske bosættelser viser, at vejen til en bymæssig livsstil kan have taget flere former. Én sti gik gennem de monumentale templer ved Tigris og Eufrat — en anden gennem de koncentriske bosættelser på Ukraines lössbakker. For forståelsen af vores egne rødder er denne anden vej på ingen måde mindre betydningsfuld.
