Denne demens kan ramme dig før du fylder 50. Den har én primær årsag

Alkohol og hukommelse: demens der begynder alt for tidligt

I Danmark tales der næsten aldrig om den – og alligevel kan den fuldstændig ødelægge din hukommelse allerede i midten af livet. Det mest overraskende er, at den i høj grad kan forebygges.

Der er tale om demens forårsaget af kronisk alkoholmisbrug, med den mest alvorlige form kaldet Korsakovs syndrom. Læger slår alarm: dette er i dag en af de hyppigste årsager til tidlige hukommelsesforstyrrelser i udviklede lande, og en simpel og billig beskyttelsesmekanisme bliver stadig ignoreret.

Europæiske studier viser det utvetydigt: jo mere og jo længere man drikker alkohol, desto større er risikoen for at udvikle demens i relativt ung alder. En stor analyse af titusindvis af tilfælde med tidlig demens viste, at størstedelen af tilfælde opstået før 65-årsalderen havde forbindelse til alkohol.

Lignende konklusioner fremgår af finske data. Hos personer med diagnosticeret alkoholbrugsforstyrrelser steg risikoen for demens i middelaldersgruppen over femdobbelt for mænd og over seksdobbelt for kvinder. Blandt mænd mellem 45 og 64 år stod overdrevet alkoholforbrug bag en betydelig andel af nye demenssager.

Overdrevet alkoholforbrug ender ikke blot med leverskrumpning eller bugspytkirtelinflammation. Det betyder i stigende grad permanent og uoprettelig ødelæggelse af hukommelse og kognitive funktioner.

Organisationer, der beskæftiger sig med demens, skønner, at blandt personer med demens opstået før 65-årsalderen lider op imod hver ottende af kognitive forstyrrelser relateret til alkohol. Diagnosen stilles typisk mellem 40- og 50-årsalderen – på et tidspunkt hvor mange mennesker stadig er erhvervsaktive, opdrager børn og slet ikke forbinder sig selv med en demenssygdom.

Fra "hård weekend" til Korsakovs syndrom

Alkoholens virkninger på hjernen udgør et sammenhængende spektrum. I den ene ende finder vi intensivt lejlighedsvist drikeri, som kan give midlertidige hukommelsesproblemer. I den anden ende ligger svært, kronisk alkoholmisbrug, der fører til dybe hjerneskader.

Den mest dramatiske form er Korsakovs syndrom – en alvorlig, kronisk og praktisk talt uoprettelig demenssygdom. Den rammer primært personer, der gennem mange år har drukket store mængder alkohol og samtidig lider af mangel på B1-vitamin (thiamin).

Hvordan ser livet ud med Korsakovs syndrom?

Hos den ramte opstår der gradvist meget alvorlige hukommelsesforstyrrelser. Minder fra perioden inden sygdommen forsvinder, og hjernens evne til at lagre ny information går tabt. Personen kan ikke huske, hvad de lavede om morgenen, hvem de talte med dagen før, eller gentage information fra blot få minutter tilbage.

De huller, der opstår i hukommelsen, "lappes" af hjernen med opdigtede historier. Det er ikke bevidst løgn – det er en forsvarsmekanisme, der ved første øjekast kan få samtalen til at virke normal. Der opstår desorientering i tid og rum. Simple rutiner opbygget gennem mange år – vejen til butikken eller arbejdspladsen – bliver pludselig umulige at genskabe.

Hertil kommer problemer med at gå og balancere, ustødig gang, kluntede bevægelser og ufrivillige øjenbevægelser. De syge ser typisk ikke omfanget af deres eget problem – der optræder såkaldt anosognosi, altså manglende bevidsthed om egne underskud. Der opstår ofte også adfærdsforstyrrelser, som omgivelserne opfatter som "svær personlighed" eller "drikkefølger" snarere end som symptomer på hjerneskade.

Korsakovs syndrom er ikke "overdrivelse ved fester" – det er permanent skade på de hjernestrukturer, der er ansvarlige for hukommelse og orientering.

B1-vitamin – lille mangel, enorme skader

Nøglen til at forstå denne demenssygdom er thiamin, altså B1-vitamin. Kroppen kan ikke producere det selv og er derfor afhængig af at få det tilført gennem kosten. En rask person har normalt brug for blot 1–2 mg dagligt.

Thiamin deltager i energiomsætningen i nervecellerne. Når det mangler, begynder bestemte hjerneområder at dø. I den første fase opstår der en akut hjerneskade kaldet Wernickes encefalopati. Hvis denne tilstand ikke hurtigt genkendes og behandles med høje doser B1-vitamin, udvikler en stor del af patienterne Korsakovs syndrom.

Hvorfor har stærkt drikkende personer et sådant problem med thiamin?

  • De spiser ofte alt for lidt, fordi en stor del af kalorierne kommer fra alkoholholdige drikkevarer.
  • Alkohol reducerer optagelsen af B1-vitamin fra tarmene.
  • Det hæmmer lagringen af vitaminet i leveren.
  • Det øger forbruget af thiamin i cellerne.
  • Hyppig opkastning og diarré forstyrrer derudover optagelsen yderligere.

Disse faktorer tilsammen betyder, at B1-manglen ofte opbygges over måneder eller endda år. Thiaminpræparater er billige, sikre og kan gives både oralt, intravenøst og intramuskulært.

Det ville være tilstrækkeligt med tidlig, rutinemæssig tilførsel af B1-vitamin til personer med risikabelt drikkemønster for at forebygge mange tilfælde af svær demens fuldstændigt.

En stille diagnostisk fejl: sådan genkendes Wernickes encefalopati

Det største problem er, at den akutte fase af sygdommen – Wernickes encefalopati – ofte ikke bliver diagnosticeret. Det klassiske symptomkompleks bestående af forvirring, øjenbevægelsesforstyrrelser og ataksi optræder kun hos en lille andel af de syge.

Derfor anbefaler specialister anvendelsen af de såkaldte Caine-kriterier, som dækker et bredere spektrum af symptomer og markant øger opdagelsesraten for denne encefalopati.

Klinisk kriterium Hvad bør bekymre lægen
Tydelig fejlernæring Betydeligt vægttab, meget lavt BMI, langvarig opkastning, strenge diæter, tegn på dårlig absorption
Øjenbevægelsesforstyrrelser Øjenzitren, dobbeltsyn, begrænset bevægelsesomfang
Cerebellare symptomer Nedsat balance, ustødig gang, koordinationsvanskeligheder
Bevidsthedsforstyrrelser eller hukommelsesproblemer Desorientering, springende opmærksomhed, tydelige indlæringsvanskeligheder

Ved problematisk alkoholforbrug bør selv ét af disse punkter udløse øjeblikkelig tilførsel af thiamin – uden at afvente resultater fra CT-scanning eller laboratorieprøver. Hjernen beskadiges meget hurtigt, og når Korsakovs syndrom først er opstået, findes der ingen effektiv årsagsbehandling.

Hvem rammes hyppigst, og hvad koster det systemet

Data fra store kliniske centre viser, at personer med Korsakovs syndrom overvejende er mænd over tres år med mange år med intensivt alkoholforbrug i baggrunden. Der er ofte samtidig forekomst af forhøjet blodtryk, depressive episoder og andre kroniske sygdomme.

Prognosen er ugunstig: svær kognitiv funktionsnedsættelse, lille chance for bedring og høj dødelighed over en flerårig observationsperiode. Hertil kommer høje omkostninger til hospitalsbehandling, rehabilitering og efterfølgende langtidspleje. Skøn fra ét europæisk sundhedsvæsen peger på sekscifrede beløb årligt per patient – uden at det resulterer i tilbagevenden til selvstændighed.

Korsakovs syndrom er en enorm belastning ikke blot for familien, men også for hele sundhedsvæsenets økonomi – fuldstændig usammenligneligt med prisen på ampuller med thiamin.

Hvorfor de syge "farer vild" i systemet

En person med denne form for demens er ofte for ung til de typiske geriatriske afdelinger, for kompleks til standardiserede sociale tilbud og samtidig for "stabil" til akutte psykiatriske afdelinger. For behandlingssteder for afhængighed er det ofte "for sent", fordi hovedproblemet ikke længere er selve alkoholforbruget, men dettes kognitive konsekvenser.

Oveni dette lægger sig en stærk stigmatisering af alkoholafhængighed og forestillingen om, at den syge "selv er ude om det". Med denne tilgang vandrer mange mennesker i årevis rundt mellem skadestuer, medicinske afdelinger og sociale institutioner – uden en sammenhængende plejeplan, rehabilitering eller familiestøtte.

Fire konkrete skridt, der kan ændre statistikkerne

Læger og patientorganisationer peger på et sæt enkle foranstaltninger, der reelt kan begrænse antallet af nye tilfælde af alkoholrelateret demens:

  • Rutinemæssig tilførsel af thiamin (intravenøst eller intramuskulært) til alle personer med mistanke om problematisk alkoholforbrug eller under alkoholuttrædning.
  • Bred uddannelse af sundhedspersonale i tidlig genkendelse af Wernickes encefalopati.
  • Oprettelse af specialiserede centre for personer med Korsakovs syndrom, der kombinerer medicinsk pleje, kognitiv rehabilitering og social støtte.
  • Inddragelse af alkoholrelateret demens i nationale forebyggelsesprogrammer og i behandlingsveje for afhængighed.

Uden sådanne løsninger vil mange fortsat først komme ind i systemet i et fremskredet sygdomsstadie, hvor man kun kan tilbyde understøttende pleje.

Pas på glukose hos udsatte patienter

Et lille men meget praktisk detalje: hos en stærkt drikkende, underernæret patient kan tilførsel af en simpel glukosedrop udløse akut encefalopati. Sukker øger cellernes behov for thiamin – hvis kroppen allerede har dramatisk lidt af det, brænder de sidste reserver af på få timer og forværrer en i forvejen skadet hjerne.

Reglen for sundhedspersonalet lyder: først thiamin, derefter glukose – eller begge dele samtidigt. Ellers kan gode intentioner ende med en pludselig forværring af den neurologiske tilstand.

Hvad kan den enkelte gøre?

Ud over systemtiltag spiller daglig opmærksomhed en enorm rolle. Hvis der i familien eller omgangskredsen er en person, der har drukket meget i mange år, taber sig, spiser dårligt, har problemer med balance og hukommelse, er det ingen god idé at vente på, at vedkommende "selv finder ud af det". Det er netop det øjeblik for en samtale, en henvendelse til lægen eller en henvisning til et behandlingstilbud for afhængighed.

Det er også nyttigt at kende de vigtigste kostkilder til thiamin: fuldkornsbrød og -pasta, brune ris, bælgfrugter, nødder, svinekød, fjerkræ og vitaminberigede kornprodukter. For en stærkt drikkende person erstatter det ikke behandling, men kan mindske risikoen for svær mangel.

Demens forbindes normalt med meget høj alder og Alzheimers sygdom. Historien om Korsakovs syndrom viser, at demens kan ramme mennesker i den bedste alder, og at årsagen kan være noget så "almindeligt" som mangeårigt alkoholforbrug og forsømt mangel på ét enkelt vitamin. For nogle er det et advarselssignal, der stadig kan nå at komme i tide.

Scroll to Top