En leasingkontrakt opdaget på det værst tænkelige tidspunkt
Familien opdagede leasingaftalen først, da de begyndte at forberede den ældre herre til flytning til et plejehjem. Det viste sig, at kontrakten på bilen var underskrevet, da senioren var 92 år gammel, og at afdragene skulle løbe helt frem til 2027 – på trods af, at han i dag sidder i kørestol og for længst har mistet sit kørekort.
En leasingaftale på en kraftig bil indgået efter de halvfems
Historiens hovedperson, lad os kalde ham Max, bor i byen Salon-de-Provence. For to år siden kørte han hjem fra en Citroën-forhandler i en ny C4 med automatgear og en motor på 130 hestekræfter. I familien var den udbredte opfattelse, at han havde betalt kontant for bilen. Dokumenterne fortalte en helt anden historie.
Maxs barnebarn, Philippe, var ved at gennemgå papirerne forud for bedstefaderens flytning til et plejehjem, da han tilfældigt stødte på leasingkontrakten. Det kom da frem, at bilen til en værdi af over 34.000 euro var finansieret over flere år med en månedlig ydelse på omkring 700 euro.
Kontrakten på den dyre bil blev underskrevet, da chaufføren var 92 år, og afdragene skal betales frem til 2027 – selv om han for længst er ude af stand til at sætte sig bag rattet.
Leasingaftalen dækker ikke blot selve brugen af bilen, men også en række forskellige tillægsydelser og forsikringspakker. Nogle af dem lykkedes familien at opsige, men den centrale kontrakt om bilen forblev urørlig.
Helbredet er brudt ned – men ydelsen løber stadig
Siden kontrakten blev underskrevet, er Maxs helbredstilstand forværret dramatisk. Han er nu 94 år, bor på plejehjem, kører i kørestol og er fysisk ude af stand til at føre et køretøj. Den lægelige dokumentation efterlader ingen tvivl – lægerne har vurderet, at senioren ikke længere må sidde bag rattet.
Bilen holder derfor på parkeringspladsen, mens der månedligt forsvinder endnu en ydelse fra kontoen. For familien er det en alvorlig økonomisk byrde, da de samtidig skal betale for pladsen på plejehjemmet og den daglige pleje af den ældre mand.
På trods af den fremskredne alder og de alvorlige helbredsmæssige begrænsninger indeholder ingen af de tegnede pakker en enkel udvej fra kontrakten ved tab af evnen til at køre bil.
Philippe understreger, at hans bedstefar også betalte for yderligere forsikringer, som i bakspejlet virker overflødige. En gennemgang af vilkårene afslørede, at de hverken dækker invaliditet eller leasingtagerens dødsfald på en måde, der ville ophæve kontrakten uden store ekstraomkostninger.
Forhandleren vil ikke ophæve aftalen på trods af lægeerklæringer
Familien havde ingen intention om stiltiende at acceptere situationen. Barnebarnet mødte flere gange op hos den forhandler, hvor kontrakten var underskrevet, og medbragte erklæringer fra læger med kompetence til at vurdere køreegnethed. Dokumenterne var entydige: Max kan ikke længere føre bil.
Philippe mindede også forhandlerens medarbejdere om, at hans bedstefar i årevis havde været fast kunde. Han kom jævnligt for at få udbedret mindre skader, hvilket for sælgerne burde have været et signal om, at senioren bag rattet havde begrænsede reaktioner og evner. Ifølge familien vidste sælgeren udmærket, at han havde at gøre med et meget gammelt og svækket menneske.
Alligevel er samtalerne med forhandleren løbet ind i en blindgyde. Forhandlerens repræsentanter holder sig til aftalens bogstavelige ordlyd: kontrakten er indgået, ydelserne er fastsat, og leasingen løber til ende. Familien ser det som et klassisk eksempel på udnyttelse af en ældre persons sårbarhed.
Argumentet om manglende diskrimination
Ifølge Philippes beretning forklarede forhandlerens medarbejdere, at de ikke kunne afvise at indgå kontrakten alene med den begrundelse, at kunden var meget gammel. En sådan adfærd fremstiller de som en risiko for en beskyldning om aldersdiskrimination. Hertil kommer påstanden om, at forhandleren ikke har pligt til at informere familien om de finansielle beslutninger, som senioren træffer, selv om han er over halvfems.
Set fra sælgerens perspektiv er situationen enkel: enten betales ydelserne til kontraktens sidste måned, eller også køber familien bilen ud for over 20.000 euro på én gang. For Maxs pårørende er begge muligheder uacceptable.
Familien ser i hele sagen noget på grænsen til ansvarsløshed og udnyttelse af en ældre persons påvirkeliggørelse – særligt ved salget af en relativt kraftig bil til en chauffør over de halvfems.
Truslen om retssag og spørgsmålet om beskyttelse af ældre
Da forhandlingerne med forhandleren gik i stå, begyndte Philippe at tale åbent om muligheden for at indbringe sagen for retten. Familien føler sig snydt og håber, at en dommer vil vurdere, om der er sket misbrug over for en meget gammel kunde.
Forhandleren ønsker officielt ikke at kommentere sagens detaljer. Den nye direktør for salgspunktet oplyser blot, at der er drøftelser i gang, og at man måske kan finde en løsning. Konkrete tal eller frister er dog endnu ikke fremkommet.
Denne enkeltsag afdækker et bredere problem. I mange lande er leasingmarkedet vokset betydeligt, men lovgivningen regulerer dårligt ekstreme situationer – for eksempel meget høj alder hos kunden eller pludseligt tab af køreevne.
Sådan kan ældre beskyttes ved finansielle aftaler
Forbrugerretsjurister har i årevis peget på behovet for yderligere sikkerhedsforanstaltninger ved transaktioner med seniorer. I praksis kunne det blandt andet dreje sig om:
- Krav om en enkel, mundtlig gennemgang af konsekvenserne ved en langsigtet aftale, inden den underskrives,
- mulighed for at have en betroet person til stede ved kontraktindgåelse,
- en længere fortrydelsesret for kunder over en bestemt alder,
- særlige klausuler om alvorlig sygdom, invaliditet eller tab af kørekort,
- regelmæssige vurderinger af køreegnethed over en vis alder som betingelse for at opretholde bilfinansiering.
For familier er det også vigtigt i videst muligt omfang at holde øje med større finansielle forpligtelser, som ældre pårørende indgår. Det handler ikke om at fratage dem deres selvstændighed, men om at reducere risikoen for, at de underskriver dokumenter, hvis konsekvenser de ikke længere fuldt ud forstår.
Hvad sådanne historier lærer os – og de praktiske konklusioner
Maxs tilfælde viser, hvor kostbart det kan blive at overse et enkelt ark i en mappe med dokumenter. Det er en god idé jævnligt at sætte sig ned med forældre eller bedsteforældre og gennemgå deres aftaler om bil, lån, abonnementer og forsikringer. Det sker, at de i årevis betaler for ydelser, de reelt ikke bruger, eller som i dag er meningsløse for dem – som udvidede pakker til bilister, der ikke længere kører.
For mange familier kan denne historie fungere som et advarselssignal. Leasingmarkedet vokser, og banker samt finansieringsselskaber retter gerne tilbud mod ældre kunder. Inden nogen over de firs underskriver en kontrakt på en bil eller et andet dyrt produkt, bør en familiemedlem roligt gennemlæse dokumenterne og stille sælgeren nogle enkle spørgsmål: hvad sker der, hvis helbredet svigter, hvis en læge forbyder kørsel, eller hvis pengene til ydelserne slipper op?
Svarene på disse spørgsmål lyder ofte ikke videre tillokkende, men det er langt bedre at høre dem, inden man skriver under, end først når bilen samler støv på parkeringspladsen, og banken eller leasingselskabet ubønhørligt trækker endnu en ydelse fra en svækket seniors konto.
