Tilstoppede ører i flyet? Et simpelt åndedrætstrick kan lindre smerten

Hvorfor gør ørerne ondt under start og landing

Flyet sænker sig mod landingsbanen, og pludselig opstår der et ekspanderende tryk, et knald og en dump smerte inde i ørerne.

For mange rejsende er det en fast følgesvend ved enhver flyrejse. Fornemmelsen af tilstopning – som om nogen har trukket tykke høretelefoner ned over ørerne – og ind imellem en skarp, stikkende smerte. Heldigvis findes der et enkelt medicinsk trick, som i mange tilfælde hjælper med at udligne trykket og hurtigt genoprette normal hørelse.

Hvad der forårsager øresmerter under flyvning

Problemet opstår typisk under indflyvningen til landing. Trykket i kabinen ændrer sig forholdsvis hurtigt på det tidspunkt, og mellemøret kan ikke altid følge med. Passageren mærker en udspilende fornemmelse, en dump susen, en "fylde" i øret – og lydene bliver dæmpede.

Bag det hele gemmer sig en tynd hinde – trommehinden – samt det lille hulrum bag den, altså mellemøret. Når trykket på begge sider af trommehinden afviger for meget fra hinanden, strammes hinden, hvilket giver en følelse af tryk, knitren eller smerte.

Kroppen har sin egen sikkerhedsmekanisme til at håndtere dette. En smal kanal løber mellem mellemøret og den bagerste del af næsen – den eustakiske rørgang. Når den åbner sig selv kortvarigt, kan luft strømme igennem, udligne trykket på begge sider af trommehinden, og problemet forsvinder.

Fornemmelsen af tilstoppede ører i et fly er i langt de fleste tilfælde en reaktion på en pludselig trykændring – ikke en alvorlig sygdom.

Hvornår ørerne har sværere ved at klare flyvningen

Den eustakiske rørgang burde åbne sig spontant med jævne mellemrum, men der er situationer, hvor den fungerer markant dårligere. Det sker særligt, når slimhinden i næse og svælg er hævet. I praksis gælder det bl.a. ved:

• forkølelse med løbende eller tilstoppet næse,
• bihulebetændelse,
• kraftige indendørs allergier,
• en tilstand efter infektion, hvor næsen stadig er "blokeret".

Under sådanne omstændigheder bliver den lille kanal mellem næse og øre endnu smallere, og klæbrig sekret tilstopper den yderligere, så den normale trykudligningsmekanisme ikke fungerer optimalt. Tilstopningsfornemmelsen varer ved længere tid, og nogle passagerer oplever endda smerter, der udstråler til kæben eller tindingen.

Simple tricks: gaben, synkning og tygning

Inden man griber til mere avancerede metoder, er det som regel nok med reflekser, som kroppen kender rigtig godt. Bevægelser i kæben og svælget aktiverer de muskler, der åbner den eustakiske rørgang, og derfor hjælper disse tiltag så ofte:

• Gaben – selv kunstigt fremkaldt,
• hyppig synkning af spyt, at drikke i små slurke,
• at tygge tyggegummi eller sutte på hård bolsje,
• at tale, le og bevæge kæben fra side til side.

Flyselskaber anbefaler ofte passagerer at tygge tyggegummi netop af denne årsag. De rytmiske kæbebevægelser aktiverer ganemusklerne, som igen let "åbner" den eustakiske rørgang og letter luftpassagen.

Hvis du begynder at synke spyt, tygge tyggegummi og bevidst bevæge kæben allerede under starten, er der en god chance for, at du slet ikke mærker øresmerter ved landing.

Hvad Valsalva-manøvren går ud på

Når de enkle metoder ikke slår til, anbefaler en del øre-næse-hals-specialister at anvende den manøvre, der i medicinen kendes som Valsalva-manøvren. Det er en metode til kunstigt at tvinge den eustakiske rørgang åben ved kortvarigt at øge trykket i næsesvælget.

I praksis er det meget enkelt:

• tag et roligt indåndingsdrag,
• luk munden,
• klem næsefløjene sammen med fingrene,
• forsøg forsigtigt at "puste" luft ud gennem næsen, selvom den er lukket med fingrene.

Det handler ikke om at presse kraftigt, som når man pumper en ballon op. Det drejer sig snarere om et kort, kontrolleret trykimpuls. Hos mange opstår der på det tidspunkt et karakteristisk "klik" eller let knitren i øret – det er tegn på, at den eustakiske rørgang har åbnet sig, og trykket er udlignet.

Sådan gør du det sikkert

Det vigtigste er, at manøvren udføres med omhu. For kraftigt pres kan gøre mere skade end gavn. Øre-næse-hals-specialister fremhæver flere vigtige retningslinjer:

• husk et roligt, moderat indåndingsdrag – undgå at fylde lungerne til bristepunktet,
• pust luft ud kortvarigt og blidt,
• hvis du mærker smerte, skal du straks holde op,
• hvis det er nødvendigt, gentag forsøget efter nogle sekunder i stedet for at presse hårdere.

Valsalva-manøvren bør føles som en blid snøftning – ikke som et kraftanstrengelse mod en fastlåst ventil.

Hvornår du bør undlade aggressiv trykudligning

Ikke ethvert fly er det rette tidspunkt til intensivt at eksperimentere med øretrykket. Hvis infektionen er frisk og næsen fuldstændig blokeret, kan den eustakiske rørgang være praktisk talt lukket. I det tilfælde virker selv en korrekt udført manøvre måske ikke, og kraftigt pres vil blot forværre smerten.

Særlig forsigtighed anbefales til personer, der:

• har eller for nylig har haft en akut mellemørebetændelse,
• lider af kronisk bihulesygdom,
• har gennemgået operation i mellemøret,
• har tendens til næseblod ved anstrengelse.

I sådanne tilfælde er det en god idé at tale med en øre-næse-hals-specialist inden den planlagte flyrejse. Lægen anbefaler ind imellem kortvarig brug af et næsespray med slimhindebeskyttende virkning inden start og landing eller særlige ørepropper, der bremser trykændringerne.

Hvad der ellers hjælper ørerne under flyvning

Ud over næseklemme-manøvren findes der en række enkle principper, der kan reducere risikoen for øresmerter i flyet:

Hvornår ubehag efter flyvning bør bekymre dig

En almindelig "tilstopning" af ørerne forsvinder som regel i løbet af nogle minutter efter landing. Ind imellem kan fyldefornemmelsen vare en time eller to, særligt efter flyvning med en aktiv infektion. Der er dog situationer, hvor det er en god idé at søge læge hurtigere.

Det er fornuftigt at opsøge en øre-næse-hals-specialist, når:

• øresmerterne er meget kraftige og ikke aftager,
• lyde stadig lyder markant dæmpede efter flere timer,
• der opstår væskeudtømning fra øret, svimmelhed eller kraftig ringen for ørerne,
• problemet rammer et lille barn, der græder ved hver eneste flyvning.

Ved kraftige trykændringer kan trommehinden tage skade, og vedholdende smerter eller en tydelig forringelse af hørelsen efter rejsen bør derfor aldrig ignoreres.

Hvorfor Valsalva-manøvren ikke er "magi" for alle

Nogle passagerer roser metoden som en næsten øjeblikkelig lettelse, mens andre ikke oplever den store forskel. Det skyldes den anatomiske opbygning af den eustakiske rørgang, slimhindens aktuelle tilstand og forekomsten af sekret i næse og bihuler. Hos børn er kanalen kortere og forløber mere vandret, hvilket gør den lettere at blokere – men den reagerer også anderledes på trykændringer.

Valsalva-manøvren har i øvrigt flere funktioner i medicinen: læger bruger den bl.a. ved vurdering af hjerte- og karbevægelser. I flysammenhæng handler det udelukkende om den milde version af manøvren, der fokuserer på et kortvarigt trykimpuls i næse og svælg.

For dem der flyver ofte, kan det at udvikle sit eget lille "rednessæt" – gaben, synkning, tyggegummi og forsigtige trykudligningsforsøg – gøre rejsen langt mere behagelig. Og opstår problemet ved hver eneste flyvning, er det værd at betragte det som et signal om, at den eustakiske rørgang eller bihulerne fortjener en grundigere undersøgelse.