Resident Evil vender tilbage med sin niende del, RE Requiem – og det er det perfekte tidspunkt at sortere hele serien efter hændelsernes rækkefølge frem for udgivelsesdatoer.
Hvordan sætter man egentlig Resident Evil i system?
Resident Evil så dagens lys i 1996 som en intim horroroplevelse med fastmonterede kameravinkler. I dag er det et enormt univers med mere end et dusin hoved- og sidespil, animationsserier og biograffilm. Det største problem for nytilkomne er, at udgivelsesrækkefølgen overhovedet ikke stemmer overens med handlingens kronologi.
Derfor vælger mange spillere at følge en indholdsmæssig tidslinje frem for en udgivelsesmæssig. Denne tilgang er særligt nyttig inden en stor ny udgivelse – som RE Requiem, der forventes at lukke et vigtigt kapitel og samle tråde, der har ligget spredt ud over årtier.
Den kronologiske rækkefølge i Resident Evil er ikke blot en nummereret liste – det er et forsøg på at vise, hvordan et virus, korporationer og helte påvirker hinanden over tid.
Epidemiens begyndelse: fra Umbrellas eksperimenter til mareridtet i Raccoon City
Virusets rødder og de første tragedier
Allerøverst på tidslinjen finder vi den baggrundsviden, der er spredt ud over ekstramateriale, manga og dokumenter fundet inde i selve spillene. Det er her, de første eksperimenter med det såkaldte Progenitor-virus forklares – det virus, der siden udvikler sig til T-virus og bliver symbolet på hele serien. Disse handlingstråde har ikke altid deres eget selvstændige spil, men de lægger fundamentet for alt det, vi oplever bagefter.
Derefter følger begivenhederne fra Umbrella Corporations tidlige, hemmelige laboratorier og herregårde. Det er disse ulovlige forsøg, der skaber de monstre, fans kender så godt: fra klassiske zombier til muterende væsener. For mange spillere er Resident Evil 0 det første rigtige møde med denne del af historien – her ser vi situationen eskalere lige inden den berygtede hændelse i Arklay Mountains.
Klassisk horror i herregården og Raccoon Citys fald
Næste trin på tidslinjen er S.T.A.R.S.-enhedens første egentlige missioner. De spil, fans kender som "etteren" og "toeren", er i virkeligheden dele af et langt større puslespil. I Spencer-herregården opdager heltene sandheden om Umbrella, mens de kæmper for overlevelse i et lukket kompleks fyldt med fælder og muterede skabninger.
Derefter flyttes handlingen til selve Raccoon City, hvor virussen løber løbsk og forvandler hele byen til en krigszone. Her introduceres Leon S. Kennedy, der siden bliver en af seriens mest ikoniske figurer, samt en række andre helte, der dukker op igen og igen i efterfølgende spil. Katastrofen i Raccoon City er vendepunktet for hele universet – fra dette øjeblik kan ingen regering eller organisation længere benægte problemets eksistens.
- Fase 1: Hemmelige forsøg med Progenitor-virus og T-virus
- Fase 2: Hændelsen i Arklay Mountains og Spencer-herregården
- Fase 3: Fuld smitte og Raccoon Citys fald
Tiden efter Umbrella: biologisk terrorisme uden grænser
Nye organisationer og nye helte
Efter Raccoon Citys ødelæggelse breder Resident Evils historie sig ud over langt mere end ét land. Virus og bioorganiske våben dukker nu op over hele kloden. Der oprettes agenturer specifikt til at bekæmpe disse trusler, og tidligere S.T.A.R.S.-medlemmer begynder at arbejde for regeringer og internationale organisationer.
I denne periode udspiller sig en række kapitler, der viser lokale konflikter, attentater og komploter. Spillenes handling flyttes til europæiske landsbyer, afrikanske konfliktzoner, krydstogtskibe og isolerede fængsler. På tidslinjen finder vi også animationsfilm, der udfylder hullerne mellem de primære spil i hovedserien.
Film, animationer og manga – hvad er "kanonisk"?
Ikke alle produktioner med Resident Evil-logoet hænger sammen med hovedhistorien. Spillefilmene med Milla Jovovich udgør en selvstændig fortolkning af universets motiver og indgår ikke i den officielle tidslinje. Animationsfilmene derimod – som oftest udgivet direkte til hjemmemarkedet – er designet som direkte supplement til spillene.
Det "officielle" forløb anses for at bestå af hovedspillene, udvalgte sidespil samt animationer, som Capcom eksplicit placerer mellem specifikke dele af serien.
Manga og tegneserier har varierende status: nogle opsummerer handlingen fra spillene, andre tilføjer nye episoder – for eksempel kort efter Umbrellas fald eller lige inden nye epidemier. Fans, der ønsker det fulde billede, søger ofte lister, hvor der tydeligt skelnes mellem tilbehør og uundværlige led i historien.
En ny horror-æra: fra opdaterede klassikere til RE Requiem
Remakes og et nyt stemningsleje
I de seneste år har Capcom genudgivet de ældste spil med opdateret grafik og en anderledes måde at fortælle historien på. For den person, der følger kronologien, opstår der et interessant dilemma: skal man på det givne tidspunkt spille originalversionen eller den nyere udgave?
Samtidig har serien bevæget sig mere i retning af psykologisk horror. Nyere spil, set fra første persons perspektiv, fokuserer på isolerede lokationer, mere klaustrofobiske konfrontationer og en langsommere opbygning af spænding. Disse spils handling er placeret efter episoderne med global biologisk terrorisme – i en tid, hvor menneskeheden forsøger at leve "normalt", selvom eksperimenter og det sorte marked for biologiske våben slet ikke er ophørt.
Hvor passer RE Requiem ind i det hele?
Det kommende RE Requiem skal samle trådene fra flere af seriens hovedpersoner, med Leon S. Kennedy og Grace Ashcroft i centrum. Handlingen udspiller sig i en virkelighed, der er langt fra Umbrella-æraen, i en verden, hvor grænserne mellem korporationer, terrorgrupper og statslige strukturer er blevet stadig mere udviskede.
Skaberne sigter mod en historie, der rammer særlig hårdt for dem, der kender hele tidslinjen: fra de første virusforsøg over Raccoon City til talrige attentater og lokale epidemier. For en sådan spiller får selv kortfattede dialoglinjer og navne på forskningsprojekter en helt anden klang.
| Periode på tidslinjen | Hvad beskrives |
|---|---|
| Forskningens begyndelse | Skabelsen af de første vira og Umbrellas korporative komploter |
| Lokale hændelser | Arklay Mountains, Spencer-herregården, S.T.A.R.S.' første missioner |
| Bymæssig katastrofe | Raccoon Citys fald og afsløringen af en global trussel |
| Global biologisk terror | Konflikter i forskellige lande, nye organisationer og biologiske våben |
| En ny horror-æra | Isolerede hændelser efter mange år, fortsat eksperimentering og RE Requiem |
Hvorfor det er værd at kende den kronologiske rækkefølge inden RE Requiem
For mange er Resident Evil blot zombieskræk. Men den kronologiske tilgang afslører noget andet: en konsekvent gennemført fortælling om korporativ grådighed, et våbenkapløb og helte, der betaler en enorm pris for hver vellykket mission. Når man kender de tidligere begivenheder, kan selv små detaljer pludselig ramme overraskende hårdt.
En rapport i et spil placeret "et sted undervejs" kan for eksempel referere til hændelser, som spilleren selv oplevede flere titler tidligere. En animationsfilm kan vise de politiske konsekvenser af en infektion fra et spil for mange år siden. Uden kronologisk orden er det blot baggrundsstøj. Med den orden bliver det en sammenhængende, mangeårig saga.
Hvordan griber man et Resident Evil-marathon an?
Inden RE Requiems udgivelse planlægger mange spillere deres eget marathon – nogle vil gennemspille kun hovedspillene, andre tilføjer animationer og manga. Den smarteste strategi er at starte med de produktioner, der er afgørende for handlingens tidslinje, og derefter tage kuriositeter og tilbehør. På den måde er det langt nemmere at absorbere de vigtigste handlingstråde uden at fare vild i sidehistorierne.
Kronologien fungerer desuden som et godt kvalitetsfilter. Hvis en given titel ikke bidrager noget nyt til hovedhistorien, kan den roligt lægges sidst på listen. Produktioner, der til gengæld er tæt knyttet til virusets udvikling, organisationers fald og opbygning, eller de mest velkendte heltes liv, bør placeres som obligatoriske stop. Så bliver RE Requiem ikke bare et nyt spil – det bliver endnu et betydningsfuldt kapitel i en velkendt, men stadig dybt mørk saga.
