Decathlon præsenterede på en messe en cykelprototype, der lyder som ren fiktion: et elektrisk landevejsmonster med hastigheder på niveau med en motorcykel.
Dette er ikke udstyr, der rammer butikshylderne i morgen – det er en teknologisk magtdemonstration og et rullende laboratorium. Mærket Van Rysel, som er Decathlons cykelgren, har bygget den konceptuelle e-cykel FTP², designet med ét mål for øje: at få en amatørcyklist til at køre som en professionel, bakket op af elektrisk kraft.
Cyklen der bryder spillets regler
FTP² er en typisk konceptcykel – den har ingen godkendelse, overholder ikke lovgivningens grænser og er ikke skabt med masseproduktion i tankerne. Den fungerer som et mobilt testlaboratorium, hvor ingeniørerne undersøger, hvor langt man kan skubbe grænserne for en elektrisk assisteret cyklists ydeevne.
Premieren fandt sted på VeloFollies-messen i januar 2026. Selve projektnavnet afslører ambitionerne: målet er at fordoble FTP, altså Functional Threshold Power – den effekt en cyklist kan holde stabilt i en hel time. I praksis svarer det til forskellen mellem en dygtig amatør og en rytter, der pludselig kan følge med i det professionelle felt.
FTP² er en platform til afprøvning af ekstreme præstationer under kontrollerede forhold – ikke endnu en "stærkere e-cykel til byen".
Projektleder Wim Van Hoecke understreger, at prioriteten var at samle alle elementer i ét sammenhængende system. Dette er ikke en almindelig landevejscykel, som man blot har monteret en kraftigere motor på. Ramme, drivlinje, elektronik, sko, hjelm og dragt udgør én gennemtænkt helhed.
Mahle M40-motoren: lille blok, enorme tal
Hjertet i prototypen er en specialmodificeret Mahle M40-motor. I normale elcykler stopper producenterne ved 250 W nominel effekt og assistance op til 25 km/t, fordi lovgivningen kræver det. Her er disse begrænsninger kastet ud af vinduet.
Mahle M40 i FTP²-versionen tilbyder:
- Toppeffekt: 850 W
- Drejningsmoment: 105 Nm
- Strøm fra et 580 Wh-batteri integreret i rammerøret
- Kølesystem med aluminiumsfinner
Med disse specifikationer accelererer cyklen som en lille motorcykel. På flad vej taler Van Rysel-teamet om reelle 70–80 km/t – naturligvis i samspil mellem cyklist og motor. Ved nedkørsler med fuld udnyttelse af aerodynamikken kan hastighederne nærme sig 150 km/t. Her er begrænsningen ikke længere teknikken, men kroppen – koncentrationsevnen, modet og den rene fysiske udholdenhed ved så ekstrem belastning.
Den effekt, FTP²-motoren leverer, overgår alt, hvad bycykler og trækingcykler har vænnet os til – det er snarere på niveau med en racermaskine fra en løbsbane.
Al energi styres af dedikeret software udviklet af Mahle og Van Rysel i fællesskab. Algoritmerne sørger for, at hverken motor eller batteri overbelastes, og presser samtidig det maksimale ud af systemet i afgørende øjeblikke. Det er softwaren, der bestemmer, hvornår og hvor kraftigt systemet skal "hjælpe" cyklisten, så fornemmelsen forbliver så naturlig som mulig.
Cockpit som i en Formel 1-bil
Ved sådanne hastigheder er der ingen plads til tilfældige knapper og forstyrrende elementer. Ingeniørerne har hentet logikken fra motorsport: de vigtigste funktioner sidder præcis der, hvor cyklisten forventer dem, uden at hænderne skal løftes fra styret.
Hammerhead i stedet for en almindelig cykelcomputer
En Hammerhead cykelcomputer er bygget direkte ind i styrstammen. Skærmen viser hastighed, effekt, batteriniveau, assistancetilstand og data fra det elektroniske drev. Fra et sikkerhedsperspektiv giver denne centraliserede løsning god mening – ved 70 km/t er der ikke tid til at lede efter en knap på venstre eller højre side af styret.
Fra cockpittet styres:
- SRAM Red AXS-gearveksler
- Mahle-motorens driftstilstande
- Det elektriske snøresystem i skoene
Den sidste funktion lyder som et gadget, men ingeniørerne tager den meget seriøst. Muligheden for at mikrojustere skoens pasform undervejs giver rytteren mulighed for at afbalancere komfort og stivhed alt efter belastningsfasen: start, lang stigning eller sprint mod mål.
Sko uden pedaler: på grænsen mellem vanvid og geni
Det mest futuristiske element i hele pakken er skoene. Konceptet afviser den klassiske opsætning med pedal, cleats og låsemekanisme. I stedet bliver selve sålen til "pedalen", der skrues direkte ind i krankarmen.
Foden bliver en del af drivlinjens mekanik – forbindelsen til cyklen er stivere end ved traditionelle clipless-pedaler.
De vigtigste egenskaber ved denne løsning:
- Forbindelse til krankarmen: skoen skrues ind i krankarmen som en klassisk pedal
- Samlet vægt: cirka 500 g
- Aerodynamik: sålprofil inspireret af et flyvinges NACA-profil
- Snøring: elektrisk, styret fra styret
Løsningen har sine ulemper. Prototypen kræver hjælp fra en anden person ved op- og nedstigning. Ingeniørerne indrømmer åbent, at ergonomi og hverdagsvenlighed stadig skal finpudses. Idéen er dog at maksimere stivheden i forbindelsen sko–krankarm, så ingen wattime går tabt i mekanisk slæk.
Aerodynamisk "rustning" til hele cyklisten
Ved 100 km/t er det ikke en detalje, hvordan luften passerer omkring rytterens krop. Van Rysel har derfor bygget et komplet system af tøj og tilbehør rundt om cyklen, der skal bevare stabiliteten og reducere luftmodstanden.
Modulær hjelm og vindtunneltestet dragt
Den konceptuelle X-Clip-hjelm består af en basisskål, der opfylder sikkerhedsnormerne, samt en ekstra aerodynamisk overdel udviklet af Swiss Side. Dette ydre element former luftstrømmen ved meget høje hastigheder og reducerer turbulenser omkring rytterens hoved.
Dragten, som Van Rysel kalder "aerodynamisk rustning", er skabt i samarbejde med studiet Jonathan & Fletcher, der i mange år har arbejdet inden for alpint ski og hastighedssport. Materialer, syningers placering og elasticitet er alle finjusteret til hastighedsintervallet 80–150 km/t. Dragten skal beskytte kroppen uden at gå på kompromis med den aerodynamiske position.
Selve rammen og gaffelen er fremstillet af kulstof, der er udviklet internt hos Decathlon. På trods af det avancerede elektriske system vejer hele cyklen cirka 15 kg. Dertil kommer dybe Swiss Side Hadron 850-hjul og et Fizik Argo Vento Adaptive-sæde, der er designet til en kraftigt fremoverlænet position.
Vil denne cykel nogensinde nå gaden?
Foreløbig lyder svaret: nej. FTP² forbliver en prototype, som kun vil blive set under kontrollerede forhold på lukkede testbaner. Med sådanne hastigheder og så meget effekt er der for mange risici til at sende dette udstyr ud på en cykelsti blandt barnevogne og løbehjul.
Decathlon er ikke ved at bygge et produkt til næste sæson – de viser retningen for den fremtidige udvikling. En række af løsningerne har dog potentiale til at "lande på jorden" og finde vej til serieproducerede elcykler. Det gælder især:
- Integration af batteriet i rammen på en mere elegant og aerodynamisk måde
- Gaffelform og intern kabelføring
- Rammens lyssignatur, der forbedrer cyklistens synlighed
- Softwareløsninger til styring af motorens effekt
FTP² er for Decathlon, hvad racerbiler er for bilindustrien – nogle af ideerne fra banen finder før eller siden vej til almindelige vejbiler.
Grænsen mellem menneske og maskine
FTP²-projektet rejser også ubehagelige spørgsmål. Med fordoblet tærskeleffekt og motorcykellignende hastigheder ændrer cyklistens rolle sig markant. I hvilken grad er det stadig sport, og i hvilken grad er det blot styring af en intelligent maskine? Og hvor går grænsen, bag hvilken der opstår etiske dilemmaer – for eksempel når man sammenligner resultater med "rent" cykelsport?
For mange vil de praktiske konsekvenser være det mest interessante. Hvis softwaren fra FTP² kan "skaleres ned" og anvendes i lovlige cykler op til 25 km/t, vil brugerne opleve mere flydende og naturlig assistance, bedre batterikøling og mere effektiv energistyring. Arbejdet med aerodynamikken på sko og dragt kan desuden give små, men mærkbare gevinster selv for helt almindelige landevejscykler.
Samtidig minder så radikale konstruktioner os om, hvilken enorm sikkerhedsmargin lovgivningen er nødt til at indregne. Forestillingen om 150 km/t på en almindelig vej giver god mening for grænsen på 25 km/t for bycykler. Omvendt – uden sådanne "vanvittige" laboratorier ville ingeniørerne ikke have noget sted at afprøve de innovationer, der om få år vil finde vej til cyklen hos den gennemsnitlige Decathlon-kunde med loyalitetskort i lommen.
