Tørrere somre tvinger haveejere til at tænke anderledes
Somrene bliver stadigt tørrere, og klassiske frugthaver lider under det. Sprækket jord og visne grene er blevet hverdagen for mange, der holder ved de traditionelle frugttræer.
Flere og flere søger derfor efter frugttræer, der ikke konstant tigger om vand. Æbletræer og kirsebærtræer kæmper allerede med de første hedebølger – især der, hvor der gælder vandingsrestriktioner. Mens det sker, vokser et næsten ukendt asiatisk træ stille og roligt, sætter frugt og bekymrer sig ikke det mindste om tør jord.
Jujube – et frugttræ skabt til tørke
Hovedpersonen er jujuben (Ziziphus jujuba), der har været dyrket i årtusinder i asiatiske lande, men som endnu er relativt ukendt i Danmark. Den stammer fra det nordlige Kina og Mongoliet, hvor vintrene kan bringe temperaturer ned til -25°C, mens somrene når op på 40°C med meget lav luftfugtighed.
Det er et ekstremt miljø – og det er præcis i sådanne forhold, at arten har lært at overleve og trives.
Jujuben kombinerer høj frostresistens med imponerende tolerance over for varme og vandmangel – egenskaber de fleste populære frugttræer simpelthen mangler.
I sine hjemegne klarer jujuben sene forårsfroste, brændende sol og jord langt fra det ideelle. Den behøver ingen dyb, næringsrig muld. Sandet, stenet eller endda hård jord er tilstrækkelig – så længe den er gennemtrængelig og ikke bliver til mudder efter hvert regnvejr. Konstant fugt og vandloggede arealer er de eneste betingelser, den virkelig ikke bryder sig om.
En interessant kendsgerning er, at der i det sydlige Frankrig allerede vokser eksemplarer på flere årtier – og nogle endda over hundrede år gamle. Det viser, at træet er i stand til at slå sig permanent ned i et europæisk klima og ikke kræver særlig pleje, så længe det får bare lidt sol.
Minimalt vandforbrug, maksimalt udbytte
Jujubens største fordel er dens beskedne vandingsbehov, når den først er etableret. Når træet har rodfæstet sig ordentligt, klarer det sig fint der, hvor andre arter langsomt visner og holder op med at bære frugt. Den giver regelmæssigt afkast – uden de typiske "magre år" som mange andre frugttræer oplever hvert par sæsoner.
Jujuben er selvbestøvende, bærer frugt hvert eneste år og er sjældent offer for skadedyr eller sygdomme – en enorm fordel for travle haveejere.
Fraværet af alvorlige sygdomsproblemer betyder langt færre behandlinger og ofte slet ingen. For dem, der ønsker frugt fra egen have uden at tilbringe weekenderne med en sprøjtepumpe i hånden, er det et stærkt argument.
Hvordan ser jujubens frugter ud, og hvordan smager de?
Frugterne minder om små, aflange blommer eller dadler. Skallen er tynd – først grøn, derefter gullig og til sidst brunlig. Det friske frugtskød er sprødt og sødt, et sted imellem æble og dadel. Modne frugter kan både spises direkte fra træet og tørres.
- Råt – som snack direkte fra haven
- Tørret – til nøddeblandinger og bagværk
- Til hjemmelavede likører og vine
- Til syltetøj, marmelade og kompot
- I urteblandinger – i Asien har frugterne en lang tradition inden for folkemedecin
Plantning af jujube om foråret – trin for trin
Under danske forhold er foråret det mest fornuftige tidspunkt at plante jujube. Jorden begynder at varme op, risikoen for hård frost falder, og træet har flere måneder til at udvikle sit rodsystem inden den første store hedebølge.
Forårsplantning giver jujuben tid til at bygge stærke rødder, som siden kan "trække" vand op fra de dybere jordlag – selv under langvarig tørke.
Selve planteteknikken er enkel og ligner den, der anbefales til andre varmeelskende arter.
- Grav et hul mindst dobbelt så bredt som rodklumpen.
- Bland den opgravede jord med kompost eller godt nedbrudt gødning – men overdrive det ikke, jujuben behøver ingen luksus.
- Placer træet, så podestedet (hvis synligt) sidder lige over jordniveau.
- Fyld jorden tilbage, tamp den forsigtigt ned og fjern luftlommer.
- Vand grundigt lige efter plantning, og sørg i den første sæson for, at jorden ikke tørrer fuldstændig ud.
I det første år er det en god idé at lægge et lag mulch af bark, flis eller tørt græs rundt om stammen. Det begrænser fordampningen og fremskynder opbygningen af jordens struktur.
Smarte kombinationer: jujube, havtorn og granatæble
De, der planlægger en have med meget lavt vandforbrug, kombinerer ofte flere arter med lignende krav. Jujuben passer særligt godt i en trio med havtorn og granatæbletræ.
Havtorn – frugtbuske der beriger jordens kvælstofindhold
(Hippophae rhamnoides) stammer fra Europa og Asien. Den danner tætte buske, tåler kraftig vind, frost og meget næringsfattig, sandet jord. Dens rødder lever i symbiose med kvælstofbindende bakterier, hvilket betyder, at planten selv beriger jorden.
Havtorn fungerer som et naturligt kvælstofgødningsmiddel – den forbedrer jordens næringsindhold ikke kun for sig selv, men også for de omkringstående planter.
De klart orange frugter modner sidst på sommeren og regnes for at være blandt de rigeste på C-vitamin. Nogle haveejere lader dem hænge til fuglene og skaber dermed en slags "buffet" for vingede gæster, mens andre forarbejder dem til juice og syltetøj.
Granatæble – et sydligt islæt i den tørketolerante have
Granatæbletræet (Punica granatum), der oftest forbindes med Middelhavsområdet, klarer sig overraskende godt også på lidt køligere steder – så længe det får masser af sol og læ for kold vind. Det trives i let basisk såvel som let sur jord.
Visse sorter, herunder dem med oprindelse i Provence-regionen, tåler temperaturfald ned til cirka -10°C på et lunt, beskyttet sted. Frugterne modner typisk fra slutningen af september til oktober – netop der, hvor jujuben er ved at nå sin høsttid.
| Plante | Modningstidspunkt | Vigtigste fordele i tørketolerant have |
|---|---|---|
| Havtorn | Slutning af sommer | Beriger jordens kvælstof, meget frostresistent |
| Granatæble | Slutning af september – oktober | Elsker sol, tåler periodisk tørke |
| Jujube | Oktober – november | Tørketolerant, sjældent syg, bærer frugt hvert år |
En sådan kombination spreder høsten fra slutningen af sommeren til den sene efterår – uden at man behøver løbe ud med vandkanden hver dag. Haven begynder at ligne en "tørhave", hvor ejerens vigtigste opgave er at plukke frugter snarere end at redde planterne.
Giver jujube mening i en dansk have?
Det ændrede klima gør spørgsmålet om fremtiden for traditionelle æble-, pære- og kirsebærsorter stadigt mere presserende. Hedebølger og lange tørkeperioder forekommer ikke længere kun i Sydeuropa. Mange steder begynder hidtil pålidelige arter at klare sig dårligere – særligt på let, sandet jord.
I den virkelighed dukker planter op, som for et årti siden blev betragtet som blot en planteskole-kuriositetet. Jujuben passer perfekt ind i den tendens: den har eksotisk oprindelse, men dens krav matcher en gennemsnitlig, lettere næringsfattig haveplads. Efter den indledende etableringsperiode kan den i høj grad klare sig på nedbør alene.
Det er dog værd at huske to begrænsninger. For det første er den ikke egnet til vandloggede arealer og tung lerjord, der holder på vandet længe. For det andet kan unge træer i de koldeste egne af landet have brug for let vinterbeskyttelse – i hvert fald de første år, inden rødderne er godt nok forankret.
For mange er den største gevinst ved at plante jujube, havtorn eller granatæble en ændring af tilgangen til haven som helhed. I stedet for at kæmpe for at opretholde arter, der lider i det nye klima, er det klogere at begynde at bygge beplantninger med naturligt robuste planter. En sådan have bruger mindre vand, kræver færre kemiske midler og tåler de vejrmæssige yderligheder, der fra år til år optræder hyppigere.
