Hvad sker der over Stillehavet: den kolde fase svækkes overraskende hurtigt
De seneste havanalyser viser, at det tropiske Stillehav bevæger sig med bemærkelsesværdig hast fra sin kolde fase mod en overgangsperiode. Det baner vejen for en tidlig tilbagevenden af El Niño, som kan falde sammen med endnu en række varmerekorder på globalt plan.
I to år har den kolde ENSO-fase domineret Stillehavet. Det er netop den fase, der midlertidigt dæmper den globale opvarmning. Nu begynder dette mønster at bryde sammen i et tempo, der overrasker selv erfarne klimaforskere. Årsagen er en pludselig opvarmning af de tropiske havvande kombineret med markante ændringer i vindforholdene.
I det centrale ækvatoriale Stillehav lå temperaturafvigelsen i december 2025 på cirka minus 0,8°C i forhold til normalen. Blot en måned senere var den faldet til cirka minus 0,3°C. Det er en ekstraordinært hurtig ændring for et ocean, der normalt reagerer langsomt. Eksperter fra Verdens Meteorologiske Organisation påpeger, at så dynamiske skift typisk varsler en snarlig afslutning på den kolde fase.
Samtidig er der dukket et andet bekymrende signal op under overfladen: store varmedepoter er begyndt at bevæge sig mod øst i retning af Sydamerika. Når en sådan varmebølge nærmer sig overfladen, fungerer den ofte som tændsats for El Niño.
Det vigtigste signal er, at den kolde ENSO-fase svækkes måneder tidligere end forudsagt, mens der opbygges et usædvanligt stort varmemagasin under Stillehavets overflade.
Klimamodeller: først overgangsperiode, derefter El Niño
Det amerikanske Climate Prediction Center vurderer, at sandsynligheden for en neutral ENSO-tilstand i foråret 2026 ligger på cirka 60–70 procent. En neutral tilstand betyder, at hverken den kolde eller varme fase dominerer. Det er typisk en overgangsperiode, der forbereder systemet på et skift i den ene eller anden retning.
Mekanismen bag forløbet er egentlig ikke svær at forstå. De østlige passatvinde, som normalt presser varmt vand mod den vestlige del af havet, svækkes. Når de mister kraft, begynder det varme vand at strømme mod centrum og østsiden af Stillehavet. Fortsætter denne proces, kan systemet meget vel udvikle sig til et El Niño-scenarie.
- Stærke østlige vinde → kold fase med øget opstigning af koldt bundvand;
- Svækkede vinde → neutral tilstand med varmeforskydning under overfladen;
- Fortsat opvarmning mod øst → start af El Niño.
Internationale klimainstitutter, der beskæftiger sig med tropisk klima, genkender alle det samme mønster i dataene: sandsynligheden for et fuldt udviklet El Niño i anden halvdel af 2026 vokser måned for måned.
Hvor stor er risikoen for El Niño i 2026?
Ifølge opdaterede klimatologiske projektioner er der cirka to tredjedeles sandsynlighed for, at El Niño begynder at udvikle sig i perioden juli til oktober 2026. Det indebærer en reel mulighed for, at Jordens nedbørsmønstre igen forskydes, inden året er omme.
Forudsigelser om forårsperioden er dog forbundet med en velkendt udfordring. I månederne marts til juni mister klimamodellerne en del af deres præcision, fordi samspillet mellem hav og atmosfære opfører sig særligt kaotisk på det tidspunkt. Meteorologer kalder dette fænomen for forudsigelighedsbarrieren. På trods af denne begrænsning peger langt de fleste numeriske modeller i den samme retning: en gradvis bevægelse mod den varme fase.
Eksperter forventer El Niño i anden halvdel af 2026, dog foreløbig ikke i den ekstreme udgave, der kendes fra de mest voldelige episoder i målehistorien.
Sådan forstyrrer El Niño regn og tørke på fem kontinenter
El Niño er langt mere end en statistisk kurve på et diagram. Det er reelle forstyrrelser af nedbørsmønstre og tørkeperioder, som rammer landbrug, energiforsyning og fødevaresikkerhed i et stort antal lande verden over.
| Region | Typisk El Niño-påvirkning |
|---|---|
| Vestkysten af Sydamerika | Kraftigere regnskyl, hyppigere oversvømmelser og jordskred |
| Sydøstasien og dele af Australien | Forhøjet risiko for langvarig tørke og skovbrande |
| Det tropiske Atlanterhav | Færre orkaner som følge af stærkere vinde, der splitter tordenbyger |
| Det østlige Stillehav | Flere kraftige tropiske cykloner |
I praksis betyder det, at landmænd i Peru og Ecuador kan forvente rigelige nedbørsmængder, men samtidig må forberede sig på oversvømmede marker og jorderosion. Indonesien og Filippinerne planlægger til gengæld scenarier med vandmangel, begrænsninger i vandingsanlæg og øget brandfare.
For lande ved det tropiske Atlanterhav kan El Niño paradoksalt nok virke som en lettelse — færre orkaner reducerer risikoen for katastrofale kystangreb. Til gengæld forskydes truslen mod Stillehavsregionen, hvor cyklonaktiviteten tager til. Beredskabstjenester i Amerika og Asien er derfor nødt til at opdatere deres beredskabsplaner for ekstreme vejrfænomener løbende og parallelt.
En serie varmerekorder trods den kolde fase — hvad venter os, når den varme fase vender tilbage?
Januar 2025 blev registreret som den varmeste januar i målehistorien, og det på trods af den aktive kolde påvirkning fra Stillehavet. Den kolde fase sænker normalt den globale middeltemperatur med cirka 0,1–0,2°C. Denne gang var det ikke nok til at forhindre rekorderne.
Det er et tydeligt tegn på, at det klimatiske udgangspunkt har ændret sig mere, end man hidtil troede. Den vedvarende tilstrømning af drivhusgasser til atmosfæren har løftet basistemperaturen til et niveau, hvor naturlige ENSO-udsving blot modulerer en allerede stigende trend i stedet for at vende den.
Den kolde Stillehavsfase er ikke længere i stand til at bringe de globale temperaturer ned til niveauerne fra tidligere årtier — varmetoppen stiger fra cyklus til cyklus.
Hvis El Niño udvikler sig i 2026, kan det tilføje yderligere 0,1–0,2°C til den globale middeltemperatur. Kombineret med den overordnede opvarmning giver det 2026 en reel chance for at ende øverst på listen over de varmeste år i målehistorien og potentielt overgå rekorderne fra 2023 og 2024.
Havet som gigantisk varmelager
Størstedelen af den overskydende energi, som drivhuseffekten genererer, ender i havene. Det er netop derfor, at temperaturstigningen ved overfladen endnu ikke er endnu mere dramatisk. Men dette buffer er ikke uudtømmeligt.
De tropiske have ophober allerede enorme mængder varme. Når denne varme frigives til atmosfæren, driver det længere hedebølger, voldsoligere storme, mere intense nedbørshændelser og farligere tørkeperioder. En overgang til El Niño kan derfor ikke blot hæve middeltemperaturen, men også forstærke kontrasterne: mere ekstreme skybrud afvekslet med ekstraordinært tørre perioder.
Hvad kan stater, byer og enkeltpersoner gøre?
For regeringer og kommuner er de kommende år en test af modstandsdygtighed over for El Niño-relaterede fænomener. Myndigheder med ansvar for vand, landbrug og kriseberedskab bruger allerede de seneste prognoser til at forberede sig på forskellige scenarier.
- Landbrug – planlægning af sorter, der er mere robuste over for tørke eller oversvømmelse, og tilpasning af såsæsonen;
- Vandforvaltning – tidligere opbygning af vandreserver og forbrugsrestriktioner i sårbare regioner;
- Infrastruktur – gennemgang af oversvømmelsessikring, regnvandssystemer og skredforebyggelse;
- Folkesundhed – beredskab til hedebølger samt risici forbundet med vandbårne sygdomme og høje temperaturer.
For den enkelte borger er det vigtigste at følge meteorologiske bulletiner og hydrologiske advarsler nøje, særligt i regioner der i tidligere år har oplevet El Niño-konsekvenser som oversvømmelser, langvarige tørker eller usædvanligt voldsomme storme. Det kan desuden betale sig at være opmærksom på lokale vandspareordninger og tilpasse daglige vaner herefter.
Spørgsmålet opstår jævnligt, om en enkelt El Niño-episode "ødelægger" klimaet eller snarere "redder" det. Svaret ligger i, at ENSO i sig selv er en naturlig svingning. Problemet er, at den nu fungerer på et grundlag, der er rykket mod stadigt højere temperaturer. Hver varm fase har derfor et større potentiale for at slå nye rekorder, mens den kolde fase sjældnere leverer en mærkbar afkøling.
Derfor betragter meteorologer den forventede tilbagevenden af El Niño i 2026 som en prøve for varslingssystemerne, men også som en illustration af et dybere fænomen: naturlige klimasvingninger begynder nu at operere på baggrund af en permanent opvarmning. I praksis betyder det, at skalaen af udfordringer vokser ved hver ny cyklus — fra landmænd i Sydamerika til beboere i kystnære byer truet af storme og oversvømmelser.
