Milliarder investeret i AI – men regningen passer ikke med resultaterne
Virksomheder verden over pumpede milliarder ind i kunstig intelligens med forventning om et hurtigt og markant gennembrud. I stedet for spektakulære gevinster står mange nu tilbage med en regning, der langt overstiger det, de har fået igen.
De seneste to år har flotte præsentationer, konferencer og ambitiøse "AI first"-strategier domineret bestyrelseslokalerne i de største selskaber. Finansdirektører godkendte dyre projekter i håb om, at kunstig intelligens hurtigt ville øge omsætningen og reducere personaleomkostningerne. Nu er ernstens øjeblik kommet – og tallene lever ikke op til de store løfter.
AI skulle tjene penge, ikke kun imponere
En global undersøgelse gennemført af PwC i 95 lande blandt mere end 4.400 virksomhedsledere tegner et klart billede: For størstedelen af organisationerne har AI-investeringerne endnu ikke båret frugt. Kunstig intelligens optræder overalt i præsentationer – men langt sjældnere i de faktiske regnskabsresultater.
Ifølge undersøgelsen erkender 56% af direktørerne, at deres AI-projekter hverken har øget omsætningen eller sænket omkostningerne i det seneste regnskabsperiode.
En vis andel af virksomhederne oplever ganske vist fordele – men langt under det niveau, som marketing-hypen har lovet:
- Knap 30% af virksomhederne har registreret en reel omsætningsstigning som følge af AI-investeringer.
Hvad går galt?
Eksperter peger på, at mange virksomheder investerede bredt i AI-teknologi uden en klar strategi for, hvordan den skulle skabe konkret værdi. Teknologien i sig selv er ikke nok – det kræver ændrede arbejdsgange, kompetent implementering og tålmodighed, før gevinsterne materialiserer sig.
Stemningen i toppen af erhvervslivet har skiftet fra begejstring til en mere nøgtern vurdering. Det er ikke længere et spørgsmål om, om man bruger AI, men om man bruger den rigtigt – og om investeringen overhovedet kan betale sig.
